Tilbage til oversigten (A - K)

Berlingsbakke (Skovgårdsvej - Ordruphøjvej)


Vejnr.: 157-0048
Vejstatus: Offentlig vej
Vej klasse: 4

Vedligehold: 4
Saltnings kategori: 1

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupdalvej 29 mod vest

Vejnavnets oprindelse og historie:

Berlingsbakke er anlagt i 1934/36. 

Vejen er navngivet efter familien Berling, der ejede Ordruphøj 1860 – 1929.

I 1946 overgik 350 meter til offentlig vej og den resterende del blev overtaget i 1951. I vejarkivet er det noteret at vejen blev overtaget til offentlig vej i 1982, hvilken status vejen har haft i perioden mellem 1951 og 1982 findes der umiddelbart intet på. 

I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,50 meter. 

Ordruphøj kan spores tilbage til 1798 da groshandler i København Peter Erichsen, på en del, af Skovgårdens jorder lod opføre et lille landsted på bakken nord for Ordrup by. I 1804 skiftede ejendommen, i forbindelse med et ejerskifte, navn fra det oprindelige Conradshøj til Ordruphøj. 

1860 kom ejendommen i familien Berlings besiddelse. Kammerherre Carl Berling var svagelig og døde på en rejse til Palæstina. Hans båre blev ført hjem til Danmark og gravsat i et gravkapel, som kammerherreinden havde ladet indrette i den gamle Baunehøj, i haven ved Ordruphøj. Fru Berling blev boende på Ordruphøj hvor hun kort tid efter sin mands døde ansatte en ung løjtnant, Louis Pio, som huslærer for sine to sønner. 

Louis Pio var en kendt socialistisk agitator der om dagen underviste de to drenge og om natten skrev ledende artikler til det af ham nystiftede blad ” Socialisten”. På trods af de politiske modsætninger beholdt hun Louis Pio indtil hun, i 1871, fik drengene på jesuiterkollegiet i Feldkirch.

Berlingsbakke (Skovgårdsvej - Ordruphøjvej)Foto: Vejdirektoratet


Tilbage til oversigten (A - K)