Tilbage til oversigten (A - K)

Bellevuevej


Vejnr.: 157-0046
Vejstatus: Offentlig vej
Vej klasse: 4

Vedligehold: 4
Saltnings kategori: 1

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 433 til Klampenborg

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bellevuevej er anlagt i 1933/35.

Vejen er navngivet efter lokaliteten Bellevue. I 1936 overgik vejen til offentlig vej.

Bellevue Vores kommune er, som resten af landet, skabt da indlandsisen for mere end 10.000 år trak sig tilbage. Hævninger og sætninger skabte bakker, skrænter og dale og efter stenalder sænkningen opstod den smalle bræmme der fra Bellevue til Charlottenlund skov strækker sig mellem den nuværende kystlinie og de skrænter, som udgjorde kysten i stenalderhavets tid.

Bellevue var oprindeligt en lille ejendom som blev opført i 1723 på Christianholms jorders nordøstligste hjørne. I 1734 blev Bellevue overtaget af en traktør og dermed indledte Bellevue sin tilværelse som traktørsted, en epoke der, med en enkelt afbrydelse, skulle vare i to århundreder med skiftende ejere. Omkring 1800 oprandt den tidsperiode der kan betegnes som Bellevues guldalder. En ganske ung restauratør, Johan Bagge, viste hurtigt at han var i besiddelse af fremragende dygtighed i sit fag. Som madsted blev Bellevue kendt viden om, og det var efterhånden ikke blot sommeren der bragte det store rykind, kaneture fra hovedstaden blev den store mode. Blandt køkkenets specialiteter nød den ægte skildpadde en særlig berømmelse; dyrene svømmede levende rundt i store bassiner, og gæsterne kunne her selv udpege det eksemplar, de ønskede serveret. Også på andre måder søgte Bagge at gøre stedet tillokkende: Det var ham, der fik anløbsbroen udført, og damskibsfarterne til Bellevue begyndte i maj 1819 med dampskibet Caledonia.

I 1824 lod Johan Bagge indrette badehuse ved Bellevue, således at københavnerne under besøgende herude kunne nyde strandbadets hidtil ukendte glæder. 1874 gik restaurationen ud af familien Bagges hænder.

På Strandvejens østside var der i familien Bagges tid indrettet en kørestald. Men som tiden gik, blev det jernbane og sporvej, der bragte gæsterne til Bellevue, hvor det før havde været de kørende og ridende, der beherskede billedet. Kørestalden var overflødig; den omdannedes til restauration og kaldtes ”Bellevue Kro”.

Lige nord for denne lod A/S Bellevue i 1896, med K. Theil som arkitekt, opføre en hotelbygning, der fik navnet ”Strandhotellet”. I begyndelsen af 1930-erne ombyggedes hotellet med efterfølgende senere moderniseringer, indtil det i1973 blev nedrevet.

Ved reguleringen af hele Bellevue området i midten af 1930-erne, som arkitekt Arne Jacobsen forestod, forsvandt kroen øst for Strandvejen samt selve det Gamle Bellevue. På dette sted opførtes, med Arne Jacobsen som arkitekt, Bellevue Teatret.

Det af Statsministeriet nedsatte Hvidøre udvalg arbejdede bl.a. med frilæggelse af kyststrækningen og i forbindelse med at Klampenborg Badehotel nedbrændte i 1923, og flytning af Strandvejen længere ind i landet, blev der mulighed for at skabe Klampenborg Strandpark.

Det blev landskabsarkitekt C. Th. Sørensen der formede parken og arkitekt Arne Jacobsen, der tegnede strandbadet. C. Th. Sørensen beskriver parkens anlæg i tidsskriftet Arkitekten 1932: ”Ordningen gør det muligt at nedlægge det vejstykke der skiller Klampenborg Strandpark fra det højreliggende areal hvor badehotellet i sin tid lå, således, at Strandparken når helt op til den nye Strandvej. Jeg har foreslået, at arealet formes som en fra kysten jævnt stigende græsflade, der får en meget smuk afslutning i de gamle skønne ege foroven mod vest. En sund og smuk kastaniegruppe vil efter frihugning også kunne udvikle sig til noget storartet.”

Planens gennemførelse blev støttet af Ny Carlsbergfonden.

