NB!: Hvis du ønsker at søge efter en bestemt vej kan du anvende en genvej i din Browser, ved at klikke nedenstående og efterfølgende indtaste ønskede søgeord i søgefeltet.

Windows: CTRL+F (Hold CTRL nede og klik derefter F)

Mac: Cmd+F (Hold Cmd nede og klik derefter F)

Vejnavn
A. N. Hansens Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 116 til Sundet.

Vejnavnets oprindelse og historie:

A. N. Hansens Allé er anlagt i 1900. Vejen er opkaldt efter ejeren af Øregård, etatsråd Andreas Nicolaj Hansen (1798 - 1873).

Han blev valgt til nationalbankdirektør, men sagde nej tak! I 1857 medstifter af Privatbanken, nu Nordea. I 1958 overgik vejen til offentlig vej.

Adolphsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 141 til Gentoftegade 33.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Adolphsvej menes at være anlagt i 1903. I 1918 blev vejen opkaldt efter ejeren af Salem, købmand Johan David Stadfeldt Adolph (1813 - 91). Han tjente store penge på bl.a. cikorieerstatning og sildehandel i Østersøen.

Han drev også diverse skibsruter - siden solgt til D.F.D.S. Sønnen Johan Valdemar Adolph (1853 - 1911), arvede i 1892 Klöckers gård efter sin fader. Johan Valdemar Adolph ejede "Salem" i Gentofte og foreslog navnet.

Han var berømt som "Jesus i Gentofte", og donator af den gamle kirke(nu nedrevet) i Vangede. I 1909 overdrog han hele gården med grund til sygehjemmet ”Salem".

Indtil 1933 hed strækningen fra Bernstorffsvej til Høeghsmindevej "Jacobsvej" og strækningen fra Erichsensvej til Sponnecksvej "Wilhelm Smidts Vej".

I 1920 overgik strækningen fra Erichsensvej til Kildeskovsvej til offentlig vej.

I 1937 overgik strækningen fra Erichsensvej til H. A. Clausens Vej til offentlig vej.

S-togsbanen over Adolphsvej er åbnet i 1936.

Aftenbakken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 182 – Dalstrøget 32

Vejnavnets oprindelse og historie:

Aftenbakken er anlagt i 1926. Navnet er konstrueret og er uden egentlig tilknytning.  I 1935 overgik vejen til offentlig vej.

I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Agavevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranevænget til vendeplads mod vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Agavevej er anlagt i 1935. Ved udstykningen af jorderne til den tidligere Taffelbays Avlsgård mindedes man i vejnavnene det gartneri, der havde været drevet på ejendommen.

Hertil har muligvis også bidraget den omstændighed, at Almevej på samme areal var anlagt allerede før århundredeskiftet.

Agave er en sukkulent som bl. a. gror i Mexico. Mexicanerne laver den stærkt berusende drik pulque - af saften i plantens tykke blade.

I 1960 overgik vejen til offentlig vej.

Agertoften

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ericavej 146 til Mosegårdsvej 59.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Agertoften er anlagt i 1934/35. Ved udstykningen af en del af Mosegårdens og Enggårdens arealer benyttedes en række udtryk fra ældre tiders landbrug som sammensætning til vejnavne.

I 1943 overgik vejen til offentlig vej.

Ahlmanns Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 201 til Gersonsvej 28.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ahlmanns Allé er anlagt i 1901.

Oprindelige navn Ths. J. Ahlmanns Allé. Ved udstykningen af ” Ny Hellerup”, de sydligste arealer af Øregård, lod ejeren, grossér D. H. Ohlsen, denne vej opkalde efter sin svigerfar, købmand Thomas Jørgen Ahlmann (1814 - 92), ølbrygger og købmand og meget mere i Fredericia.

I 1958 overgik vejen til offentlig vej.

Alexandervej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Maglemosevej 26 til Viggo Rothes Vej 18.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Alexandervej er anlagt i 1912.

Vejen er opkaldt efter den russiske zar Alexander III (1845 - 94). Forinden havde det været en mindre privat fællesvej som efter overtagelse til offentlig vej i 1905, blev en officielt anerkendt vej.

Alexander III var gift med Christian 9´s smukke datter Dagmar. Styret undertrykte selvstændigheds- ønsker i Findland, Polen og Ukraine, men zaren var en kær sommergæst på Bernstorff og Fredensborg, hvor de aldrende svigerforældre holdt af at feriere.

Almevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranegårdsvej 32 til Phistersvej 51.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Almevej er anlagt 1895.

Vejen er navngivet efter træet elm, alm er et andet navn for elmetræet. Ved udstykningen af jorderne til den tidligere Taffelbays Avlsgård mindedes man i vejnavnene det gartneri, der havde været drevet på ejendommen.

Hertil har muligvis også bidraget den omstændighed, at Almevej på samme areal var anlagt allerede før århundredeskiftet.

I 1934 overgik vejen til offentlig vej.

Almindingen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Sønderengen 24 til Sønderengen 112.

Vejnavnets oprindelse og historie:
Skriv vejens historie her hvis den er kendt ellers slet denne tekst.

Alrunevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 299 til Kildedalen.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Alrunevej er anlagt i 1926.

Vejen er navngivet efter, at vinhandler Peter Jørgensen m.fl., i 1899, havde overtaget Søgården, og påbegyndte en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter.

De kraftige pælerødder fra mandragora-planterne blev af folketroen tillagt magiske evner - især når de havde groet under galgen.

I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,40 meter.

I 1940 overgik vejen til offentlig vej.

Ammentorpsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 53 til Eggersvej 4.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ammentorpsvej er anlagt i 1935/36.

Vejen er navngivet efter stiftamtmand over Sjællands Stift, og amtmand over Københavns Amt Chr. E. A. Ammentorp(1852 - 1947). I en måned var han desuden kirkeminister i ministeriet Friis i 1920.

I 1936 overgik 32 meter af de Ibsenske grunde til offentlig vej og i 1940 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Anchersvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Frølichsvej 6 mod nordvest til lukket vendeplads.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Anchersvej er anlagt før 1920.

Vejen er i dag opkaldt efter maleren Michael Ancher (1849 - 1927). Michael Ancher var gift med Anna Ancher (1859 - 1935), hvis far var hotelejer Brøndum, der husede de senere så berømte malere. Indtil 1922 hed vejen Frølichs Sidevej.

I 1920 overgik vejen til offentlig vej.

Anemonevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søgårdsvej 23 til Niels Andersens Vej 77.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Anemonevej er anlagt i 1903.

Vejen er navngivet efter, at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården, og påbegyndte en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter.

I 1932, på Baunegårdens areal overgik vejene fra privat fælles areal til offentlig vej.

I 1933 overgik strækningen fra Gentoftegade – Baunegårdens skel, til offentlig vej, og i 1936, strækningen fra Gentoftegade til Søgårdsvej.

Annasvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 132A til Sundet.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Annasvej er anlagt i 1898.

Vejen er navngivet efter fru Anna Grumstrup gift med S.M. Grumstrup, som sammen med murermester Martin Langberg foretog udstykningen af Maglegårdens grunde øst for Strandvejen. Se Maglegårdsvej.

I november 1958 blev der udført en parkeringsplads af Nielsen, hvem denne Nielsen er melder historien desværre ikke noget om.

I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 5,7 meter til 6,4 meter.

I 1932 blev vejen overtaget til offentlig vej.

Annettevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 46 til Lindegårdsvej 24.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Annettevej er anlagt i 1888.

Vejen blev navngivet efter Annette Bruun, datter af Ole Bruun, Lindegården. Annettevej er en fransk kæleform for Anna. Se Lindegårdsvej.

I 1939 blev vejen overtaget til offentlig vej.

I 1958/59 blev kørebanen omprofileret og udvidet til 8,0 meter.

Aurehøjvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 189 til Gersonsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Aurehøjvej er anlagt i 1888.

Vejen er navngivet af Nordre Onsgårds ejer, Peter Lemche, der ikke fandt navnet Orehøjvej tilstrækkeligt velklingende, og derfor konstruerede ,en efter hans mening, bedre form.

Ore betød på gammeldansk "overdrev, udyrket jord". Aurehøj er en anden stavemåde for Orehøj, der også gemmer sig i Øregård. Oltidshøjen lå ved Gruts Allé og Øregårds Allé.

Onsgaard lå oprindelig overfor Gentofte Hotel (Kro). Efter udflytningen og ved gårdens deling fik Niels Nielsens yngre bror Anders, Nordre Onsgaard overdraget. Han giftede sig i 1826 med en datter fra Kildegaarden, men hun døde efter få års ægteskab og efterlod to små børn.

Anders Nielsen giftede sig derefter med Sidsel Kirstine Lemche, der sad som enke på Nrd. Svejgaard. Anders Nielsen døde kun to år efter. Kirstine Lemche sad nu for anden gang som enke på en gård, og hun giftede sig i 1834 med Peter Andersen fra Bregnegaarden.

Da Peter Andersen og Kirstine gik på aftægt i 1861 bestemte Kirstine, at hendes brorsøn Peter Lemche skulle overtage gården. Peter Lemche giftede sig med Karen Magdalene Jacobsen fra Teglgaarden, og det blev et livligt og muntert hus at besøge.

Peter Lemche var en habil forfatter, og det fortælles, at en aften der havde været selskab på Nordre Onsgaard, stod skolebestyrer Ole Jacobsen fra Ordrup med frakken på og paraplyen under armen. Spontant kom det da fra Peter Lemche: ”Den lille Ole med paraplyen, ham kender alle små børn i byen”. Dagen efter gjorde han sangen færdig, og ved den næste komedieaften, den 22. december 1873, blev den foredraget af hans treårige niece Margrethe Speerscneider, der var iført hvid skjorte, gul nissehue og naturligvis havde en sprøjte under armen. ”Den lille Ole” havde selv leveret melodien.

Peter Lemche var i to perioder medlem af Gentofte Sogneråd. Med hans død den 13. august 1901 var Nordre Onsgaards saga ude. To år senere blev bygningerne nedrevet, og et stort boligkompleks opført på grunden.

I 1943 overgik vejen til offentlig vej, undtaget er dog Aurehøjvej 20A til 22D som er privat fællesvej. 

Aurehøjvej 20A - 22A

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra stamvejen Aurehøjvej til blind ende

Vejnavnets oprindelse og historie:

Aurehøjvej er anlagt i 1888.

Vejen er navngivet af Nordre Onsgårds ejer, Peter Lemche, der ikke fandt navnet Orehøjvej tilstrækkeligt velklingende, og derfor konstruerede ,en efter hans mening, bedre form.

Ore betød på gammeldansk "overdrev, udyrket jord". Aurehøj er en anden stavemåde for Orehøj, der også gemmer sig i Øregård. Oltidshøjen lå ved Gruts Allé og Øregårds Allé.

Onsgaard lå oprindelig overfor Gentofte Hotel (Kro). Efter udflytningen og ved gårdens deling fik Niels Nielsens yngre bror Anders, Nordre Onsgaard overdraget. Han giftede sig i 1826 med en datter fra Kildegaarden, men hun døde efter få års ægteskab og efterlod to små børn.

Anders Nielsen giftede sig derefter med Sidsel Kirstine Lemche, der sad som enke på Nrd. Svejgaard. Anders Nielsen døde kun to år efter. Kirstine Lemche sad nu for anden gang som enke på en gård, og hun giftede sig i 1834 med Peter Andersen fra Bregnegaarden.

Da Peter Andersen og Kirstine gik på aftægt i 1861 bestemte Kirstine, at hendes brorsøn Peter Lemche skulle overtage gården. Peter Lemche giftede sig med Karen Magdalene Jacobsen fra Teglgaarden, og det blev et livligt og muntert hus at besøge.

Peter Lemche var en habil forfatter, og det fortælles, at en aften der havde været selskab på Nordre Onsgaard, stod skolebestyrer Ole Jacobsen fra Ordrup med frakken på og paraplyen under armen. Spontant kom det da fra Peter Lemche: ”Den lille Ole med paraplyen, ham kender alle små børn i byen”. Dagen efter gjorde han sangen færdig, og ved den næste komedieaften, den 22. december 1873, blev den foredraget af hans treårige niece Margrethe Speerscneider, der var iført hvid skjorte, gul nissehue og naturligvis havde en sprøjte under armen. ”Den lille Ole” havde selv leveret melodien.

Peter Lemche var i to perioder medlem af Gentofte Sogneråd. Med hans død den 13. august 1901 var Nordre Onsgaards saga ude. To år senere blev bygningerne nedrevet, og et stort boligkompleks opført på grunden.

I 1943 overgik vejen til offentlig vej, undtaget er dog Aurehøjvej 20A til 22D som er privat fællesvej.

Aurevang

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Aurehøjvej 2B mod nord til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Aurevang er anlagt i 1940/41

Den er en lille blind sidevej til Aurehøjvej. Se Aurehøjvej.

Privat fællesvej.

Avnsøvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 198 til Ibstrupvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Avnsøvej er anlagt i 1928/29, og i 1931 anerkendt som en egentlig vej.

Navnet er uden lokal tilknytning. Der kan muligvis foreligge en forveksling med stednavnet Avnbøl i Sundeved eller også er vejen navngivet efter en hovedgård i Jyderup. Se Tinglevvej.

I 1942 overgik vejen til offentlig vej.

Bakkedal

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Niels Andersens Vej til Barsehøj 10.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bakkedal er anlagt i 1933/34.

Vejnavnet er et konstrueret navn med hentydning til terrænet.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.

I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Bakkevænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Sønderbakken til Byledet 15.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bakkevænget er anlagt i 1935. Se Sønderbakken. I 1935 blev 268 meter på nordre Bakkegårds areal overtaget til offentlig vej.

I 1940 blev 38 meter fra Byledet mod syd overtaget og i 1951 blev den resterende del på 122 meter på Søndre Bakkegårds areal overtaget til offentlig vej. I 1971/73 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,50 meter.

Baldrianvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 311 til Kildedalen.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Baldrianvej er anlagt i 1926.

Vejen er navngivet efter, at vinhandler Peter Jørgensen m.fl., i 1899, havde overtaget Søgården og påbegyndte en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter. Se Søgårdsvej

I 1940 overgik vejen til offentlig vej.

I 1971/73 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Banevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 55 til Ordrup Station

Vejnavnets oprindelse og historie:

Banevej er anlagt i 1922/23.

Vejen blev navngivet efter Ordrup Jernbanestation.

I 1928 overgik vejen til offentlig vej.

Barsehøj

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 284 til Kildegårdsvej 81.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Barsehøj er anlagt i 1930/31. 

Vejen er navngivet efter Barsmosen på Kildegårdens arealer. Se Kildegårdsvej.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.

Baunegårdsvej (Gentoftegade - Niels Andersens Vej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gentoftegade 49 til Bernstorffsvej 85.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Baunegårdsvej er den ældgamle markvej, der førte fra Gentofte By til de østlige marker og stranden.

På kommunens første vejfortegnelse, udført i 1843, opførtes den som "Naalehuusvejen " en benævnelse, der hidrører fra det gamle markvogterhus Nålehøjshuset, som lå syd for vejen omtrent ude ved Øresund. Vejens oprindelige navn har formentlig været Nålehøjsvejen.

I vejviseren 1896 er hele denne strækning opført som Hellerupvej, men i 1900 har stykket fra Gentofte til Bernstorffsvej fået navnet Baunegårdsvej efter Baunegården, der ved udskiftningen flyttedes fra sin plads ved Dahlénstræde, og op byggedes på det sted, hvor nu Gentofte Skole ligger.

I 1868 overgik vejen til offentlig vej.

Baunegårdsvej (Niels A. Vej - Bernstorffsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gentoftegade 49 til Bernstorffsvej 85.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Baunelukket er anlagt i 1962/63

Den er en lukket sidevej til Baunegårdsvej. Se Baunegårdsvej.

Privat fællesvej 
 

Baunelukket

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 20 mod vest til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Baunelukket er anlagt i 1962/63.

Den er en lukket sidevej til Baunegårdsvej. Se Baunegårdsvej.

Privat fællesvej 

Begoniavej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Anemonevej 42 til Kildegårdsvej 30.

Vejnavnets oprindelse og historie:

 

Begoniavej er anlagt i 1917.

 

Vejen er navngivet efter, at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården og påbegyndte en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter. Se Søgårdsvej.

 

I 1948 overgik vejen til offentligvej.

 

Bekkasinvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rågevej 6 til Ingeborgvej 44.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bekkasinvej er anlagt i 1917/19.

Ved udstykningen af Høeghsmindes jorder fik vejene fuglenavne.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.

Bellevuekrogen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 413 mod vest til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bellevuekrogen er anlagt i 1951.

Vejen er navngivet efter lokaliteten Bellevue.

Bellevue

Vores kommune er, som resten af landet, skabt da indlandsisen for mere end 10.000 år trak sig tilbage. Hævninger og sætninger skabte bakker, skrænter og dale og efter stenalder sænkningen opstod den smalle bræmme der fra Bellevue til Charlottenlund skov strækker sig mellem den nuværende kystlinie og de skrænter, som udgjorde kysten i stenalderhavets tid.

