Tilbage til oversigten (A - K)

Ejgårdsparken


Vejnr.: 157-0173
Vejstatus: Privat vej
Vej klasse: 4

Vedligehold: 6
Saltnings kategori: 0

Faktuelle vejdata:
Vejen ligger som sidevej Frisersvej og Brannersvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vejen er navngivet efter Eigaarden.

Eigaarden, der ved udstykning var på 65 ½ tdr. Land, ejedes af Anders Olsen, gift med Anne Jacobsdatter, en søster til Ole Jacobsen på Skjoldgaarden. 

Anders Olsen overdrog i 1795 Eigaarden til sin ældste søn Jacob Andersen, og det faldt i hans lod, at genopbygge gården efter den store brand i Ordrup. Den opbyggedes på jordene lige syd for Vasehøjen. 

Jacob Andersen blev almindeligvis kaldt ”Jacob Eigaard”, og han lod sine børn døbe med dette navn. Hans datter Birthe Marie Eigaard overtog gården i 1847, og beholdt ejendommen til 1880. 

Hendes ene bror var Anders Jacobsen Eigaard, der oprettede ejendommen ”Eigaardsminde”. Det var en smuk og velholdt lille landejendom oprettet omkring 1840. Efter Anders Eigaards død blev ”Eigaardsminde” overtaget af hans søn Jacob Eigaard. Denne var kendt som et begavet og meget musikalsk menneske.

EjgårdsparkenFoto: Vejdirektoratet


Tilbage til oversigten (A - K)