I strandkanten af parken blev der skabt en helt ny og bred sandstrand ved, at der blev pumpet tonsvis af sand ind ude fra havbunden. Tiden var dog ikke så fri, at man blot badede fra den fri strand, så på den nye sandstrand opførte Arne Jacobsen Bellevue Strandbad, efter at have vundet en indbudt konkurrence, udskrevet af Gentofte Kommunalbestyrelse. Arne Jacobsen beskriver Strandbadet i Arkitekten 1932: ”Opgaven var at skabe omklædningsrum i så stort et omfang, at man kunne modtage et besøg på, 12-15.000 personer på én dag, og at anlægget ikke virkede anmassende eller tog udsigten fra den smukke slette, som havearkitekt C. Th. Sørensen har projekteret på arealet hvor det gamle hotel lå". Anlægget er delt i en herre- og dameafdeling og disse igen i en afdeling med vekselkabiner og en fælles omklædning, som kun bliver taget i brug ved de særligt store dage. Fællesomklædningen kan tage det største antal besøgende. Princippet i begge systemer er, at publikum ikke kommer ind i garderoberne, men afleverer tøjet på en bøjle – hvortil der er fastgjort en pose til fodtøjet – til garderobefolkene. Til opbevaring af værdisager er der indrettet boxrum. Der er opført to kiosker, en til is og en til frugt, chokolade, film og cigarer” Strandparken var oprindelig opdelt i en betalingsdel: Nordstranden, og en åben del Sydstranden. På Sydstranden kunne man leje badetelte til omklædningen, og her fandtes også en kajakklub som Lenin, efter sigende havde taget initiativ til, da han tilbragte nogle år i Danmark. Derfor har kajakklubben, som stadig findes, en rød stjerne i banneret, som vejer over Arne Jacobsens klublokaler.

Bellevue Strandbad var et eksempel på Arne Jacobsens måde at gennemarbejde en opgave på. Ikke alene var de tekniske løsninger gennemarbejdet til mindste detalje, men også indgangsbilletter, papkrus, reklamerne på kioskerne og andet udstyr var tegnet af arkitekten og giver en farvesætning, der signalerede lys, luft og sol, selv i gråvejr. Arne Jacobsens Bellevuebygninger, Strandbadet, sommerteatret og de hvide boliglænger er tænkt sammen og udgør en helhed. Statsminister Stauning havde været ankermand i omdannelsen af Bellevue–bugten. For at hædre ophavsmanden til de offentlige herlighedsværdier blev den nordvestligste del af Bellevue kaldt Staunings Plæne.

På Stauningsplæne ligger Den Gule Cottage. Denne bygning var oprindeligt portnerbygning til en stor vandkuranstalt, der med 23 tdr. land strakte sig herfra til Jægersborg Hegn og mod nord til Tårbæk. Vandkuranstalten blev anlagt i 1844 af en islandsk kirurg, John Hjaltelin, i en del af Jægersborg Hegn. Skoven blev fældet og omdannet til park. Bygninger, hvoraf der på et tidspunkt var 15, blev projekteret af M.G. Bindesbøl. Stedet var valgt fordi der her var to naturlige kilder, hvor det friske vand var tilgængeligt. I parken var opført en koncertsal, et kurhus og en række af de såkaldte cottager. Klampenborg Vandkur og Søbadeanstalt kunne rumme 100 boende gæster i egne lejligheder, og der var ikke mindre end 4 spisesteder. Benyttelsen af kurstedet ændrede sig gennem årene, fra at være et behandlingssted til at være et mondænt feriested. I midten af 1890-erne blev kystbanen anlagt igennem kurstedets areal og afskar bl.a. andet Kurhuset fra det øvrige anlæg, og hermed begyndte nedgangen for vandkuranstalten. I 1937 blev alle bygninger, bortset fra Den Gule og den Røde Cottage revet ned. Den Gule Cottage var i de sidste år af Cottageparkens liv ikke længere portnerbolig, men blev udlejet som sommerhus og skuespillerægteparret Arne og Liva Weel skal efter sigende have boet her. Ringen er atter ved at være sluttet, for Den Gule Cottage og restaurationen Jacobsen lever op til fortidens stolte traditioner, som meget søgte spisesteder.

BellevuevejFoto: Vejdirektoratet


Tilbage til oversigten (A - K)