Bellevue var oprindeligt en lille ejendom som blev opført i 1723 på Christianholms jorders nordøstligste hjørne. I 1734 blev Bellevue overtaget af en traktør og dermed indledte Bellevue sin tilværelse som traktørsted, en epoke der, med en enkelt afbrydelse, skulle vare i to århundreder med skiftende ejere.

Omkring 1800 oprandt den tidsperiode der kan betegnes som Bellevues guldalder. En ganske ung restauratør, Johan Bagge, viste hurtigt at han var i besiddelse af fremragende dygtighed i sit fag. Som madsted blev Bellevue kendt viden om, og det var efterhånden ikke blot sommeren, der bragte det store rykind, kaneture fra hovedstaden blev den store mode. Blandt køkkenets specialiteter nød den ægte skildpadde en særlig berømmelse; dyrene svømmede levende rundt i store bassiner, og gæsterne kunne her selv udpege det eksemplar, de ønskede serveret.

Også på andre måder søgte Bagge at gøre stedet tillokkende: Det var ham, der fik anløbsbroen udført, og damskibsfarterne til Bellevue begyndte i maj 1819 med dampskibet Caledonia.

I 1824 lod Johan Bagge indrette badehuse ved Bellevue, således at københavnerne under besøgende herude kunne nyde strandbadets hidtil ukendte glæder. 1874 gik restaurationen ud af familien Bagges hænder.

På Strandvejens østside var der i familien Bagges tid indrettet en kørestald. Men som tiden gik, blev det jernbane og sporvej, der bragte gæsterne til Bellevue, hvor det før havde været de kørende og ridende, der beherskede billedet. Kørestalden var overflødig; den omdannedes til restauration og kaldtes "Bellevue Kro". Lige nord for denne lod A/S Bellevue i 1896, med K. Theil som arkitekt, opføre en hotelbygning, der fik navnet "Strandhotellet". I begyndelsen af 1930-erne ombyggedes hotellet med efterfølgende senere moderniseringer, indtil det i1973 blev nedrevet.

Ved reguleringen af hele Bellevue området i midten af 1930-erne, som arkitekt Arne Jacobsen forestod, forsvandt kroen øst for Strandvejen samt selve det Gamle Bellevue. På dette sted opførtes, med Arne Jacobsen som arkitekt, Bellevue Teatret. Det af Statsministeriet nedsatte Hvidøre udvalg arbejdede bl.a. med frilæggelse af kyststrækningen og i forbindelse med at Klampenborg Badehotel nedbrændte i 1923, og flytning af Strandvejen længere ind i landet, blev der mulighed for at skabe Klampenborg Strandpark.

Det blev landskabsarkitekt C. Th. Sørensen der formede parken og arkitekt Arne Jacobsen der tegnede strandbadet. C. Th. Sørensen beskriver parkens anlæg i tidsskriftet Arkitekten 1932: "Ordningen gør det muligt at nedlægge det vejstykke der skiller Klampenborg Strandpark fra det højreliggende areal, hvor badehotellet i sin tid lå, således at Strandparken når helt op til den nye Strandvej.

Jeg har foreslået, at arealet formes som en fra kysten jævnt stigende græsflade, der får en meget smuk afslutning i de gamle skønne ege foroven mod vest. En sund og smuk kastaniegruppe vil efter frihugning også kunne udvikle sig til noget storartet." Planens gennemførelse blev støttet af Ny Carlsbergfonden.

I strandkanten af parken blev der skabt en helt ny og bred sandstrand ved at der blev pumpet tonsvis af sand ind ude fra havbunden. Tiden var dog ikke så fri, at man blot badede fra den fri strand, så på den nye sandstrand opførte Arne Jacobsen Bellevue Strandbad, efter at have vundet en indbudt konkurrence udskrevet af Gentofte Kommunalbestyrelse.

Arne Jacobsen beskriver Strandbadet i Arkitekten 1932: "Opgaven var at skabe omklædningsrum i så stort et omfang, at man kunne modtage et besøg på, 12-15.000 personer på én dag, og at anlægget ikke virkede anmassende eller tog udsigten fra den smukke slette, som havearkitekt C. Th. Sørensen har projekteret på arealet hvor det gamle hotel lå". Anlægget er delt i en herre- og dameafdeling og disse igen i en afdeling med vekselkabiner og en fælles omklædning, som kun bliver taget i brug ved de særligt store dage.

Fællesomklædningen kan tage det største antal besøgende. Princippet i begge systemer er, at publikum ikke kommer ind i garderoberne, men afleverer tøjet på en bøjle – hvortil der er fastgjort en pose til fodtøjet – til garderobefolkene. Til opbevaring af værdisager er der indrettet boxrum. Der er opført to kiosker, en til is og en til frugt, chokolade, film og cigarer"

Strandparken var oprindelig opdelt i en betalingsdel: Nordstranden, og en åben del Sydstranden. På Sydstranden kunne man leje badetelte til omklædningen, og her fandtes også en kajakklub som Lenin, efter sigende havde taget initiativ til, da han tilbragte nogle år i Danmark. Derfor har kajakklubben, som stadig findes, en rød stjerne i banneret, som vejer over Arne Jacobsens klublokaler.

Bellevue Strandbad var et eksempel på Arne Jacobsens måde at gennemarbejde en opgave på. Ikke alene var de tekniske løsninger gennemarbejdet til mindste detalje, men også indgangsbilletter, papkrus, reklamerne på kioskerne og andet udstyr var tegnet af arkitekten og giver en farvesætning, der signalerede lys, luft og sol, selv i gråvejr. Arne Jacobsens Bellevuebygninger, Strandbadet, sommerteatret og de hvide boliglænger er tænkt sammen og udgør en helhed.

Statsminister Stauning havde været ankermand i omdannelsen af Bellevue–bugten. For at hædre ophavsmanden til de offentlige herlighedsværdier blev den nordvestligste del af Bellevue kaldt Staunings Plæne.

På Stauningsplæne ligger Den Gule Cottage. Denne bygning var oprindeligt portnerbygning til en stor vandkuranstalt, der med 23 tdr. land strakte sig herfra til Jægersborg Hegn og mod nord til Tårbæk. Vandkuranstalten blev anlagt i 1844 af en islandsk kirurg, John Hjaltelin, i en del af Jægersborg Hegn. Skoven blev fældet og omdannet til park. Bygninger, hvoraf der på et tidspunkt var 15, blev projekteret af M.G. Bindesbøl. Stedet var valgt fordi der her var to naturlige kilder, hvor det friske vand var tilgængeligt. I parken var opført en koncertsal, et kurhus og en række af de såkaldte cottager.

Klampenborg Vandkur og Søbadeanstalt kunne rumme 100 boende gæster i egne lejligheder, og der var ikke mindre end 4 spisesteder. Benyttelsen af kurstedet ændrede sig gennem årene, fra at være et behandlingssted til at være et mondænt feriested. I midten af 1890-erne blev kystbanen anlagt igennem kurstedets areal og afskar bl.a. andet Kurhuset fra det øvrige anlæg, og hermed begyndte nedgangen for vandkuranstalten. I 1937 blev alle bygninger, bortset fra Den Gule og den Røde Cottage revet ned.

Den Gule Cottage var i de sidste år af Cottageparkens liv ikke længere portnerbolig, men blev udlejet som sommerhus og skuespillerægteparret Arne og Liva Weel skal efter sigende have boet her. Ringen er atter ved at være sluttet; for Den Gule Cottage og restaurationen Jacobsen lever op til fortidens stolte traditioner som meget søgte spisesteder.

Privat fællesvej

Bellevuevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 433 til Klampenborg

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bellevuevej er anlagt i 1933/35.

Vejen er navngivet efter lokaliteten Bellevue. I 1936 overgik vejen til offentlig vej.

Bellevue Vores kommune er, som resten af landet, skabt da indlandsisen for mere end 10.000 år trak sig tilbage. Hævninger og sætninger skabte bakker, skrænter og dale og efter stenalder sænkningen opstod den smalle bræmme der fra Bellevue til Charlottenlund skov strækker sig mellem den nuværende kystlinie og de skrænter, som udgjorde kysten i stenalderhavets tid.

Bellevue var oprindeligt en lille ejendom som blev opført i 1723 på Christianholms jorders nordøstligste hjørne. I 1734 blev Bellevue overtaget af en traktør og dermed indledte Bellevue sin tilværelse som traktørsted, en epoke der, med en enkelt afbrydelse, skulle vare i to århundreder med skiftende ejere. Omkring 1800 oprandt den tidsperiode der kan betegnes som Bellevues guldalder. En ganske ung restauratør, Johan Bagge, viste hurtigt at han var i besiddelse af fremragende dygtighed i sit fag. Som madsted blev Bellevue kendt viden om, og det var efterhånden ikke blot sommeren der bragte det store rykind, kaneture fra hovedstaden blev den store mode. Blandt køkkenets specialiteter nød den ægte skildpadde en særlig berømmelse; dyrene svømmede levende rundt i store bassiner, og gæsterne kunne her selv udpege det eksemplar, de ønskede serveret. Også på andre måder søgte Bagge at gøre stedet tillokkende: Det var ham, der fik anløbsbroen udført, og damskibsfarterne til Bellevue begyndte i maj 1819 med dampskibet Caledonia.

I 1824 lod Johan Bagge indrette badehuse ved Bellevue, således at københavnerne under besøgende herude kunne nyde strandbadets hidtil ukendte glæder. 1874 gik restaurationen ud af familien Bagges hænder.

På Strandvejens østside var der i familien Bagges tid indrettet en kørestald. Men som tiden gik, blev det jernbane og sporvej, der bragte gæsterne til Bellevue, hvor det før havde været de kørende og ridende, der beherskede billedet. Kørestalden var overflødig; den omdannedes til restauration og kaldtes ”Bellevue Kro”.

Lige nord for denne lod A/S Bellevue i 1896, med K. Theil som arkitekt, opføre en hotelbygning, der fik navnet ”Strandhotellet”. I begyndelsen af 1930-erne ombyggedes hotellet med efterfølgende senere moderniseringer, indtil det i1973 blev nedrevet.

Ved reguleringen af hele Bellevue området i midten af 1930-erne, som arkitekt Arne Jacobsen forestod, forsvandt kroen øst for Strandvejen samt selve det Gamle Bellevue. På dette sted opførtes, med Arne Jacobsen som arkitekt, Bellevue Teatret.

Det af Statsministeriet nedsatte Hvidøre udvalg arbejdede bl.a. med frilæggelse af kyststrækningen og i forbindelse med at Klampenborg Badehotel nedbrændte i 1923, og flytning af Strandvejen længere ind i landet, blev der mulighed for at skabe Klampenborg Strandpark.

Det blev landskabsarkitekt C. Th. Sørensen der formede parken og arkitekt Arne Jacobsen, der tegnede strandbadet. C. Th. Sørensen beskriver parkens anlæg i tidsskriftet Arkitekten 1932: ”Ordningen gør det muligt at nedlægge det vejstykke der skiller Klampenborg Strandpark fra det højreliggende areal hvor badehotellet i sin tid lå, således, at Strandparken når helt op til den nye Strandvej. Jeg har foreslået, at arealet formes som en fra kysten jævnt stigende græsflade, der får en meget smuk afslutning i de gamle skønne ege foroven mod vest. En sund og smuk kastaniegruppe vil efter frihugning også kunne udvikle sig til noget storartet.”

Planens gennemførelse blev støttet af Ny Carlsbergfonden.

I strandkanten af parken blev der skabt en helt ny og bred sandstrand ved, at der blev pumpet tonsvis af sand ind ude fra havbunden. Tiden var dog ikke så fri, at man blot badede fra den fri strand, så på den nye sandstrand opførte Arne Jacobsen Bellevue Strandbad, efter at have vundet en indbudt konkurrence, udskrevet af Gentofte Kommunalbestyrelse. Arne Jacobsen beskriver Strandbadet i Arkitekten 1932: ”Opgaven var at skabe omklædningsrum i så stort et omfang, at man kunne modtage et besøg på, 12-15.000 personer på én dag, og at anlægget ikke virkede anmassende eller tog udsigten fra den smukke slette, som havearkitekt C. Th. Sørensen har projekteret på arealet hvor det gamle hotel lå". Anlægget er delt i en herre- og dameafdeling og disse igen i en afdeling med vekselkabiner og en fælles omklædning, som kun bliver taget i brug ved de særligt store dage. Fællesomklædningen kan tage det største antal besøgende. Princippet i begge systemer er, at publikum ikke kommer ind i garderoberne, men afleverer tøjet på en bøjle – hvortil der er fastgjort en pose til fodtøjet – til garderobefolkene. Til opbevaring af værdisager er der indrettet boxrum. Der er opført to kiosker, en til is og en til frugt, chokolade, film og cigarer” Strandparken var oprindelig opdelt i en betalingsdel: Nordstranden, og en åben del Sydstranden. På Sydstranden kunne man leje badetelte til omklædningen, og her fandtes også en kajakklub som Lenin, efter sigende havde taget initiativ til, da han tilbragte nogle år i Danmark. Derfor har kajakklubben, som stadig findes, en rød stjerne i banneret, som vejer over Arne Jacobsens klublokaler.

Bellevue Strandbad var et eksempel på Arne Jacobsens måde at gennemarbejde en opgave på. Ikke alene var de tekniske løsninger gennemarbejdet til mindste detalje, men også indgangsbilletter, papkrus, reklamerne på kioskerne og andet udstyr var tegnet af arkitekten og giver en farvesætning, der signalerede lys, luft og sol, selv i gråvejr. Arne Jacobsens Bellevuebygninger, Strandbadet, sommerteatret og de hvide boliglænger er tænkt sammen og udgør en helhed. Statsminister Stauning havde været ankermand i omdannelsen af Bellevue–bugten. For at hædre ophavsmanden til de offentlige herlighedsværdier blev den nordvestligste del af Bellevue kaldt Staunings Plæne.

På Stauningsplæne ligger Den Gule Cottage. Denne bygning var oprindeligt portnerbygning til en stor vandkuranstalt, der med 23 tdr. land strakte sig herfra til Jægersborg Hegn og mod nord til Tårbæk. Vandkuranstalten blev anlagt i 1844 af en islandsk kirurg, John Hjaltelin, i en del af Jægersborg Hegn. Skoven blev fældet og omdannet til park. Bygninger, hvoraf der på et tidspunkt var 15, blev projekteret af M.G. Bindesbøl. Stedet var valgt fordi der her var to naturlige kilder, hvor det friske vand var tilgængeligt. I parken var opført en koncertsal, et kurhus og en række af de såkaldte cottager. Klampenborg Vandkur og Søbadeanstalt kunne rumme 100 boende gæster i egne lejligheder, og der var ikke mindre end 4 spisesteder. Benyttelsen af kurstedet ændrede sig gennem årene, fra at være et behandlingssted til at være et mondænt feriested. I midten af 1890-erne blev kystbanen anlagt igennem kurstedets areal og afskar bl.a. andet Kurhuset fra det øvrige anlæg, og hermed begyndte nedgangen for vandkuranstalten. I 1937 blev alle bygninger, bortset fra Den Gule og den Røde Cottage revet ned. Den Gule Cottage var i de sidste år af Cottageparkens liv ikke længere portnerbolig, men blev udlejet som sommerhus og skuespillerægteparret Arne og Liva Weel skal efter sigende have boet her. Ringen er atter ved at være sluttet, for Den Gule Cottage og restaurationen Jacobsen lever op til fortidens stolte traditioner, som meget søgte spisesteder.

Bengtasvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 138C til Sundet.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bengtasvej er anlagt i 1898.

Vejen er opkaldt efter fru Bengta Langberg, gift med murermester Martin Langberg, som sammen med murermester S.M. Grumstrup, foretog udstykningen af Maglegårdens grunde øst for Strandvejen. Se Maglegårdsvej. 

I 1932 overgik vejen til offentlig vej. 

I 1971/73 blev kørebanen udvidet fra 5,7 meter til 6,40 meter.

Berlingsbakke (Skovgårdsvej - Ordruphøjvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupdalvej 29 mod vest

Vejnavnets oprindelse og historie:

Berlingsbakke er anlagt i 1934/36. 

Vejen er navngivet efter familien Berling, der ejede Ordruphøj 1860 – 1929.

I 1946 overgik 350 meter til offentlig vej og den resterende del blev overtaget i 1951. I vejarkivet er det noteret at vejen blev overtaget til offentlig vej i 1982, hvilken status vejen har haft i perioden mellem 1951 og 1982 findes der umiddelbart intet på. 

I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,50 meter. 

Ordruphøj kan spores tilbage til 1798 da groshandler i København Peter Erichsen, på en del, af Skovgårdens jorder lod opføre et lille landsted på bakken nord for Ordrup by. I 1804 skiftede ejendommen, i forbindelse med et ejerskifte, navn fra det oprindelige Conradshøj til Ordruphøj. 

