Tilbage til oversigten (A - K)

Godfred Rodes Vej


Vejnr.: 157-0287
Vejstatus: Offentlig vej
Vej klasse: 4

Vedligehold: 4
Saltnings kategori: 2

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hegelsvej 24 til Skovgårdsvej 70.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gotfred Rodes Vej er anlagt i 1930/31.

Vejen er opkaldt efter dr. phil. Gotfred Rode.

  Gotfred Rode levede de første barneår i Vallø. Efter skolegang i København blev han som 17-årig student, og under sin videre uddannelse blev han stærkt skandinavisk begejstret. For at realisere sine nationale idealer søgte han til Rødding Højskole, hvor han virkede som lærer. Senere underviste han på Herlufsholm, Metropolitanskolen og på N. Zahles Skole, hvor han forelskede sig i Margrethe, Orla Lehmanns datter. Dette satte fart i hans litterære karriere. 

Orla Lehmann satte, som en betingelse for ægteskabet, at G. Rode fik en højere uddannelse, og i 1864 blev han magister og to år senere doktor.

Gotfred og Margrethe Rodes hjem, med de to små sønner Ove og Helge, blev centrum for en stor vennekreds af grundtvigianere og nationalliberale. Efter Orla Lehmanns død besluttede ægteparret, at omdanne deres landsted, Skovgaard i Ordrup, til en højskole.

Skovgaard Højskole fik kun en kort tilværelse. De to meget forskellig ægtefæller skiltes i 1877. Gotfred Rode fik på grund af dette et knæk, han ikke kom over, og da han kort tid efter døde, var det også slut med hans højskole. Gotfred Rode huskes som den første, der forsøgte sig med den udvidede højskole.

Ove Rode, søn af Gotfred Rode, tilbragte sine første år sammen med broderen Helge på Skovgaards Højskole. Efter nogle år i Norge, vendte Ove Rode i 1866 tilbage til København. Han udgav i de kommende år, for egne midler, et provokerende studenterblad ,samt dagbladet ”København”. Blandt andet, som følge af flere injuriesager mistede han alle sine midler og arbejdede derefter som journalist ved ”Politiken”. Han skrev i disse år også teaterstykker og sange, men han måtte vælge mellem det musiske og det politiske, og han besluttede sig for at søge vej i det politiske liv.

I årene omkring århundredskiftet var der betydelig politisk uro, og det Radikale parti stiftedes i disse år. Han blev politisk redaktør på ”Politiken”, og han udmøntede næsten dagligt Det Radikale Venstres program i polemiske lederartikler. Han skrev meget kritiske artikler om Alberti, og ved dennes fald i 1908 var Ove Rodes position cementeret.

I 1909 blev han valgt til Folketinget, og som gruppeformand, og politisk ordfører centralt placeret. Han blev i Folketinget til 1927, hvor han selv valgte at udtræde. I 1913 blev han indenrigsminister, og i krigsårene havde han uhørt magt over varer og forsyninger, og han deltog med umenneskeligt slid i efterkrigstidens vanskelige politiske liv.

I 1927 efterfulgte han H. Cavling som ansvarshavende redaktør på ”Politiken”. Få politikere har gennemløbet en sådan udvikling som han. Fra den fandenivoldske boulevardjournalist uden egentlig uddannelse, og til statsmanden, hvis fantasi og evne til overbevisende argumentation, blandet med pragmatisme og opportunisme, gjorde ham til en suveræn parlamentariker, der så flere resultater af sin virksomhed, end det er de fleste politikere beskåret. Ove Rode kan tælles blandt de 4 - 5 betydeligste politikere i 1900-årene.

I 1956 overgik vejen til offentlig vej.

Godfred Rodes VejFamilien Rodes gravsted på Gentofte Kirkegård. Foto: Gentofte Kommune.


Tilbage til oversigten (A - K)