1860 kom ejendommen i familien Berlings besiddelse. Kammerherre Carl Berling var svagelig og døde på en rejse til Palæstina. Hans båre blev ført hjem til Danmark og gravsat i et gravkapel, som kammerherreinden havde ladet indrette i den gamle Baunehøj, i haven ved Ordruphøj. Fru Berling blev boende på Ordruphøj hvor hun kort tid efter sin mands døde ansatte en ung løjtnant, Louis Pio, som huslærer for sine to sønner. 

Louis Pio var en kendt socialistisk agitator der om dagen underviste de to drenge og om natten skrev ledende artikler til det af ham nystiftede blad ” Socialisten”. På trods af de politiske modsætninger beholdt hun Louis Pio indtil hun, i 1871, fik drengene på jesuiterkollegiet i Feldkirch.

Berlingsbakke (resten)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupdalvej 29 mod vest

Vejnavnets oprindelse og historie:

Berlingsbakke er anlagt i 1934/36. 

Vejen er navngivet efter familien Berling, der ejede Ordruphøj 1860 – 1929.

I 1946 overgik 350 meter til offentlig vej og den resterende del blev overtaget i 1951. I vejarkivet er det noteret at vejen blev overtaget til offentlig vej i 1982, hvilken status vejen har haft i perioden mellem 1951 og 1982 findes der umiddelbart intet på. 

I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,50 meter. 

Ordruphøj kan spores tilbage til 1798 da groshandler i København Peter Erichsen, på en del, af Skovgårdens jorder lod opføre et lille landsted på bakken nord for Ordrup by. I 1804 skiftede ejendommen, i forbindelse med et ejerskifte, navn fra det oprindelige Conradshøj til Ordruphøj. 

1860 kom ejendommen i familien Berlings besiddelse. Kammerherre Carl Berling var svagelig og døde på en rejse til Palæstina. Hans båre blev ført hjem til Danmark og gravsat i et gravkapel, som kammerherreinden havde ladet indrette i den gamle Baunehøj, i haven ved Ordruphøj. Fru Berling blev boende på Ordruphøj hvor hun kort tid efter sin mands døde ansatte en ung løjtnant, Louis Pio, som huslærer for sine to sønner. 

Louis Pio var en kendt socialistisk agitator der om dagen underviste de to drenge og om natten skrev ledende artikler til det af ham nystiftede blad ” Socialisten”. På trods af de politiske modsætninger beholdt hun Louis Pio indtil hun, i 1871, fik drengene på jesuiterkollegiet i Feldkirch.

Berlings Have

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Berlingsbakke 9 mod syd til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Berlings Have er anlagt i 1968. 

I 1971 overgik vejen til offentlig vej. 

Vejen er opkaldt efter familien Berling, der ejede Ordruphøj 1860 – 1929. Ordruphøj kan spores tilbage til 1798 da groshandler i København Peter Erichsen, på en del, af Skovgårdens jorder lod opføre et lille landsted på bakken nord for Ordrup by. 

I 1804 skiftede ejendommen, i forbindelse med et ejerskifte, navn fra det oprindelige Conradshøj til Ordruphøj. 

1860 kom ejendommen i familien Berlings besiddelse. Kammerherre Carl Berling var svagelig og døde på en rejse til Palæstina. Hans båre blev ført hjem til Danmark og gravsat i et gravkapel, som kammerherreinden havde ladet indrette i den gamle Baunehøj i haven ved Ordruphøj. 

Fru Berling blev boende på Ordruphøj hvor hun kort tid efter sin mands døde ansatte en ung løjtnant, Louis Pio, som huslærer for sine to sønner. Louis Pio var en kendt socialistisk agitator, der om dagen underviste de to drenge, og om natten skrev ledende artikler til det, af ham nystiftede blad, ” Socialisten”. På trods af de politiske modsætninger beholdt hun Louis Pio indtil hun, i 1871, fik drengene på jesuiterkollegiet i Feldkirch.

Bernstorfflund Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 118 til Skovvej 68.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bernstorfflund Allé hed indtil 1920 Mose Allé, hvornår den oprindeligt er anlagt vides desværre ikke. Vejen blev navngivet efter ejendommen Bernstorfflund. 

I 1934 blev strækningen fra Jægersborg Allé til Fortunvej overtaget og i 1936 blev strækningen fra Fortunvej til Skovvej overtaget til offentlig vej. Bernstrofflund Allè 64 – 66 er privat fællesvej.

I 1981 blev Bernstorfflund Allé 8A -20A overtaget til offentlig vej.

I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,50 meter.

Bernstorfflund Allé 62-70

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra stamvejen Bernstorfflund Allé til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bernstorfflund Allé hed indtil 1920 Mose Allé, hvornår den oprindeligt er anlagt vides desværre ikke. Vejen blev navngivet efter ejendommen Bernstorfflund. 

I 1934 blev strækningen fra Jægersborg Allé til Fortunvej overtaget og i 1936 blev strækningen fra Fortunvej til Skovvej overtaget til offentlig vej. Bernstrofflund Allè 64 – 66 er privat fællesvej.

I 1981 blev Bernstorfflund Allé 8A -20A overtaget til offentlig vej.

I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,50 meter.

Bernstorffsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej ved kommunegrænsen Kbh. til Femvejen.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bernstroffsvej er anlagt 1868

Den er udført i etaper, vejen er navngivet efter Bernstorff Slot. Anlagt ca. 1770 på foranledning af J.H.E.

Bernstorffvej blev oprindeligt benævnt Ordrupvejen, og under dette navn optaget på kommunens første vejfortegnelse, 1843. Navnet er formentlig kort efter 1850 forandret til Bernstorffsvej, hvorpå benævnelsen Ordrupvej er overført til vejen fra Femvejen gennem Ordrup.

Bernstorff Slot.

Sydøst for Jægersborg strakte sig i 1600 tallet op mod Gentofte en langagtig skovstrækning, der kaldtes Brødskoven. Kort efter, at dronning Sophie Amalie, i 1650, var blevet ejerinde af Ibstrup fik hun udlagt Brødskoven som dyrehave. Christian V lod i 1660 Brødskoven indrette til Fasanhave.

Den mand der gav ejendommen sit nuværende navn var Johan Hartvig Ernst Bernstorff, en hannoveransk adelsmand der i 1751 blev Danmarks udenrigsminister. 1752 overdrog Frederik V ham Fasangården med fasanhaven, som han med det samme kaldte Bernstorff. 

I 1759 begyndte byggeriet af det ny slot under ledelse af en fransk arkitekt, Nicolas-Henri Jardin og i 1765 kunne ægteparret Bernstorff flytte ind. Slægten Bernstorff beholdt ejendommen til 1810. Herefter skiftede ejendommen hyppigt ejere indtil den, i 1839, blev købt af krigsassessor Kalko som havde til sinde, at lade ejendommen bortauktionere til nedrivning. 

Der rejste sig en folkestorm mod disse tanker og den senere Christian den VIII øvede sin indflydelse på Kalko, og i 1842 overtog han Bernstorff Slot og have.

Når kongefamilien havde sommerbesøg af børn og børnebørn kunne pladsforholdene godt blive lidt trange. For at hjælpe på det havde dronning Louise, efter den nordiske udstilling i København i 1888, købt en bygning, der havde tilhørt udstillingens svenske afdeling. Huset flyttedes senere til Bernstorff slotspark og kaldtes herefter ” Svenske villa ”.

I parken er anlagt en gravhøj hvori prins Valdemar m.fl. er gravsat.

Offentlig vej

Bernstorffsvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Parkovsvej 69 mod nord til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bernstorffvænget er anlagt i 1937/38.

Vejen er navngivet efter beliggenheden umiddelbart ved Bernstorffparken. Se Bernstorffsvej.

I 1951 overgik vejen til offentlig vej.

Bindesbøllsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Krathusvej mod vest til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bindesbøllsvej er anlagt i 1954.

Vejen er opkaldt efter arkitekten M. G. Bindesbøll, der havde tegnet Thorvaldsens Museum og ”Krathuset” på hvis arealer vejen er anlagt.

I 1996 overgik vejen til offentlig vej.

Birkehøj

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Egetoften 3 til Ellebakken 12.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Birkehøj er anlagt i 1923/24. 

Ved udstykningen af Havsgårdens sydlige jorder blev vejene navngivet efter skovtræer.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

I 1967/68 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Bjerrelide

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Mosehøjvej 2 mod syd til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bjerrelide er anlagt i 1969. 

Vejen er navngivet efter den nu nedrevne ejendom Bjerrelide, over hvis areal vejen er anlagt.

Privat fællesvej.

Bjergtoften

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Kirkehøj 12 til på Højden.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bjergtoften er anlagt i 1931/32.

Vejnavnet er konstrueret, og hentyder til terrænet.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej.

I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Blidahlund

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Maglemosevej 2 mod nord til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Blidahlund er anlagt i 1934.

Vejen er navngivet efter ejendommen ”Blidah”, der i 1846 var opført ved Strandvejen på en, fra Taffelbay, udstykket parcel. 

Taffelbay havde fået navn efter en algiersk oase, der havde været meget omtalt i forbindelse med franskmændenes kampe med de indfødte.

Ejendommen erhvervedes i 1933 af A/S ”Øreparken ”. Selskabet ændrede i 1934 navn til ”Ejendomselskabet Blidah” A/S og påbegyndte samme år den storstilede parkbebyggelse. 

Husene er ikke helt ens, idet 10 forskellige samarbejdende arkitekter har tegnet husene.

Parkanlægget er af havearkitekt C. Th. Sørensen udformet som en stor uindhegnet græsplæne, kun delt ved flisegange. Fra den gamle have er bevaret så mange træer som muligt.

Privat fællesvej

Blidahpark

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Phistersvej 2 mod nord og tilbage.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Blidahpark er anlagt i 1934. Se Blidahlund.

Privat fællesvej

Blokhusvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vilvordevej 61 mod vest til blind ende med stiforbindelse til Slotsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Blokhusvej er anlagt i1921/22. 

Vejen er navngivet efter et, ved vejen liggende, lille blokhus, tilhørende kontorchef Svane der foreslog navnet. ( Kommunalbestyrelsesmødet 12/8 1929)

I 1997 overgik vejen til offentlig vej.

Bloksbjerget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hvidørevej 52 til Klampenborgvej 15.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bloksbjerget er anlagt i 1930/33. 

Bloksbjerget er det gamle navn for den høj, på hvilken ejendommen Klampenborghøj er opført. Navnet vil især være kendt fra ”Bloksbjergfundet”. Det store oldtidsfund, som i årene 1918 – 23 blev fremdraget af landsretssagfører Erik Westerby. 

Fundet skyldtes anlægget af Klampenborgvej, og udgravningen afslørede en boplads, der havde været benyttet i et betydeligt antal år. En mængde kærne-og skiveøkser af flint, spidsvåben af hjortetak, benodde med modhager og spydspidser med flintægge slutter sig nærmest til Mullerupkulturen, medens slebne grønstensøkser, tværpile og lerkarsskår peger mod Ertebølletiden.

Vejen blev anlagt af kommunen.

Bomporten

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tværbommen 4 mod øst til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bomporten er anlagt i 1944/45. 

Vejnavnet er konstrueret, med hentydning til den gamle Vangede Bom. Den eneste bom på Kongevejen gennem Gentofte Kommune blev opstillet ved Vangede i 1786.

I 1959 overgik vejen til offentlig vej.

Borgmester Jørgensens Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Klampenborgvej 8C mod nord til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Borgmester Jørgensens Vej er anlagt i 1966. 

Vejen er navngivet efter overretssagfører Aage E. Jørgensen. Gentofte Kommunes borgmester 1934 – 1955.

I 1997 overgik vejen til offentlig vej.

Bostamose Vestre Stræde

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Teglgårdsvej 2 mod nord til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bebyggelsen langs vejene Vestre og Østre Bostamosestræde eksisterede før 1880. Stræderne har fået navn efter Bovsted Hule, et vandhul, der fandtes i det sydøstre hjørne af Ordrup Bys Oredrev.

Privat fællesvej.

Bostamose Østre Stræde

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Teglgårdsvej 2 mod nord til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bebyggelsen langs vejene Vestre og Østre Bostamosestræde eksisterede før 1880. Stræderne har fået navn efter Bovsted Hule, et vandhul, der fandtes i det sydøstre hjørne af Ordrup Bys Oredrev.

Privat fællesvej.

Brams Sidevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bramsvej 6 til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Brams Sidevej er anlagt i 1897/1900.

Sidevej til Bramsvej. Vejen er opkaldt efter murermester H. C. N. Bram.

Offentlig vej

Bramsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Enighedsvej 9 til Holgersvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bramsvej er anlagt i 1897/1990. 

Vejen er opkaldt efter murermester H.C.N. Bram.

Offentlig vej

Brannersvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Frisersvej 3 til Ejgårdsvej 6.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Brannersvej er anlagt i 1894

Den hed indtil 1928 Abildgaardsvej. Vejen er i dag opkaldt efter skolebestyrer Kristian Branner. Ordrup Højere Almenskole.

I 1915 overgik vejen til offentlig vej.

Bregentved Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 27 til Vemmetofte Alle.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bregentved Allé er anlagt i 1906/1912.

Ved udstykningen af Baunegårdens jorder valgte man at navngive vejene efter sjællandske herregårde.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej

Bregnegårdsvej (Jægersborg Allé - Maglemosevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé til Hartmannsvej 24.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bregnegårdsvej er anlagt i 1901.

Vejen er navngivet efter Bregnegården. Der var bygget ved de to kratbevoksninger Store og Lille Bregneholm, yderst mod nord, på Gentofte Oredrev, ind mod Charlottenlund Skov. 

I 1905 overgik strækningen fra Viggo Rothes Vej til Chl. Østre stationsvej til offentlig vej. I 1929 fulgte strækningen Jægersborg Allé til Chl. Østre stationsvej efter. I 1930 overgik strækningen fra Viggo Rothesvej til Manziusvej og i 1932 strækningen fra Mantiusvej til Hartmannsvej til offentlig vej.

Bregnegårdsvej (Maglemosevej - Hartmannsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé til Hartmannsvej 24.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bregnegårdsvej er anlagt i 1901.

Vejen er navngivet efter Bregnegården. Der var bygget ved de to kratbevoksninger Store og Lille Bregneholm, yderst mod nord, på Gentofte Oredrev, ind mod Charlottenlund Skov. 

I 1905 overgik strækningen fra Viggo Rothes Vej til Chl. Østre stationsvej til offentlig vej. I 1929 fulgte strækningen Jægersborg Allé til Chl. Østre stationsvej efter. I 1930 overgik strækningen fra Viggo Rothesvej til Manziusvej og i 1932 strækningen fra Mantiusvej til Hartmannsvej til offentlig vej.

Bregnegårdsvej (Sidevej til vendeplads/P-plads)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé til Hartmannsvej 24.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bregnegårdsvej er anlagt i 1901.

Vejen er navngivet efter Bregnegården. Der var bygget ved de to kratbevoksninger Store og Lille Bregneholm, yderst mod nord, på Gentofte Oredrev, ind mod Charlottenlund Skov. 

I 1905 overgik strækningen fra Viggo Rothes Vej til Chl. Østre stationsvej til offentlig vej. I 1929 fulgte strækningen Jægersborg Allé til Chl. Østre stationsvej efter. I 1930 overgik strækningen fra Viggo Rothesvej til Manziusvej og i 1932 strækningen fra Mantiusvej til Hartmannsvej til offentlig vej.

Bregnevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gentoftegade 57 til Anemonevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bregnevej er anlagt i 1903.

Vejen er navngivet efter, at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården og påbegyndte en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter. Se Søgårdsvej.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej. I 1973 blev vejen lukket ved Anemonevej.

Brodersens Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Henningsens Allé 21 til Hellerupvej 86.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Brodersens Allé hed indtil 1906 Svejgaards Allé.

Vejen er nu opkaldt efter lærer ved Det kgl. Teater, kammeråd Georg Nicolai Brodersen, der ejede det første Heslehøj 1871 – 84.

I 1926 overgik vejen til offentlig vej.

Brogårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gentoftegade 2 til Vangedevej/Nybrovej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Brogårdsvej blev navngivet i 1921, efter Brogården.

Vejen er efter en sognerådsbeslutning anlagt, i 1881, som offentlig vej, hvor en gammel kirkesti indtil da havde ført fra Vangede over jorderne nord for Gentofte Sø. Oprindelig Vangedevej, dernæst Gentofte Stationsvej.

Brogårdens 67,5 tdr. land lå i Lillemarken på begge sider af Kongevejen og strakte sig fra Vangede By til Vangede kilde ved den nordlige ende af Gentofte sø. På gårdens jorder fandtes en grusgrav, hvor der nu er anlagt et lille grønt anlæg ” Holmehaven ” 

Indtil 1889 var vejen en del af Vangedevej, derefter Jernbanevej (tidligere en del af Gentoftevejen). I 1868 overgik vejen til offentlig vej, på de daværende strækninger, inden den resterende del blev anlagt i 1881. 

I 1957/58 udførte Amtet en underføring for Lyngbyvej, åbnet oktober 1958. I 1969/70 blev kørebanen fra Gentoftegade til Ermelundsvej udvidet fra 10,0 meter til 12,0 meter.

Brogårdsvej (ramper til og fra Lyngbyvejen)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gentoftegade 2 til Vangedevej/Nybrovej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Brogårdsvej blev navngivet i 1921, efter Brogården.

Vejen er efter en sognerådsbeslutning anlagt, i 1881, som offentlig vej, hvor en gammel kirkesti indtil da havde ført fra Vangede over jorderne nord for Gentofte Sø. Oprindelig Vangedevej, dernæst Gentofte Stationsvej.

Brogårdens 67,5 tdr. land lå i Lillemarken på begge sider af Kongevejen og strakte sig fra Vangede By til Vangede kilde ved den nordlige ende af Gentofte sø. På gårdens jorder fandtes en grusgrav, hvor der nu er anlagt et lille grønt anlæg ” Holmehaven ” 

Indtil 1889 var vejen en del af Vangedevej, derefter Jernbanevej (tidligere en del af Gentoftevejen). I 1868 overgik vejen til offentlig vej, på de daværende strækninger, inden den resterende del blev anlagt i 1881. 

I 1957/58 udførte Amtet en underføring for Lyngbyvej, åbnet oktober 1958. I 1969/70 blev kørebanen fra Gentoftegade til Ermelundsvej udvidet fra 10,0 meter til 12,0 meter.

Brogårdsvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Brogårdsvej 26 mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Brogårdsvænget er anlagt før 1892.

Den hed oprindeligt Solhjemsvej fra 1928 til 1941, herefter blev den omdøbt til Smakkegårdsvej i 1941. Det fremgår ikke at Vejsektionens fortegnelser hvilket navn vejen havde før 1928. Se Brogårdsvej.

I 1892 overgik vejen til offentlig vej. I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,50 meter.

Broholms Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hyldegårdsvej 51 til Ny Ordrup Sidealle.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Broholms Allé er anlagt i før 1928.

Den hed indtil da Pileallé. Vejen er nu navngivet efter handelsgartneriet ”Broholm”.

I 1934 overgik 208 meter, fra Hyldegårdsvej og mod nord, til offentlig vej, og den resterende del af vejen blev anlagt.

Brødhøj

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Niels Andersens Vej til Barsehøj 10.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Brødhøj er anlagt i 1933/34.

Vejnavnet er et konstrueret navn med hentydning til terrænet.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej. I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Brødrevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 163 til Sønderengen 26.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Brødrevej er anlagt i 1926/31.

Ved udstykningen af Ellegårdens jorder valgtes konstruerede vejnavne med tilknytning til familie- og hjemmelivet.

I 1937 overgik vejen til offentlig vej.

Brønlunds Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 237 til Ellemosevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Brøndlunds Allé er anlagt i 1911, delvis 1928/29.

Omkring 1910 begyndte den første villabebyggelse på Havsgårdens jorder med 3 foreløbigt lukkede, vestgående veje.

To år tidligere var budskabet om Danmarksekspeditionens tragiske skæbne nået hertil, og de tre nye veje opkaldtes da efter de tre forskere Brøndlund, Hagen og Mylius Erichsen, der havde fundet døden i Grønlands ismarker. Vejene er senere forlænget over Højsgårdens jorder til Ellemosevej. En række person- og stednavne med tilknytning til Grønland er senere benyttet i navne på nyere veje i kvarteret.

I 1931 overgik vejen til offentlig vej. I 1963/64 blev vejen lukket mod Ellemosevej.

I 1977 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter fra Ellemosevej til udfor nr. 28 og 29.

Byledet

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 329 til Vangedevej 35.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Byledet er anlagt i 1926/31.

Vejnavnet er et konstrueret og er uden egentlig tilknytning.

I 1939 overgik vejen til offentlig vej. I 1962 blev vejen afkortet i anledning af Østerbyvejs (Vangedevejs) anlæggelse.

Bækkebo (Vangedevej - Sønderengen)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 231 til Ved Renden.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bækkebo er anlagt i 1926.

Vejnavnet er konstrueret med hentydning til Vangederendens nærhed. 

I 1942 overgik vejen til offentlig vej. I 1973/74 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter, fra Sønderengen til Renden.

Bækkebo (Sønderengen - Ved Renden)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 231 til Ved Renden.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bækkebo er anlagt i 1926.

Vejnavnet er konstrueret med hentydning til Vangederendens nærhed. 

I 1942 overgik vejen til offentlig vej. I 1973/74 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter, fra Sønderengen til Renden.

Bøgehøj

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tuborgvej 112 til Ellemosevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bøgehøj er anlagt i 1923.

Ved udstykningen af Havsgårdens sydlige jorder blev vejene navngivet efter skovtræer. Vejen blev anlagt over en periode fra 1923/24 på Havsgårdens jord, i 1928/29 på Højsgårdens Haveby og i 1937/38 på Ellemosevej til Højsgårds Allé.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej, på strækningen fra Tuborgvej til Højsgårdens skel. I 1931 overgik vejen til offentlig vej, på strækningen fra Højsgårdens skel til Højsgårds Allé. I 1950 overgik vejen til offentlig vej, på strækningen fra Ellemosevej til Højsgårds Allé. I 1963/64 blev vejen lukket mod Ellemosevej.

Bøgevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranegårdsvej 26 – Vingårds Allé 22

Vejnavnets oprindelse og historie:

Bøgevej er anlagt i 1917/20.

Ved udstykningen af jorderne til den tidligere Taffelbays Avlsgård mindedes man i vejnavnene det gartneri, der havde været drevet på ejendommen. Hertil har muligvis også bidraget den omstændighed, at Almevej på samme areal var anlagt allerede før århundredeskiftet.

I 1934 overgik vejen til offentlig vej.

Callisensvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 143 til Ryvangs Allé

Vejnavnets oprindelse og historie:

Callisensvej er anlagt i 1900.

Oprindeligt Carolinevejs Forlængelse. Derefter 1901 – 03, Ny Carolinevej, og endelig fra 1903 blev den kaldt Callisensvej efter kirurgen, professor Heinrich Callisen, der ejede landstedet Lille Mariendal, ved strandvejen, 1790 – 1824.

I 1914 overgik vejen til offentlig vej. I 1932/33 blev kørebanen udvidet fra Svanemøllevej til Strandvejen, og der blev anlagt en parkeringsplads.

Callisensvej (sidevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 143 til Ryvangs Allé

Vejnavnets oprindelse og historie:

Callisensvej er anlagt i 1900.

Oprindeligt Carolinevejs Forlængelse. Derefter 1901 – 03, Ny Carolinevej, og endelig fra 1903 blev den kaldt Callisensvej efter kirurgen, professor Heinrich Callisen, der ejede landstedet Lille Mariendal, ved strandvejen, 1790 – 1824.

I 1914 overgik vejen til offentlig vej. I 1932/33 blev kørebanen udvidet fra Svanemøllevej til Strandvejen, og der blev anlagt en parkeringsplads.

Carl Baggers Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Enighedsvej 21 til L. E. Bruuns Vej 22

Vejnavnets oprindelse og historie:

Carl Baggers Allé er anlagt før 1921.

Vejen er opkaldt efter digteren Carl Bagger, indtil 1928 hed vejen Baggersvej efter en af L. E. Bruuns venner.

Grosserer L. E. Bruun ejede Maltegården fra 1896 til sin død i 1923. I denne periode udstykkedes gårdens jorder og udbygning af denne del af kommunen foretoges. Her blev kommunens første rådhus også placeret. L. E. Bruun fuldførte en udstykning af Lindegårdens jorder som hans far Ole Bruun begyndte. L. E. Bruun nævnes også som mæcen ved en modernisering af Gentofte Kirke i 1890-erne.

I 1921 overgik vejen til offentlig vej

Carolinevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 72 til Sundet.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Carolinevej er anlagt i 1888/90.

Vejen er opkaldt efter proprietær C. L. Ibsens moder Caroline Marie f. Nybølle. Proprietær C. L. Ibsen erhvervede i 1887 Hellerupgård, og dette år blev skelsættende for Hellerups historie. Denne mand betegnedes senere som grundlæggeren af Hellerup.

Foruden Hellerupgård erhvervede han også det gamle traktørsted ”Slukefter” og i 1895 Lille Mariendal. Han sad nu inde med 73 tdr. land, der afgrænsedes af Øresund, Tuborgvej Rygårds allé og Hellerupvej. Efter købet af Lille Mariendal begyndte han at byggemodne arealet.

I 1998 overgik vejen til offentlig vej.

Charlottenlund Stationsplads

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber ved Rådhusvej 9 foran Charlottenlund Station.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Charlottenlund Stationsplads er anlagt i 1932.

Tidligere var den en del af Enighedsvej til Charlottenlund Stationsvej.

I henholdsvis 1932 og 1944 overgik en del af vejen til offentlig vej. Parkeringspladsen foran stationen er anlagt i 1946/47 og i 1964/65 blev der anlagt 20 parkeringspladser (Østre plads).

Charlottenlund Stationsplads (sidevej mod bro)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber ved Rådhusvej 9 foran Charlottenlund Station.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Charlottenlund Stationsplads er anlagt i 1932.

Tidligere var den en del af Enighedsvej til Charlottenlund Stationsvej.

I henholdsvis 1932 og 1944 overgik en del af vejen til offentlig vej. Parkeringspladsen foran stationen er anlagt i 1946/47 og i 1964/65 blev der anlagt 20 parkeringspladser (Østre plads).

Charlottenlundvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranegårdsvej 70 mod nord til sti i blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Charlottenlundsvej er anlagt i 1896.

Formentlig projekteret som forbindelse fra Tranegårdsvej til Charlottenlund.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.

Christiansholms Parallelvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vitus Berings Allé 16 til

Vejnavnets oprindelse og historie:

Christiansholms Parallelvej er anlagt i 1905.

Vejen er navngivet efter Christiansholms Slot. Slottet blev opkaldt efter Christian den V der i 1671 skænkede det til sin dronning Charlotte Amalie. Efter i en lang periode, med skiftende ejere, at være forsømt skænkede Frederik den V slottet til Just Fabritius. Han var velhavende og lod opføre et meget solidt og herskabeligt palæ der endnu består

. I årene umiddelbart efter århundredeskiftet foretog ritmester G.A. Clauson-Kaas som direktør for A/S Christiansholm udstykningen af arealerne mellem slottet og Dyrehaven og opførte her ” Det engelske Villakvarter ”. 

I 1953 overgik vejen til offentlig vej.

Christiansholms Parkvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vitus Berings Allé 28 til Christiansholmsvej 11.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Christiansholms Parkvej er anlagt i 1905.

Vejen er navngivet efter Christiansholms Slot. Slottet blev opkaldt efter Christian den V der i 1671 skænkede det til sin dronning Charlotte Amalie. Efter i en lang periode, med skiftende ejere, at være blevet meget forsømt skænkede Frederik den V slottet til Just Fabritius. Han var velhavende og lod opføre et meget solidt og herskabeligt palæ der endnu består.

I 1953 overgik vejen til offentlig vej.

Christiansholms Tværvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Dyrehavevej 35 til Christiansholms Parkvej 20.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Christiansholms Tværvej er anlagt i 1905.

Vejen er navngivet efter Christiansholms Slot. Slottet blev opkaldt efter Christian den V der i 1671 skænkede det til sin dronning Charlotte Amalie. Efter i en lang periode, med skiftende ejere, at være blevet meget forsømt skænkede Frederik den V slottet til Just Fabritius. Han var velhavende og lod opføre et meget solidt og herskabeligt palæ der endnu består.

I 1953 overgik vejen til offentlig vej.

Christiansholm Slot

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vitus Berings Allé til blind ende ved Christiansholm Slot.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Christiansholmsvej (Dyrehavevej - Klampenborgvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Dyrehavevej 41 til Hvidørevej 36.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Christiansholmsvej er anlagt i 1905. 

Tidligere var det en del af Klampenborgvej. Vejen er navngivet efter Christiansholms Slot. Slottet blev opkaldt efter Christian den V der i 1671 skænkede det til sin dronning Charlotte Amalie. Efter i en lang periode, med skiftende ejere, at være blevet meget forsømt skænkede Frederik den V slottet til Just Fabritius. Han var velhavende og lod opføre et meget solidt og herskabeligt palæ der endnu består.

. I 1910 overgik strækningen fra Schimmelmannsvej til Dyrehavevej til offentlig vej og senere fulgte den resterende del.

Christiansholmsvej (Klampenborgvej - Hvidørevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Dyrehavevej 41 til Hvidørevej 36.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Christiansholmsvej er anlagt i 1905. 

Tidligere var det en del af Klampenborgvej. Vejen er navngivet efter Christiansholms Slot. Slottet blev opkaldt efter Christian den V der i 1671 skænkede det til sin dronning Charlotte Amalie. Efter i en lang periode, med skiftende ejere, at være blevet meget forsømt skænkede Frederik den V slottet til Just Fabritius. Han var velhavende og lod opføre et meget solidt og herskabeligt palæ der endnu består.

. I 1910 overgik strækningen fra Schimmelmannsvej til Dyrehavevej til offentlig vej og senere fulgte den resterende del.

Christianshvilevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 141 til lukket ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Christianshvilevej er anlagt i 1898.

Vejen er navngivet efter børnehjemmet ”Christianshvile” ved Rosenstandsvej. Grundlæggeren af ”Christianshvile” begyndte sin karriere som lærer på Ordrup Latin og Realskole. Han forlod skolen i 1894 for helt at hellige sig arbejdet med børnehjemmet i Ordrup som var indrettet på lystejendommen ”Christianshvile”.

Ejendommen er nu nedrevet.

Vejen blev overtaget til offentlig vej den 8. januar 2009.

Christiansvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 39 til Ellevadsvej 25

Vejnavnets oprindelse og historie:

Christiansvej er anlagt i 1888.

Vejen er opkaldt efter Christian Bruun, søn af Ole Bruun, Lindegården. Ole Bruun overtog i 1844 Lindegården og var foregangsmand i udstykningen til villabebyggelsen i dette område.

I 1921 overgik strækningen fra Ellevadsvej til Enighedsvej til offentlig vej. I 1932 overgik strækningen fra Enighedsvej til Jægersborg Allé til offentlig vej.

Clarasvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 22 til Schimmelmannsvej 23.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Clarasvej blev anlagt før 1910, hvor vejen blev overtaget til offentlig vej. 

Vejen var tidligere en del af Klampenborgvej.

Navnet er uden tilknytning til nogen person, men foreslået af sognerådets vejudvalg under hensyn til, at de omliggende veje alle havde kvindenavne. 

Sognerådets møde i 1913.

C. L. Ibsens Vej (Paul-Petersensvej - Brogårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Paul-Petersensvej 14 til Tjørnestien.

Vejnavnets oprindelse og historie:

C. L. Ibsens Vej er anlagt i 1903.

Vejen er opkaldt efter C. L. Ibsen, der var ejer af en del af Smakkegårdens jorder, samt mange andre gårde og landbrugsarealer. C. L. Ibsen nævnes som den største grundejer i Gentofte Kommune omkring 1900.

I 1932 overgik strækningen fra Gentoftegade til Ermelundsvej til offentlig vej. I 1937 overgik strækningen fra Ermelundsvej mod vest til offentlig vej. I 1963/64 blev vejen forlænget og udvidet i den vestlige del til Tjørnestien, og der blev etableret gang- og cykelsti fra denne til Brogårdsvej. I 1974/75 blev kørebanen fra Ermelundsvej til Brogårdsvej udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

I 1974 blev vejen lukket ud mod Ermelundsvej.

C. L. Ibesens Vej (Brogårdsvej - Ermelundsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Paul-Petersensvej 14 til Tjørnestien

Vejnavnets oprindelse og historie:

C. L. Ibsens Vej er anlagt i 1903.

Vejen er opkaldt efter C. L. Ibsen, der var ejer af en del af Smakkegårdens jorder, samt mange andre gårde og landbrugsarealer. C. L. Ibsen nævnes som den største grundejer i Gentofte Kommune omkring 1900.

I 1932 overgik strækningen fra Gentoftegade til Ermelundsvej til offentlig vej. I 1937 overgik strækningen fra Ermelundsvej mod vest til offentlig vej. I 1963/64 blev vejen forlænget og udvidet i den vestlige del til Tjørnestien, og der blev etableret gang- og cykelsti fra denne til Brogårdsvej. I 1974/75 blev kørebanen fra Ermelundsvej til Brogårdsvej udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

I 1974 blev vejen lukket ud mod Ermelundsvej.

C. L. Ibsens Vej (Ermelundsvej - Tjørnestien)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Paul-Petersensvej 14 til Tjørnestien

Vejnavnets oprindelse og historie:

C. L. Ibsens Vej er anlagt i 1903.

Vejen er opkaldt efter C. L. Ibsen, der var ejer af en del af Smakkegårdens jorder, samt mange andre gårde og landbrugsarealer. C. L. Ibsen nævnes som den største grundejer i Gentofte Kommune omkring 1900.

I 1932 overgik strækningen fra Gentoftegade til Ermelundsvej til offentlig vej. I 1937 overgik strækningen fra Ermelundsvej mod vest til offentlig vej. I 1963/64 blev vejen forlænget og udvidet i den vestlige del til Tjørnestien, og der blev etableret gang- og cykelsti fra denne til Brogårdsvej. I 1974/75 blev kørebanen fra Ermelundsvej til Brogårdsvej udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

I 1974 blev vejen lukket ud mod Ermelundsvej.

Cottagevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranegårdsvej 38 til Vingårds Allé 8.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Cottagevej er anlagt i 1891. 

Bygningerne nr. 2, 4, og 6, de ældste på vejen, blev opført i 1891 som alm. småhuse muligvis kaldt ”Cottager ” med beboelse også i tagetagen.

I 1919 overgik vejen til offentlig vej. I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 5,5 meter til 6,4 meter.

C. V. E. Knuths Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rygårds Allé 10 til Bernstorffsvej 68.

Vejnavnets oprindelse og historie:

C.V.E. Knuths Vej er anlagt i 1911. 

Vejen er opkaldt efter baron Carl Vilhelm Emil Knuth, ejer af Rygården 1856 – 98.

I 1918 overgik vejen til offentlig vej. I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 7,38 meter.

Dagvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vespervej 4 til Dæmringsvej 5.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dagvej er anlagt i 1930/31.

Ved udstykningen af en del af ”De Ibsen´ ske Grunde” blev vejene benævnt efter døgnets tider.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.

Dahlénsstræde

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gentoftegade 36 til blind ende med sti til Gentofte Sø.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dahlénsstræde er anlagt i 1915.

Tidligere Gentoftestræde. Vejen er opkaldt efter en danser ved Det Kgl. Teater Carl Dahlén, der i 1808 købte et lyststed, som lå på det nuværende hjørne af Gentoftegade og Dahlénsstræde.

I 1971 overgik vejen til offentlig vej.

Dalparken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Dalvej 10 mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dalparken er anlagt i 1966/68. 

Vejen er en lukket sidevej. Dalvej er navngivet efter terrænforholdene. I 1971 overgik vejen til offentlig vej.

Dalsgaardsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Damgårdsvej 26 til lukket ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dalsgaardsvej er anlagt i 1923/25. 

Vejen er opkaldt efter maleren Christen Dalsgaard, som levede i perioden 1824 – 1907.

I 1939 overgik vejen til offentlig vej.

Dalstrøget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Dyssegårdsvej 118 til Vangedevej 144.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dalstrøget er anlagt i 1926.

Vejen er navngivet efter beliggenheden på de lave arealer langs Vangederenden, der danner skel mod Gladsaxe Kommune.

I 1935 overgik strækningen fra Dyssegårdsvej til Aftenbakken til offentlig vej. I 1965 overgik den resterende del til offentlig vej.

Dalstrøget (sideveje ved etagebyggeri)

Faktuelle vejdata:
Vejene forløber fra stamvejen Dalstrøget over private matrikler

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dalstrøget er anlagt i 1926.

Vejen er navngivet efter beliggenheden på de lave arealer langs Vangederenden, der danner skel mod Gladsaxe Kommune.

I 1935 overgik strækningen fra Dyssegårdsvej til Aftenbakken til offentlig vej. I 1965 overgik den resterende del til offentlig vej.

Dalsvinget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej til Hans Jensens Vej 38.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dalsvinget er anlagt i 1929/31. 

Vejnavnet er konstrueret med hentydning til forløb og terræn.

I 1939 overgik vejen til offentlig vej.

Damgårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvej 361 til Ordrup Jagtvej 11.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Damgårdsvej er anlagt i 1892.

Vejen er navngivet efter Damgården. Damgårdens skel mod Teglgårdens marker gik syd om Ridefogeddammen, og dens nordre skel syd om Ridefogeddammen, og dens nordre skel syd om Hvidøredammen. På gårdens grund lå der to andre store vandhuller. Der kunne således ikke så godt blive tvivl om dens navn, der oprindelig var ”Damsgården”.

Damgården var den første af Ordrup gårdene, der blev udflyttet. Af flere ejere kan nævnes Peder Pedersen, som var sognefoged og hædret med sølvkorset. Har var i perioderne 1865 – 71 og 1885 – 94 medlem af sognerådet. Ved deres sølvbryllup i 1880 stiftede han og hans hustru ” Peder Pedersen og Hustrus Sølvbryllupslegat ”, hvis midler blev tillagt Vangede Asyl.

I 1927 overgik vejen til offentlig vej.

Dalvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorfflund Allé 5 til Solbakkevej 17.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dalvej er anlagt i 1917.

Vejnavnet er konstrueret med hentydning til forløb og terræn.

I 1935overgik vejen til offentlig vej. I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Damtofte Nordre Stræde

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrup Jagtvej 14 til blind ende.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Årstal for anlæggelse af vejen kendes ikke.

Vejen er navngivet efter markstykket på Damgårdens jorder.

Offentlig vej.

Damtofte Søndre Stræde

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrup Jagtvej til blind vej mod vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Sønder Damtofte stræde er anlagt omkring 1896.

Vejen er navngivet efter markstykket på Damgårdens jorder.

Damgårdens skel mod Teglgårdens marker gik syd om Ridefogeddammen og dens nordre skel syd om Ridefogeddammen og dens nordre skel syd om Hvidøredammen. På gårdens grund lå der to andre store vandhuller. 

Der kunne således ikke godt blive tvivl om dens navn, der oprindelig var ” Damsgården” Damgården var den først af Ordrup gårdene der blev udflyttet.

Af flere ejere kan nævnes Peder Pedersen som var sognefoged og hædret med sølvkorset. Har var i perioderne 1865 – 71 og 1885 – 94 medlem af sognerådet.

Offentlig vej

Drachmannsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Teglgårdsvej 10 til Damgårdsvej 9.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Drachmannsvej er anlagt i 1909. 

Vejen er opkaldt efter digteren Holger Drachmann.

I 1920 overgik strækningen fra Damgårdens skel til Teglgårdsvej, til offentlig vej. I 1929 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1972/73 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Dessaus Boulevard

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen til rundkørsel Philip Heymans Allé

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dessaus Boulevard hed indtil december 2002 Gammel Vartov Vej og er beliggende på Tuborgs arealer.

Benny Dessau(1838-1937) blev i 1894 direktør for Tuborg efter sin svigerfar Philip Heymann, og bryggeriet udviklede sig under hans ledelse til Danmarks største. Han var engageret i kultur og samfundsliv og besad mange poster i Dansk erhvervsliv. 

I forbindelse med byggeriet på Tuborggrundene og etableringen af Hellerup Skole blev vejen udvidet og istandsat.

Dronningemarken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Parkovsvej 8 til Tagesmindevej 3.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dronningemarken er anlagt i 1935 på kommunens areal. 

Efter at Dronning Louise i 1892 havde købt en del af Vældegårdens jorder, der begrænses af Bernstorffparken og de nuværende veje Høghsmindevej og Tagesmindevej, blev dette areal, der henlå udyrket, i folkemunde kaldt Dronningemarken. 

Ved udstykningen, der foretoges i 1933, fik en af de nyanlagte veje navnet Dronningemarken.

Offentlig vej

Dronning Louises Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Maglemosevej 26 til Bregnegårdsvej 5.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dronning Louises Vej er anlagt før 1905, hvor den overgik til offentlig vej.

Vejen er opkaldt efter Christian IX´s dronning.Chr.IX var regent 1863 – 1906. 

Vejen er blevet indtegnet på vejkort i 1903, men ikke opført i vejviseren før i 1917.

Duntzfeldts Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvej 193 til Gersonsvej 26.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Duntzfelts Allé er anlagt i 1901.

Vejen er opkaldt efter ejeren af Øregård, købmand C.W. Duntzfelt. Man møder første gang Christian Wilhelm Duntzfelt, i Gentofte Kommune i 1804, da han købte Conradshøj og Ordrup Sø. Han omdøbte straks ejendommen til Ordruphøj.

I 1958 overgik vejen til offentlig vej.

Dyrehavevej (grænse Lyngby - Christiansholmsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Klampenborg Station til Røde Port.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dyrehavevej er anlagt før 1918. 

Vejen er navngivet efter Jægersborg Dyrehave. En del af strækningen har indtil 1918 været benævnt Christiansholms Skovvej. N-S gående del af vejen hed Stationsvej indtil 1921.

I 1910 overgik strækningen fra Christiansholmsvej til stationspladsen (tidligere Chr. Holms Skovvej) til offentlig vej. I 1932 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Dyrehavevej (Christiansholmsvej - Skovporten)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Klampenborg Station til Røde Port.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dyrehavevej er anlagt før 1918. 

Vejen er navngivet efter Jægersborg Dyrehave. En del af strækningen har indtil 1918 været benævnt Christiansholms Skovvej. N-S gående del af vejen hed Stationsvej indtil 1921.

I 1910 overgik strækningen fra Christiansholmsvej til stationspladsen (tidligere Chr. Holms Skovvej) til offentlig vej. I 1932 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Dyssebakken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Højsgårds Allé til Ellemosevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dyssebakken er anlagt i 1924/25. 

Vejen er navngivet efter ”Dyssen” d.v.s. broncealderhøjen Ellehøj. Ellehøj er den smukkest bevarede broncealderhøj, den er fredet og overtaget af Gentofte Kommune, der også vedligeholder den.

Dyssegården var ejet af bondeæt indtil 1866, hvor gården blev solgt til overretssagfører P.A. Alberti, der her anlagde Dyssegårdens teglværk.

Teglværket eksisterede til 1918 hvorefter man begyndte udstykningen af ejendommen. I 1933 brændte Dyssegårdens bygninger helt ned til grunden.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej. I 1963/64 blev vejen lukket mod Ellemosevej. I 1976 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Dyssegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 267A til Søborg Hovedgade 34.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dyssegårdsvej er anlagt i 1924. 

Vejen er navngivet efter Dyssegården, der ved udskiftningen i 1765 fik navn efter den nærliggende ”Dysse”, d.v.s. Ellehøj.

Ellehøj er smukkest bevarede broncealderhøj, den er fredet og overtaget af Gentofte Kommune, der også vedligeholder den. Dyssegården var ejet af bondeæt indtil 1866, hvor gården blev solgt til overretssagfører P.A. Alberti, der her anlagde Dyssegårdens teglværk.

Teglværket eksisterede til 1918 hvorefter man begyndte udstykningen af ejendommen. 1933 brændte Dyssegårdens bygninger helt ned til grunden.

I 1927 overgik strækningen fra Vangedevej til Lyngbyvej til offentlig vej. I 1931 overgik strækningen fra Vangedevej til Søborg Hovedgade til offentlig vej.

Dæmringsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hans Jensens Vej 35 til Hvilevej 22.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Dæmringsvej er anlagt i 1932.

Ved udstykningen af en del af ” De Ibsen´ ske Grunde” blev vejene benævnt efter døgnets tider.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.

Edlegave Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 25 til Skolevej 8.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Edelgave Allé er anlagt i 1925.

Ved udstykningen af Baunegårdens jorder valgte man at navngive vejene efter sjællandske herregårde.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Edithsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Maglemosevej 30 til Bregnegårdsvej 7.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Edithsvej er anlagt i 1919.

Der kendes ingen tradition, der kan tyde på vejnavnets tilknytning til en bestemt person.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.

Edlevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Annasvej 5 til Sigridsvej 4.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Edlevej er anlagt i 1903.

Vejen er opkaldt efter tømmermester S.M. Grumstrups datter Edel. S. M Grumstrup foretog sammen med murermester Martin Langberg udstykningen af Maglegårdens grunde øst for Strandvejen. Se Maglegårdsvej.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej. I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 5,7 meter til 6,4 meter.

Efterårsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Enighedsvej 44 til Forårsvej 15.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Efterårsvej er anlagt i 1901/03.

Ved udstykningen af ingeniør Rumps jorder mellem Enighedsvej og Jægersborg Allé fik vejene navne efter årstiderne.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej. I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Egebjerg Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Henningsens Allé 25 til Bernstorffsvej 100.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Egebjerg Allé er anlagt før 1920.

Vejen er navngivet efter marknavnet Egebjergene i Smørhøjsvangen. Smørhøjsvangen var et stort markområde syd for Gentofte Sø.

Indtil 1921 hvor vejen overgik til offentlig vej, hed vejen Gjentofte Allé.

Egehøjvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gyldenlundsvej 24 til Ordrup Jagtvej 76.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Egehøjvej er anlagt i 1920/21.

Vejen er navngivet efter Eget, mindre kratskov nord for Charlottenlund Skov.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej. I 1975/76 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Egetoften

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Havsgårdsvej til Ellehøj 9.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Egetoften er anlagt i 1923/24. 

Ved udstykningen af Havsgårdens sydlige jorder blev vejene navngivet efter skovtræer.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej. I 1967/68 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Eggersvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hans Jensens Vej 12 til Baunegårdsvej 64.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Eggersvej er anlagt i to etaper.

Første strækning fra Hans Jensens Vej til Kildegårdsvej er anlagt i 1919/20, og den resterende del i 1932/33.

Vejen er opkaldt efter professor Ulrik Ditlev baron von Eggers, ejer af Rygården 1795 – 1810.

I 1932 overgik strækningen fra Hans Jensens Vej til Sehestedsvej til offentlig vej. I 1935 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1978 blev kørebanen fra Kildegårdsvej til Baunegårdsvej udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Einar Holbølls Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hartmannsvej 70 til Bregnegårdsvej 10.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Einar Holbølls Vej er anlagt før 1905. 

Vejen er opkaldt efter julemærkets fader, postmester i Charlottenlund, Einar Holbøll. Indtil 1928 hed vejen Dalgasvej.

Einar Holbøll blev født den 20.12.1865 i København, og døde den 23.2.1927 i Charlottenlund, og blev begravet på Ordrup Kirkegård.

Efter nogle års arbejde ved postvæsenet, blev Einar Holbøll i 1909 postmester i Charlottenlund. Under arbejdet med juleposten fik han den tanke, at benytte de mange julehilsner i filantropisk øjemed ved, at disse blev forsynet med et særligt mærke, julemærket, der skulle sælges til fordel for et filantropisk arbejde.

Julemærket solgtes første gang i julen 1904 og overskuddet anvendtes i første omgang til opførelse af julemærkesanatoriet ved Kolding, der blev overladt Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse, og til oprettelse og drift af forskellige rekonvalescenthjem for børn.

I 1905 overgik vejen til offentlig vej. I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Eivindsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 170 til Hartmannsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Eivindsvej er anlagt omkring 1900.

Vejen er navngivet efter Eivind Bruun, søn af Maltegårdens ejer, grosserer L. E. Bruun.

Lars Emil Bruun gennemførte udstykningen af Lindegården, der havde været i familiens eje siden 1923. Han bekostede flere udvidelses- og istandsættelsesarbejder på Gentofte Kirke.

I 1921 overgik strækningen fra Bernstorffsvej til Ingeborgvej til offentlig vej. I 1935 overgik resten af vejen til offentlig vej.

Ejgårds Tværvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lindegårdsvej 5 til Ejgårdsvej 1.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ejgårds Tværvej er anlagt før1915, indtil da hed Vejen Eigårds Tværgade. 

Vejen er navngivet efter Eigaarden.

Eigaarden, der ved udstykning var på 65 ½ tdr. Land, ejedes af Anders Olsen, gift med Anne Jacobsdatter, en søster til Ole Jacobsen på Skjoldgaarden. Anders Olsen overdrog i 1795 Eigaarden til sin ældste søn Jacob Andersen, og det faldt i hans lod, at genopbygge gården efter den store brand i Ordrup.

Den opbyggedes på jordene lige syd for Vasehøjen. Jacob Andersen blev almindeligvis kaldt ”Jacob Eigaard”, og han lod sine børn døbe med dette navn. Hans datter Birthe Marie Eigaard overtog gården i 1847, og beholdt ejendommen til 1880. 

Hendes ene bror var Anders Jacobsen Eigaard, der oprettede ejendommen ”Eigaardsminde”. Det var en smuk og velholdt lille landejendom oprettet omkring 1840. Efter Anders Eigaards død blev ”Eigaardsminde” overtaget af hans søn Jacob Eigaard. Denne var kendt som et begavet og meget musikalsk menneske.

I 1915 overgik vejen til offentlig vej.

Ejgårdsparken

Faktuelle vejdata:
Vejen ligger som sidevej Frisersvej og Brannersvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vejen er navngivet efter Eigaarden.

Eigaarden, der ved udstykning var på 65 ½ tdr. Land, ejedes af Anders Olsen, gift med Anne Jacobsdatter, en søster til Ole Jacobsen på Skjoldgaarden. 

Anders Olsen overdrog i 1795 Eigaarden til sin ældste søn Jacob Andersen, og det faldt i hans lod, at genopbygge gården efter den store brand i Ordrup. Den opbyggedes på jordene lige syd for Vasehøjen. 

Jacob Andersen blev almindeligvis kaldt ”Jacob Eigaard”, og han lod sine børn døbe med dette navn. Hans datter Birthe Marie Eigaard overtog gården i 1847, og beholdt ejendommen til 1880. 

Hendes ene bror var Anders Jacobsen Eigaard, der oprettede ejendommen ”Eigaardsminde”. Det var en smuk og velholdt lille landejendom oprettet omkring 1840. Efter Anders Eigaards død blev ”Eigaardsminde” overtaget af hans søn Jacob Eigaard. Denne var kendt som et begavet og meget musikalsk menneske.

Ejgårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lindegårdsvej 21 til Gudrundsvej 15.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ejgårdsvej er anlagt før 1915, indtil da hed vejen Eigaardsgade. 

Vejen er navngivet efter Eigaarden.

Eigaarden, der ved udstykning var på 65 ½ tdr. Land, ejedes af Anders Olsen, gift med Anne Jacobsdatter, en søster til Ole Jacobsen på Skjoldgaarden. 

Anders Olsen overdrog i 1795 Eigaarden til sin ældste søn Jacob Andersen, og det faldt i hans lod, at genopbygge gården efter den store brand i Ordrup. Den opbyggedes på jordene lige syd for Vasehøjen. 

Jacob Andersen blev almindeligvis kaldt ”Jacob Eigaard”, og han lod sine børn døbe med dette navn. Hans datter Birthe Marie Eigaard overtog gården i 1847, og beholdt ejendommen til 1880. 

Hendes ene bror var Anders Jacobsen Eigaard, der oprettede ejendommen ”Eigaardsminde”. Det var en smuk og velholdt lille landejendom oprettet omkring 1840. Efter Anders Eigaards død blev ”Eigaardsminde” overtaget af hans søn Jacob Eigaard. Denne var kendt som et begavet og meget musikalsk menneske.

I 1915 overgik vejen til offentlig vej. I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 5,7 meter til 8,5 meter på strækningen fra Gudrunsvej til Fredensvej.

Ellebakken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lundeborgvej (Kbh.) til Bøgehøj 23.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ellebakken er anlagt i 1923/24. 

Ved udstykningen af Havsgårdens sydlige jorder blev vejene navngivet efter skovtræer.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Ellebækvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Engstien til Vangedevej 137.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ellebækvej er anlagt i 1926. 

Vejen er navngivet efter Ellebæksagerne i Munkehøjsvangen.

I 1951 overgik strækningen fra Gåsebjerget til Engstien til offentlig vej. I 1998 overgik Strækningen fra Gåsebjerget til Vangedevej til offentlig vej

Ellegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Kildegårds Plads til Vangedevej 141.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ellegårdsvej er anlagt i 1909. 

Vejen er navngivet efter Ellegårdene, der havde jord i Ellebæksagerne SV for Gentofte Sø. 

Vejen blev i 1909 anlagt af kommunen, i forlængelse af Kildegårdsvej, men bebyggedes først senere.

Ellegårdsvænge

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ellegårdsvej 36 til Fuglegårdsvænget 31.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ellegårdsvænge er anlagt i 1945.

Vejen er navngivet efter Ellegårdene, der havde jord i Ellebæksagerne SV for Gentofte Sø. Vejen blev i 1919 anlagt af kommunen i forlængelse af Kildegårdsvej, men bebyggedes først senere.

I 1951 overgik vejen til offentlig vej.

Ellehøj

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 225 til Ellebakken.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ellehøj er anlagt i 1923. 

Vejen er navngivet efter broncealderhøjen Ellehøj.

Den smukkest bevarede broncealderhøj er Ellehøjen ved Ewaldsbakken, nu fredet og overtaget af Gentofte Kommune.

I 1925 overgik vejen til offentlig vej. I 1967/68 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Ellemosevej (Kommunegrænse Kbh. - Dyssegårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lundedalsvej (Kbh.) til Ellegårdsvej 33.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ellemosevej er anlagt i 1924 - 1928 - 1937.

 Vejen er navngivet efter vejens forløb over det lave terræn over bl.a. Ellegårdens jorder.

I 1931 overgik strækningen fra Bøgehøj til Grants Allé til offentlig vej. I 1934 overgik strækningen fra Ellegårdsvej til Gentofte renden til offentlig vej. I 1936 overgik strækningen på Dyssegårdens areal til offentlig vej. I 1950 overgik strækningen fra Bøgehøj til Højsgårds Allé til offentlig vej. De øvrige strækninger var allerede offentlig vej ved anlæggelsen.

Ellemosevej (Dyssegårdsvej - Ellegårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lundedalsvej (Kbh.) til Ellegårdsvej 33.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ellemosevej er anlagt i 1924 - 1928 - 1937.

 Vejen er navngivet efter vejens forløb over det lave terræn over bl.a. Ellegårdens jorder.

I 1931 overgik strækningen fra Bøgehøj til Grants Allé til offentlig vej. I 1934 overgik strækningen fra Ellegårdsvej til Gentofte renden til offentlig vej. I 1936 overgik strækningen på Dyssegårdens areal til offentlig vej. I 1950 overgik strækningen fra Bøgehøj til Højsgårds Allé til offentlig vej. De øvrige strækninger var allerede offentlig vej ved anlæggelsen.

Ellensvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 48 til blind vej mod nordvest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ellensvej er anlagt i 1896.

Vejen er opkaldt efter fru Ellen Florentsen, gift med Anders Chr. Florentsen, Holmegård, Ordrup.

I 1910 overgik vejen til offentlig vej.

Ellevadsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 210 til Carl Baggers Allé 36.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ellevadsvej er anlagt i 1900.

Vejen er navngivet efter Ellevadstykkerne ved den yderste nordlige udkant af Brødhøjsvangen. Se endvidere Skovshoved Kirkesti.

I 1921 overgik vejen til offentlig vej. 

Skovshoved Kirkesti Ældgammel hævdvunden sti, der i 1858 optoges på kommunens stiregulativ således: 1) fra Skovshoved til Ordrup over Teglgårdens Mark 2) fra Ordrup til Gjentofte over Tagesmose.

Stien må være ført over Maltes Bæk (Bernstorffsrenden), ved Ellevadet et sted mellem Bernstorffsvej og Carl Bagges Allé. Vadet er engang i nyere tid blevet forsynet med en plankebro.

I "Gentofte fra Istid til Nutid" beskrives en sti. Spørgsmålet er om det er den samme sti som ovenfor. Det var landliggerne i Skovhoved, der tiltrådte en sti fra Ordrup Kirke til det nordvestlige hjørne af Charlottenlund skov. Ligeså sikkert blev stien hvert efterår pløjet op af Skjoldgårdens ejer, der på denne måde demonstrerede sin ejendomsret.

For at få orden på sagen blev stien, der blev oprindelsen til Fredensvej, optaget i gangstiregulativet i 1885.

Ellinorsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 184 til Ingeborgvej 14.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ellinorsvej er anlagt i 1913.

Indtil 1919 hed vejen Eleanorsvej, efter fru Eleanor Vestergaard, datter af Maltegårdens ejer, grosserer L. E. Bruun.

I 1921 overgik vejen til offentlig vej.

Emiliekildevej (Damgårdsvej - Strandvejen)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 405 til Exnersvej 7.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Emiliekildevej er anlagt i 1898.

Indtil 1924 var strækningen fra Strandvejen til ca. Kyhnsvej, en del af Ordrupvejen. Vejen er navngivet efter Emiliekilde ved Sølyst.

I 1776 erhvervede greve Ernst Heinrich Schimmelmann ejendommen Sølyst. Han hustru Emilie Schimmelmann skildres som en indtagende og elskelig ung kvinde, der med sit livsglade og vennesæle gemyt drog talrige gæster til Sølyst fra vår til efterår. Det var derfor en dyb tragedie for Schimmelmann, og kredsen omkring ham da ham, da hans unge hustru efter kun få års ægteskab blev angrebet af en tuberkulose, der udviklede sig meget hurtigt og i 1780 lagde hende i graven.

Til minde om hustruen gav Schimmelmann den gamle kilde ved foden af bakkehældet ved mod Strandvejen navnet ” Emilias Kilde".

Over selve kilden rejste Schimmelmann en granitstøtte efter tegning af arkitekten Nicolai Abildgaard. Sin sorg tolkede Schimmelmann i en vemodig indskrift:

EMILIAS KILDE

EMILA

HER VANKED DU ENGANG

ACH FOR LÆNGST EY MEER

HELLIGT ER DET STED DU YNDEDE

USKYLDIGHED HIMLENS USKYLDIGHED

OPFYLDTE HJERTET VED DIT NAVN

OG HVO SOM HAR ELSKET 

NÆVNE DET MED TAARER

            +

1780

I 1868 overgik den tidligere del af Ordrupvejen til offentlig vej. I 1921 overgik strækningen fra Damgårdsvej til Exnersvej til offentlig vej. I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter, på strækningen fra Damgårdsvej til Sølystvej.

Emiliekildevej (resten)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 405 til Exnersvej 7.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Emiliekildevej er anlagt i 1898.

Indtil 1924 var strækningen fra Strandvejen til ca. Kyhnsvej, en del af Ordrupvejen. Vejen er navngivet efter Emiliekilde ved Sølyst.

I 1776 erhvervede greve Ernst Heinrich Schimmelmann ejendommen Sølyst. Han hustru Emilie Schimmelmann skildres som en indtagende og elskelig ung kvinde, der med sit livsglade og vennesæle gemyt drog talrige gæster til Sølyst fra vår til efterår. Det var derfor en dyb tragedie for Schimmelmann, og kredsen omkring ham da ham, da hans unge hustru efter kun få års ægteskab blev angrebet af en tuberkulose, der udviklede sig meget hurtigt og i 1780 lagde hende i graven.

Til minde om hustruen gav Schimmelmann den gamle kilde ved foden af bakkehældet ved mod Strandvejen navnet ” Emilias Kilde".

Over selve kilden rejste Schimmelmann en granitstøtte efter tegning af arkitekten Nicolai Abildgaard. Sin sorg tolkede Schimmelmann i en vemodig indskrift:

EMILIAS KILDE

EMILA

HER VANKED DU ENGANG

ACH FOR LÆNGST EY MEER

HELLIGT ER DET STED DU YNDEDE

USKYLDIGHED HIMLENS USKYLDIGHED

OPFYLDTE HJERTET VED DIT NAVN

OG HVO SOM HAR ELSKET 

NÆVNE DET MED TAARER

            +

1780

I 1868 overgik den tidligere del af Ordrupvejen til offentlig vej. I 1921 overgik strækningen fra Damgårdsvej til Exnersvej til offentlig vej. I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter, på strækningen fra Damgårdsvej til Sølystvej.

Emilievej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Annettevej 9 til Rosenstandsvej 6.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Emilievej er anlagt i 1888.

Vejen er opkaldt efter Emilie Bruun, datter af Ole Bruun. Lindegården.

I 1937 overgik vejen til offentlig vej. I 1972/73 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter..

Emil Reesens Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Kildeskovsvej 71 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vejen er navngivet 1984 efter komponist og kapelmester Emil Reesen ( 1887 - 1964)

Emil Reesen boede en tid i Gentofte . Han har bl. a. komponeret operaen "Farinelli" og skrevet musik til til revyviser f.eks. "Lille Lise let på tå". Han var dirigent i Statsradiofonien og komponerede musik til mange film og teaterstykker.

Privat fællesvej.

Emmasvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 151 til Høeghsmindevej

Vejnavnets oprindelse og historie:

Emmasvej er anlagt i 1913.

Oprindelsen til navnet er ukendt, men den skal sikkert søges i kredsen om L. E. Bruun.

I 1921 overgik vejen til offentlig vej.

Enemarksvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vældegårdsvej 41 til Ved Kæret 26.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Enemarksvej er anlagt i 1931.

Vejen er navngivet efter Bernstorff Enemark, arealet mellem Bernstorff Slot og Jægersborg Triangel.

I 1935 overgik strækningen fra Vældegårdsvej til Pr. Valdemars Vej til offentlig vej.

I 1935 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej, efterhånden som den blev anlagt. I 1972/73 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Engbakkevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Fortunvej 70 til spærret ende ved Skovvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Engbakkevej er anlagt i 1923/24.

Vejens navn er konstrueret og hentyder til terrænet.

I 1937 overgik vejen til offentlig vej. I 1973 blev vejen lukket ved Skovvej.

Engmosevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Fredensvej 40 til Gudrunsvej 9.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Engmosevej er anlagt før 1915. Indtil 1928 hed vejen Knudsvej. 

Vejnavnet er konstrueret og hentyder til det tidligere moseareal, over hvilken nu Fredensvej forløber.

I 1915 overgik vejen til offentlig vej.

Enighedsvej (Rådhusvej - Trunnevangen)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rådhusvej 18 til Bernstorffsvej 218.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Enighedsvej er anlagt i 1889. 

Ved vejen lå ejendommen ” Enighedslyst”, vejen er sandsynligvis navngivet efter denne. Indtil 1928 hed strækningen fra Rådhusvej til Trunnevangen – Jernbanevej.

I 1912 overgik vejen til offentlig vej.

Enighedsvej (Trunnevangen - Høstvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rådhusvej 18 til Bernstorffsvej 218.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Enighedsvej er anlagt i 1889. 

Ved vejen lå ejendommen ” Enighedslyst”, vejen er sandsynligvis navngivet efter denne. Indtil 1928 hed strækningen fra Rådhusvej til Trunnevangen – Jernbanevej.

I 1912 overgik vejen til offentlig vej.

Enighedsvej (Høstvej - Bernstorffsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Rådhusvej 18 til Bernstorffsvej 218.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Enighedsvej er anlagt i 1889. 

Ved vejen lå ejendommen ” Enighedslyst”, vejen er sandsynligvis navngivet efter denne. Indtil 1928 hed strækningen fra Rådhusvej til Trunnevangen – Jernbanevej.

I 1912 overgik vejen til offentlig vej.

Ericavej (Vangedevej - Kom. grænse - Fennevangen)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 132 mod nordvest til 32 og 39 samt fra 141 og 148, Gentofte. Vejareale

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ericavej er anlagt i strækningsdele, første strækning er anlagt i 1926 og den sidste del i 1942/43.

Vejnavnet er en fortsættelse af den allerede eksisterende Ericavej i Gladsaxe Kommune.

I 1935 overgik strækningen fra Vangedevej til kommunegrænsen til offentlig vej. I 1943 overgik strækningen fra kommunegrænsen til Stænget til offentlig vej. I 1974 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

I 1965/66 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Ericavej (Fennevangen - vendeplads)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 132 mod nordvest til 32 og 39 samt fra 141 og 148, Gentofte. Vejareale

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ericavej er anlagt i strækningsdele, første strækning er anlagt i 1926 og den sidste del i 1942/43.

Vejnavnet er en fortsættelse af den allerede eksisterende Ericavej i Gladsaxe Kommune.

I 1935 overgik strækningen fra Vangedevej til kommunegrænsen til offentlig vej. I 1943 overgik strækningen fra kommunegrænsen til Stænget til offentlig vej. I 1974 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

I 1965/66 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Erichsensvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 7 til Adolphsvej 55.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Erichsensvej er anlagt i 1910.

Vejen er formentlig opkaldt efter konferensråd, købmand Erich Erichsen, der ejede Hellerup gård. En anden mulighed er hans bror Peder Erichsen, der ejede Ordruphøj.

I 1920 overgik vejen til offentlig vej. I 1965/66 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Ermelundsvej (Brogårdsvej - Jægersborg Allé nord)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Brogårdsvej 48 til Klampenborgvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ermelundsvej er anlagt før 1850. 

Indtil 1850 hed den Jagtvejen. Vejen er nu navngivet efter Ermelunden. Strækningen fra Jægersborg til Fortunen, tidligere kaldet Jagtvej. 

Den var under Forstvæsenet til 1912, da den blev overtaget af Gentofte Kommune. Strækningen fra Jægersborg til Brogårdsvej er anlagt i 1924/25.

I 1925 overgik strækningen fra Jægersborg Allé til Brogårdsvej til offentlig vej. I 1961 overgik strækningen fra Ermelundsbroen til Klampenborgvej til offentlig vej. I 1975/76 blev kørebanen fra Brogårdsvej til Jægersborg Allé udvidet.

Ermelundsvej (Jægersborg Allé nord - Ibstrupvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Brogårdsvej 48 til Klampenborgvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ermelundsvej er anlagt før 1850. 

Indtil 1850 hed den Jagtvejen. Vejen er nu navngivet efter Ermelunden. Strækningen fra Jægersborg til Fortunen, tidligere kaldet Jagtvej. 

Den var under Forstvæsenet til 1912, da den blev overtaget af Gentofte Kommune. Strækningen fra Jægersborg til Brogårdsvej er anlagt i 1924/25.

I 1925 overgik strækningen fra Jægersborg Allé til Brogårdsvej til offentlig vej. I 1961 overgik strækningen fra Ermelundsbroen til Klampenborgvej til offentlig vej. I 1975/76 blev kørebanen fra Brogårdsvej til Jægersborg Allé udvidet.

Ermelundsvej (Ibstrupvej - Klampenborgvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Brogårdsvej 48 til Klampenborgvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ermelundsvej er anlagt før 1850. 

Indtil 1850 hed den Jagtvejen. Vejen er nu navngivet efter Ermelunden. Strækningen fra Jægersborg til Fortunen, tidligere kaldet Jagtvej. 

Den var under Forstvæsenet til 1912, da den blev overtaget af Gentofte Kommune. Strækningen fra Jægersborg til Brogårdsvej er anlagt i 1924/25.

I 1925 overgik strækningen fra Jægersborg Allé til Brogårdsvej til offentlig vej. I 1961 overgik strækningen fra Ermelundsbroen til Klampenborgvej til offentlig vej. I 1975/76 blev kørebanen fra Brogårdsvej til Jægersborg Allé udvidet.

Ermelundsvej ("Benbrækkerstrædet")

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ermelundsvejs stamvej til Meutegårdsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ermelundsvej er anlagt før 1850. 

Indtil 1850 hed den Jagtvejen. Vejen er nu navngivet efter Ermelunden. Strækningen fra Jægersborg til Fortunen, tidligere kaldet Jagtvej. 

Den var under Forstvæsenet til 1912, da den blev overtaget af Gentofte Kommune. Strækningen fra Jægersborg til Brogårdsvej er anlagt i 1924/25.

I 1925 overgik strækningen fra Jægersborg Allé til Brogårdsvej til offentlig vej. I 1961 overgik strækningen fra Ermelundsbroen til Klampenborgvej til offentlig vej. I 1975/76 blev kørebanen fra Brogårdsvej til Jægersborg Allé udvidet.

Ermelundsvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Skovvej 48 til blind vej mod sydøst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ermelundsvænget er anlagt i 1962. 

Vejen er navngivet efter Ermelunden. Se Ermelundsvej.

I 1967 overgik vejen til offentlig vej.

Erslevsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søndersøvej 12 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Erslevsvej er anlagt før 1928. Indtil 1928 hed vejen Svinget.

Vejen er i dag opkaldt efter Poul Poulsen Erslev, lærer i Jægersborg 1795 – 1851.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej.

Eskeager

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vesterdalen 5 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Eskeager er anlagt i 1947/49. 

Vejen er navngivet efter marknavnet Eskeagre i Munkehøjsvangen. 

I 1967 overgik vejen til offentlig vej.

Esperance Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 225 til Viggo Rothes Vej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Espérance Allé er anlagt i 1906. 

Vejen er navngivet efter ejendommen Bonne Espérance. Navngivet således af ejeren, major C. A. V. Passow, da han kort tid før erhvervelsen, i 1762, havde passeret Det gode Håbs Forbjerg, under rejse hjem fra Østen.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.  I 1957/58 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,0 meter.

Esthersvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tuborgvej (Kbhvn.) til Hellerupvej, spærret ved Hellerupvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Esthersvej er anlagt i 1903.

Vejen er opkaldt efter den jødiske kvinde Esther i Det gl. testamente. Da C. L. Ibsen i slutningen af halvfemserne udstykkede sine arealer vest for Hellerup Station, gav han vejene navne efter bibelske kvinder.

Offentlig vej

Ewaldsbakken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 257 sydgående til spærring ved Ellemosevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ewaldsbakken er anlagt i 1924/25. 

Vejen er opkaldt efter digteren Johannes Ewald, der i sept. 1770, på Ellehøj, skrev digtet ”Philet” i anledning af J.H.E. Bernstorffs afgang som minister.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej. I 1963/64 blev vejen lukket ud mod Ellemosevej. I 1976 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Evanstonevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 38 til blind vej mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Evanstonevej er anlagt i 1872.

Den ejendom, der senere fik navnet ”Evanstone” er i 1870 udskilt som en parcel af gården Gammel Vartov, og i 1872 solgt til premierløjtnant Peter Nicolai Petersen, Ridder af Dannebrog.

I skødet er det udtrykkeligt betinget, at køberen skal anlægge en 12 alen bred kørevej og gangsti, langs ejendommens søndre skel. Dette er begyndelsen til Evanstonevej. Da P.N. Petersen i 1848 kaldtes under fanerne, var han skuespiller. Han blev i 1851 premierløjtnant og fik sin dekoration. 

Efter afskedigelsen har han genoptaget sit oprindelige erhverv. Han blev teaterdirektør og har turneret i provinsen. Det må være ham, der har givet ejendommen dens ejendommelige navn, som kan være hentet fra teaterverdenen.

I 1965 overgik vejen til offentlig vej. I 1966/67 blev kørebanen udvidet fra 7,5 meter til 12,25 meter. I 1971 overtog Tuborg 104 meter af den østligste del.

Exnersvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrup Jagtvej 49 til Drachmannsvej 15, blind ende fra Drachmannsvej mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Exnersvej er anlagt i delstrækninger. Første strækning fra Krøyersvej til Drachmannsvej er anlagt i 1924. I 1926/27 blev strækningen fra Drachmannsvej mod øst anlagt, og til sidst i 1927/28 fulgte strækningen fra Krøyersvej til Ordrup Jagtvej. 

Vejen er opkaldt efter maleren Julius Exner 1825 – 1910.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter fra Ordrup Jagtvej til Krøyersvej og strækningen fra Krøyersvej til blind ende blev udvidet fra 5,0 meter til 6,40 meter.

Fabritius Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Christiansholmsvej 13 til Schimmelmannsvej blind ende fra Schimmelmannsvej til Ba

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fabritius Allé er anlagt i 1925 

Den var tidligere en del af den gamle Ordrup Jagtvej.

Vejen er i dag opkaldt efter storkøbmanden Just Fabritius, der opførte Christiansholm og Alleen. Just Fabritius boede på Christiansholm i 1746 – 63.

Gaslygternes historie.

Det første gasværk i København blev etableret i 1815 og her opstilledes den første gaslygte, men den blev forbudt af politiet.

Indtil gaslygter blev almindelige, oplystes gader og stræder af tran-og petroliumslamper. I 1957 fandtes der ca. 2000 gaslygter i Gentofte Kommune og 5000 i Københavns kommune. I København findes der nu kun 2 tilbage, nemlig ved Bymuseet.

På Fabricius Allé i Gentofte Kommune findes stadig intakte gaslygter. På et eller andet tidspunkt opsagde Gentofte Kommune aftalen med gasforsyningen ( Strandvejs Gasværket) om levering af gas til lygterne. Imidlertid ønskede beboerne at bevare lygterne og der oprettedes et ”Lygtelaug”, blandt hvis medlemmer der bl. a. var en blikkenslager, der kunne vedligeholde lygterne Lygterne brænder altid med et vågeblus, medens et ur sørger for tænd og sluk. Lygterne er unike p.g.a., at det er de eneste lygter i Danmark der har stået på den samme plads i alle årene.

Gashistorie i Gentofte

I 1883 forelå der et tilbud fra firmaet Hornemann og Co. til Gentofte og Lyngby om anlæg af gasværk for de bymæssigt bebyggede dele af de to kommuner. Februar 1884 skrev Gentofte sogneråd kontrakt med firmaet og firmaet fik samtidigt eneret på vej-belysningen, men der var stor modstand mod planen og gasprisen, og da amtsrådet nægtede at godkende kontrakten måtte planen opgives.

I 1886 forsøgte fabrikant C.F. Riedel sig med et nyt projekt, men da det ikke kunne financieres måtte også dette projekt opgives.
br> Endelig i 1891 lykkedes det, at finde en løsning på sagen. Der blev tegnet kontrakt med A/S Det Danske Gaskompagni, der havde udført gasværksanlæg i flere danske byer. Kontrakten gav selskabet eneret til gasforsyning og til nedlægning af gasledninger i kommunens veje for en 30 års periode. 21 juni 1893 kunne man åbne for gasforsyningen fra ” Strandvej Gasværk ” . Fra en hovedledning i Strandvejen til Springforbi sendtes sideledninger ud i vejene i Hellerup, Charlottenlund og Ordrup. Med gasværkets overtagelse af vejbelysningen skete der et stort fremskridt.

I kommunens kontrakt med gasværket var det bestemt, at vejene skulle holdes belyst med mindst 1 lygte pr. 200 alen vej. Mange hidtil mørke veje fik nu lygter, der tændtes i tiden 1. august til 1. april. Slukningen foretoges vinteren igennem ved midnat.

Begrebet natbelysning indførtes i 1907, da 7 lygter på Bernstorffvej holdtes brændende hele natten igennem. Gadelygternes tænding og slukning foregik i begyndelsen manuelt, men fra 1903 påmonteredes efterhånden tændings-og slukningsautomater på samtlige lygter. Under de to verdenskrige var der forskellige indskrænkninger i gasforsyningen, der også medførte begrænsninger i belysninger. 

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Fannys Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Brodersens Allé 16 til Egebjerg Allé 11.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fannys Allé er anlagt i 1919. 

Vejen er opkaldt efter fru Fanny Henningsen, født i 1873 i Salta, Argentina, svigerdatter til grosser Andr. Henningensen, Heslehøj.

I 1922 overgik vejen til offentlig vej.

Fasanhaven

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Smakkegårdsvej 28 til Enemarksvej 3.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fasanhaven er anlagt i 1930.

Vejen er navngivet efter Chr. V´s fasaneri i en del af den nuværende Bernstorffpark.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej.

Fauerholm Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Anemonevej 51 til Løvenborg Allé 3.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fauerholm Allé er anlagt i 1915. 

Ved udstykningen af Baunegårdens jorder valgte man at navngive vejene efter sjællandske herregårde.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Femvejen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej, Jægersborg Allé, Ordrupvej, Fortunvej, Vilvordevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Femvejen er anlagt i 1935.

Pladsen, hvorfra ”de fem veje” (nu seks) udgård. Navnet stammer fra tiden før anlægget af Fortunvej.

Femvejen

Fennevangen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ericavej 148 til Mosegårdsvej 67.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fennevangen er anlagt i 1935. 

Ved udstykningen af en del af Mosegårdens og Enggårdens arealer benyttedes en række udtryk fra ældre tiders landbrug, som sammensætning til vejnavne.

I 1943 overgik vejen til offentlig vej. I 1965/66 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Fiskebakken (Søgårdsvej - Søvolden)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søgårdsvej til blind vej til Gentofte Sø.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fiskebakken er anlagt før 1928.

Indtil 1928 hed Fiskebakken ”Søvej”.

I 1971 overgik vejen til offentlig vej.

Fiskebakken (Fiskebakken - bom)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søgårdsvej til blind vej til Gentofte Sø.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fiskebakken er anlagt før 1928.

Indtil 1928 hed Fiskebakken ”Søvej”.

I 1971 overgik vejen til offentlig vej.

Folevænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrup Jagtvej 119 til Travervænget 2.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Folevænget er anlagt i 1925/26.

Vejnavnet er konstrueret, og hentyder til den nærliggende Charlottenlund Travbane.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej. I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Folkevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Herredsvej 53 til Vadbro, Gladsaxe.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Folkevej er anlagt i 1925/27.

Ved udstykningen af Snogegårdens jorder valgtes vejnavne med tilknytning til gammel administrativ inddeling.

I 1939 overgik strækningen fra Herredsvej, til 30 meter nord for Mosegårdsvej, til offentlig vej. I 1949 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Fortunvej (Femvejen - Solbakkevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Femvejen til Skovvej 42.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fortunvej er anlagt i 1905.

Vejen er navngivet efter restaurant ”Fortunen” ved indgangen til Dyrehaven.

I 1921 overgik strækningen fra Femvejen til Solbakkevej til offentlig vej. I 1936 overgik strækningen fra Solbakkevej til Ermelunden til offentlig vej. I 1982 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter, fra Solbakkevej til Skovvej.

Fortunvej (Solbakkevej - Skovvej 42)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Femvejen til Skovvej 42.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fortunvej er anlagt i 1905.

Vejen er navngivet efter restaurant ”Fortunen” ved indgangen til Dyrehaven.

I 1921 overgik strækningen fra Femvejen til Solbakkevej til offentlig vej. I 1936 overgik strækningen fra Solbakkevej til Ermelunden til offentlig vej. I 1982 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter, fra Solbakkevej til Skovvej.

Stikvejen Fortunvej 53A-C overgik til offentlig vej i år 2000.

Forårsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Enighedsvej 40 til Bernstorffvej 240.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Forårsvej er anlagt i 1901/03.

Ved udstykningen af ingeniør Rumps jorder mellem Enighedsvej og Jægersborg Allé fik vejene navne efter årstiderne.

I 1923 overgik vejen til offentlig vej. I 1976 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Fragariavej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 13A til Lyngbyvej nordgående.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fragariavej er anlagt i 1931/32.

Vejen er navngivet efter gartneriet ”Fragaria”. (Den latinske betegnelse for jordbær).

I 1934 overgik vejen til offentlig vej.

Fredens Plads

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Fredensvej 32.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fredens Plads er anlagt i 1919/21.

Oprindelig fortsatte Norasvej over jernbanen helt til Fredensvej, men vejstykket vest for banen fik, i 1921 af praktiske grunde, navnet Fredens Plads.

I 1919 overgik vejen til offentlig vej.

Fredensvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 6 til Hyldegårdsvej 10.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fredensvej er anlagt før 1888. 

Efter traditionen skal navnet minde om en krigsafslutning. Der kan næppe være tale om andet end freden efter den japansk/kinesiske krig 1894 – 95.

Indtil 1898 hed strækningen fra Hyldegårdsvej til Ejgårdsvej – ”Lille Kirkevej”, og indtil 1902 hed samme strækning Kapelvej. Fra Engmosevej til nr. 13 hed vejen indtil 1902 ”Svendsvej” og fra Engmosevej til Ejgårdsvej hed vejen ”Valborgvej”.

I 1888 overgik strækningen fra Hyldegårdsvej 190 meter mod syd til offentlig vej. I 1902 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1968/69 blev kørebanen udvidet fra 7,5 meter til 8,5 meter.

Frederikkevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 86 til Kodansvej og blind ende mod Øresund.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Frederikkevej er anlagt i 1891. 

Navnets oprindelse, der er ukendt, skal utvivlsomt søges i proprietær C. L. Ibsens familie.

I 1931 overgik vejen til offentlig vej.

Frimodtsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tuborgvej 77 til Skt. Lukas Vej 4.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Frimodtsvej er anlagt i 1931/32.

Vejen er opkaldt efter auktionsdirektør Joh. Frimodt, der ejede Lundegård 1767 – 81.

I 1974 overgik vejen til offentlig vej. I 1975/76 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Friservej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lindegårdsvej 43 til Fredensvej 17.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Frisersvej er anlagt omkring 1900.

Indtil 1928 hed vejen Valdemarsvej. Vejen er opkaldt efter grundlæggeren af Ordrup Højere Almenskole (Ordrup Gymnasium), professor H.C. Frederiksen (”Friser”).

I 1915 overgik strækningen fra Lindegårdsvej til Ejgård til Skjoldgårds skel til offentlig vej. I 1919 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Fristedet

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Barsehøj 15 til blind vej mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fristedet er anlagt i 1931/32.

Vejnavnet er konstrueret og uden egentlig tilknytning.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej.

Fruevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 181 til Sønderengen 48 og blind ende mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fruevej er anlagt i 1926.

Ved udstykningen af Ellegårdens jorder valgtes konstruerede vejnavne med tilknytning til familie- og hjemmelivet.

I 1939 overgik vejen til offentlig vej. I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Frugtparken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Sønderbakken 4 til Bakkevænget 10.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Frugtparken er anlagt i 1935/36.

Vejen er navngivet efter plantagen på Søndre Bakkegård.

I 1951 overgik vejen til offentlig vej.

Frændevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 173 til Sønderengen 34.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Frændevej er anlagt i 1926.

Ved udstykningen af Ellegårdens jorder valgtes konstruerede vejnavne med tilknytning til familie- og hjemmelivet.

I 1939 overgik vejen til offentlig vej.

Frøbakken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 157 til Sønderengen 22.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Frøbakken er anlagt i 1927/28.

Vejen er navngivet efter frøfirmaet I. E. Ohlsens enke´s forsøgsgård på Nordre Munkegård.

I 1955 overgik vejen til offentlig vej.

Frølichsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Drachmannsvej 5 til Ordrup Jagtvej 89.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Frølichsvej er anlagt i 1915.

Vejen er opkaldt efter maleren Lorens Frølich (1820 – 1908) 

Maleren, tegneren og grafikeren Lorenz Frølich stammede både på fædrene og mødrene side fra slægter, der var indvandret til Danmark i det 18. århundrede. Han begyndte at tegne allerede som dreng, og den kærlighed til dyr, som skulle følge ham hele livet, kom frem gennem tegninger allerede i 12- 13 års alderen. Hans fars morbroder, kgl. kunstkammerforvalter J. C. Sprengler, styrkede hans kunstinteresse.

Allerede i 1833 fik Lorenz Frølich undervisning i tegning hos Rørbye, og senere hos Køpke og Eckersberg, uden at en påvirkning egentlig kan spores. Stor betydning fik derimod hans besøg i 1835 og 1836 hos C. F. Rumor i Nordtyskland. 

Denne fremragende kunstforsker og samler, der selv var en habil dilettant som tegner, rådede Lorenz Frølich til at arbejde med pen, og gav ham i almindelighed det råd, at undgå Akademiet og helt gå sine egne veje. Han udførte utallige grafiske arbejder, samt malerier og tegninger. Han blev dekoreret med den svenske ”Guldmedaille Literis et Artibus” i 1865, og var medlem af Akademiraadet fra 1877. I 1894 blev han professor ved Kunstakademiet og samme år udnævntes han til Etatsraad.

I 1920 overgik vejen til offentlig vej. I 1969/70 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Fuglegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søgårdsvej 48 til Vangedevej 121.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fuglegårdsvej er anlagt i1905/06.

Vejen er navngivet efter Fuglegården, opkaldt efter Fugleengene ved Gentofte Sø.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej. Den 6. oktober 1969 blev broen over Lyngbyvej åbnet.

Fuglegårdsvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 349 sydgående til Vangedevej 127.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fuglegårdsvænget er anlagt i 1936/37.

Vejen er navngivet efter Fuglegården, opkaldt efter Fugleengene ved Gentofte Sø.

I 1944 overgik strækningen fra Lyngbyvej til Plantagevej til offentlig vej. I 1945 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Fyrrehøj

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tuborgvej 122 til Ellebakken 18.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fyrrehøj er anlagt i 1923/24.

Ved udstykningen af Havsgårdens sydlige jorder blev vejene navngivet efter skovtræer.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej. I 1967/68 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Fæstevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 102 til Mosebuen 33.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Fæstevej er anlagt i 1926.

Ved udstykningen af en del af Mosegårdens og Enggårdens arealer benyttedes en række udtryk fra ældre tiders landbrug, som sammensætning til vejnavne.

I 1938 overgik vejen til offentlig vej. I 1967/68 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Gamlehave Allé

Faktuelle vejdata:
Skriv faktuelle vejdata her eller slet denne tekst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gamlehave Allé er anlagt i 1921.

Vejen er navngivet efter ejendommen ”Gamlehave” ved Ordrupvej.

Privat fællesvej

Gammelmosevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gladsaxe/Bagsværd blind ende fra Sandtoften mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gammelmosevej er anlagt før 1868.

Den hed indtil 1905 Vangede-Buddingevejen. Vejen er navngivet efter Gammelmosen i Vangede.

I 1868 overgik vejen til offentlig vej.

Vejen blev nedlagt fra Lyngbyvej, og indtil 90 meter fra Gladsaxe kommunegrænse, i forbindelse med udførelse af motorringvejen. Det fremgår ikke af annalerne hvornår dette skete.

Garderhøjvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ibstrupvej 47 til Skovmosevej 25.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Garderhøjvej er anlagt i 1928/29.

Vejen er navngivet efter Garderhøjen, der i 1886 sløjfedes ved anlægget af Garderhøjfortet.

Garderhøjen var en af landets anseligste broncealderhøje, 30 m i tværmål og over 6 m høj. Indtil 1935 hed Garderhøjvej ”Kanalvej”.

I 1942 overgik vejen til offentlig vej.

Garderhøj Fort

Faktuelle vejdata:
Vejen løber fra Jægersborgvej til Garderhøj Fort

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gardes Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 130 til Richelieus Allé.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gardes Allé er anlagt i 1905/08.

Vejen er opkaldt efter kontreadmiral V. Garde, søn af lægen Carl Frederik Garde (1868-1908), og gift med datter af grosser Dethlef H. Ohlsen, ejer af Øregård.

I 1958 overgik vejen til offentlig vej.

Gentoftegade (Smakkegårdsvej - Brogårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Høeghsmindevej 93 til Lyngbyvej 324.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gentoftegade er anlagt før 1868.

Indtil 1928 hed vejen på en del af strækningen Kongelysvej.

Den ældgamle landsbygade, der gik fra kirken til det nuværende Gentofte Torv. Den kaldes i vejviseren 1896 Gjentofte vejen, et navn, der rummer den nuværende strækning Søgårdsvej – Gentoftegade – Vældegårdsvej. Efter forslag fra Gjentofte Grundejer og Borgelige Forening besluttede sognerådet i 1899, at opdele Gjentoftevejen i de ovenfor anførte stykker, og fulgte samtidig foreningens forslag til de nugældende vejnavne.

I 1868 overgik strækningen fra Baunegårdsvej til Vældegårdsvej til offentlig vej. I 1911 overgik strækningen fra Lyngbyvej til Baunegårdsvej til offentlig vej.

Gentoftegade (Brogårdsvej - Lyngbyvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Høeghsmindevej 93 til Lyngbyvej 324.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gentoftegade er anlagt før 1868.

Indtil 1928 hed vejen på en del af strækningen Kongelysvej.

Den ældgamle landsbygade, der gik fra kirken til det nuværende Gentofte Torv. Den kaldes i vejviseren 1896 Gjentofte vejen, et navn, der rummer den nuværende strækning Søgårdsvej – Gentoftegade – Vældegårdsvej. Efter forslag fra Gjentofte Grundejer og Borgelige Forening besluttede sognerådet i 1899, at opdele Gjentoftevejen i de ovenfor anførte stykker, og fulgte samtidig foreningens forslag til de nugældende vejnavne.

I 1868 overgik strækningen fra Baunegårdsvej til Vældegårdsvej til offentlig vej. I 1911 overgik strækningen fra Lyngbyvej til Baunegårdsvej til offentlig vej.

Gentoftegade (Gentoftegade/Ranunkelvej-Lyngbyvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Høeghsmindevej 93 til Lyngbyvej 324.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gentoftegade er anlagt før 1868.

Indtil 1928 hed vejen på en del af strækningen Kongelysvej.

Den ældgamle landsbygade, der gik fra kirken til det nuværende Gentofte Torv. Den kaldes i vejviseren 1896 Gjentofte vejen, et navn, der rummer den nuværende strækning Søgårdsvej – Gentoftegade – Vældegårdsvej. Efter forslag fra Gjentofte Grundejer og Borgelige Forening besluttede sognerådet i 1899, at opdele Gjentoftevejen i de ovenfor anførte stykker, og fulgte samtidig foreningens forslag til de nugældende vejnavne.

I 1868 overgik strækningen fra Baunegårdsvej til Vældegårdsvej til offentlig vej. I 1911 overgik strækningen fra Lyngbyvej til Baunegårdsvej til offentlig vej.

Genvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Dalstrøget 63 til Kiplings Allé (Gladsaxe).

Vejnavnets oprindelse og historie:

Genvej er anlagt i 1965/66. 

Vejens navn stammer formentligt fra, at den er en genvej.

I 1971 overgik vejen til offentlig vej.

Gersonsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hellerupvej 40 til Tranegårdsvej 25.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gersonsvej er anlagt i 1888.

Vejen er opkaldt efter digteren og lærer Julius Gerson(1811-1894), der udover undervisning udgav en lang række fortællinger, børnebøger og digte, som ikke opnåede større udbredelse. Mest kendt i dag er: "En lille nisse rejste"

Oprindelig strækningen fra Hellerupvej til Ahlmanns Allé. Indtil 1908/13 hed strækningen fra Hellerupvej til nuværende Margrethevej - Margrethevej, og strækningen fra Tranegårdsvej til Duntzfelts Allé – Krygers Allé.

I 1903 overgik strækningen fra Hellerupvej til Margrethevej til offentlig vej. I 1912 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Gisselfeld Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 47/Rosenfeldt Allé til

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gisselfeld Allé er anlagt i 1912.

Ved udstykningen af Baunegårdens jorder valgte man, at navngive vejene efter sjællandske herregårde.

I 1932 overgik strækningen fra Baunegårdsvej til 40 meter vest for Hesselvang til offentlig vej. I 1933 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Gjørlingsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hellerupvej 61 til Bernstorffsvej 78.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gjørlingsvej er anlagt i 1915.

Vejen er opkaldt efter sognerådssekretær, førstelærer ved Skovshoved skole 1868-1900 Poul Viggo Gjørling, (1841-1900).

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Gladsaxevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Søborg Hovedgade 1 mod vest ind i Gladsaxe kommune.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gladsaxevej er anlagt før 1897.

Indtil 1917 hed vejen Fabrikvej.

I 1897 overgik vejen til offentlig vej.

Godhavnsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bøgehøj 22 til Poppelhøj og blind ende mod syd til grænse Kbhvn.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Godhavnsvej er anlagt i 1927/29.

Omkring 1910 begyndte den første villabebyggelse på Havsgårdens jorder med 3 foreløbigt lukkede, vestgående veje. 

To år tidligere var budskabet om Danmarksekspeditionens tragiske skæbne nået hertil, og de tre nye veje opkaldtes da efter de tre forskere, Brøndlund, Hagen og Mylius Erichsen, der havde fundet døden i Grønlands ismarker. Vejene er senere forlænget over Højsgårdens jorder til Ellemosevej.

En række person- og stednavne med tilknytning til Grønland er senere benyttet i navne på nyere veje i kvarteret.

I 1931 overgik vejen til offentlig vej.

Godfred Rodes Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hegelsvej 24 til Skovgårdsvej 70.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gotfred Rodes Vej er anlagt i 1930/31.

Vejen er opkaldt efter dr. phil. Gotfred Rode.

  Gotfred Rode levede de første barneår i Vallø. Efter skolegang i København blev han som 17-årig student, og under sin videre uddannelse blev han stærkt skandinavisk begejstret. For at realisere sine nationale idealer søgte han til Rødding Højskole, hvor han virkede som lærer. Senere underviste han på Herlufsholm, Metropolitanskolen og på N. Zahles Skole, hvor han forelskede sig i Margrethe, Orla Lehmanns datter. Dette satte fart i hans litterære karriere. 

Orla Lehmann satte, som en betingelse for ægteskabet, at G. Rode fik en højere uddannelse, og i 1864 blev han magister og to år senere doktor.

Gotfred og Margrethe Rodes hjem, med de to små sønner Ove og Helge, blev centrum for en stor vennekreds af grundtvigianere og nationalliberale. Efter Orla Lehmanns død besluttede ægteparret, at omdanne deres landsted, Skovgaard i Ordrup, til en højskole.

Skovgaard Højskole fik kun en kort tilværelse. De to meget forskellig ægtefæller skiltes i 1877. Gotfred Rode fik på grund af dette et knæk, han ikke kom over, og da han kort tid efter døde, var det også slut med hans højskole. Gotfred Rode huskes som den første, der forsøgte sig med den udvidede højskole.

Ove Rode, søn af Gotfred Rode, tilbragte sine første år sammen med broderen Helge på Skovgaards Højskole. Efter nogle år i Norge, vendte Ove Rode i 1866 tilbage til København. Han udgav i de kommende år, for egne midler, et provokerende studenterblad ,samt dagbladet ”København”. Blandt andet, som følge af flere injuriesager mistede han alle sine midler og arbejdede derefter som journalist ved ”Politiken”. Han skrev i disse år også teaterstykker og sange, men han måtte vælge mellem det musiske og det politiske, og han besluttede sig for at søge vej i det politiske liv.

I årene omkring århundredskiftet var der betydelig politisk uro, og det Radikale parti stiftedes i disse år. Han blev politisk redaktør på ”Politiken”, og han udmøntede næsten dagligt Det Radikale Venstres program i polemiske lederartikler. Han skrev meget kritiske artikler om Alberti, og ved dennes fald i 1908 var Ove Rodes position cementeret.

I 1909 blev han valgt til Folketinget, og som gruppeformand, og politisk ordfører centralt placeret. Han blev i Folketinget til 1927, hvor han selv valgte at udtræde. I 1913 blev han indenrigsminister, og i krigsårene havde han uhørt magt over varer og forsyninger, og han deltog med umenneskeligt slid i efterkrigstidens vanskelige politiske liv.

I 1927 efterfulgte han H. Cavling som ansvarshavende redaktør på ”Politiken”. Få politikere har gennemløbet en sådan udvikling som han. Fra den fandenivoldske boulevardjournalist uden egentlig uddannelse, og til statsmanden, hvis fantasi og evne til overbevisende argumentation, blandet med pragmatisme og opportunisme, gjorde ham til en suveræn parlamentariker, der så flere resultater af sin virksomhed, end det er de fleste politikere beskåret. Ove Rode kan tælles blandt de 4 - 5 betydeligste politikere i 1900-årene.

I 1956 overgik vejen til offentlig vej.

Granhøjen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Kildegårdsvej 41 til Barsehøj 12.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Granhøjen er anlagt i 1934/36.

Vejen er navngivet efter vejens forløb over et, på A/S De Ibsenske Grunde, beplantet areal.

I 1939 overgik vejen til offentlig vej. I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Grants Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 251 sydgående til Ellemosevej, spærret ved Ellemosevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Grants Allé er anlagt i 1936.

Omkring 1910 begyndte den første villabebyggelse på Havsgårdens jorder med 3 foreløbigt lukkede, vestgående veje.

Efter Grants Land i Canada , navngivet efter general Ulysses s Grant( 1822- 85), U.S.A´s præsident 1869-77

To år tidligere var budskabet om Danmarksekspeditionens tragiske skæbne nået hertil, og de tre nye veje opkaldtes da efter de tre forskere, Brøndlund, Hagen og Mylius Erichsen, der havde fundet døden i Grønlands ismarker. 

Vejene er senere forlænget over Højsgårdens jorder til Ellemosevej. En række person- og stednavne med tilknytning til Grønland er senere benyttet i navne på nyere veje i kvarteret.

I 1931 overgik strækningen fra Ellemosevej til skel matr. nr. 6/7 til offentlig vej. I 1954 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1963/64 blev vejen lukket mod Ellemosevej. I 1976 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Grumstrupvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Sehestedsvej 16 til Baunegårdsvej 56.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Grumstrupvej er anlagt i 1932/34.

Vejen er opkaldt efter tømrermester S. M. Grumstrup, medlem af Gentofte Sogneråd 1907 – 1916.

I 1915 var Grumstrup næstformand i sognerådet, og han havde under hånden fået kendskab til Københavns Kommunes planer om, at opkøbe aktiemajoriteten i NESA´s moderselskab, De Kjøbenhavnske Sporveje.

Grumstrup var fungerende borgmester under oberst Parkovs sygdom, og han var ikke tryg ved, at københavnerne fik så stor en indflydelse på elforsyningen i Gentofte Kommune.

Efter flere møder i sognerådet fik han dettes tilslutning til køb af aktierne, hos den tyske storaktionær ” Algemeine elektriske Unternehmung”. Også amtsrådet gav efter svære forhandlinger deres accept af købet. Uden opsættelse skyndte han sig til repræsentanten for det tyske selskab, som lå syg på Paladshotellet. Han fik sin underskrift, og på vejen ud mødte han Københavns Kommunes repræsentant, som kom en halv time for sent. NESA forblev et privat aktieselskab, men nu med Gentofte Kommune som hovedaktionær. Prisen var ca. 5.5 millioner.

Under forudsætning af Elsams ejerkreds, og konkurrencestyrelsens godkendelse vil kommunekassen i 2003 blive 3.6 milliarder rigere ved salget af NESA aktierne.

I 1935 overgik vejen til offentlig vej.

Grusbakken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Sandtoften 10 til Nybrovej 93.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Grusbakken er anlagt i 1926.

Vejen er navngivet efter grusgraven ved Gammelmosegård.

I 1949 overgik vejen til offentlig vej.

Gruts Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ahlmanns Allé 30 til Tranegårdsvej 15.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gruts Allé er anlagt i 1903.

Vejen er opkaldt efter Edmund Grut (Hansen). Søn af Øregårds ejer etatsråd A.N. Hansen.

I 1958 overgik vejen til offentlig vej.

Grænsevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Herredsvej 57B til Snogegårdsvej 96.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Grænsevej er anlagt i 1926/30.

Vejen er navngivet efter sin beliggenhed som den yderste vej mod den nordvestlige grænse mod Gladsaxe Kommune.

I 1955 overgik vejen til offentlig vej.

Grønnevænge

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Frisersvej 3A til Ejgårdsvej 14.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Grønnevænge er anlagt før 1915.

Navnet hentyder formentlig både til Ordrup Skoles boldbaner, og den nærliggende Ordruppark.

Indtil 1921 hed vejen Marievej.

I 1915 overgik vejen til offentlig vej.

Grøntoften

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 232 til Søborg Hovedgade 14.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Grøntoften er anlagt i 1924/25.

Vejens navn er konstrueret uden egentlig tilknytning.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.

Gudrunsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Fredens Plads til Henrik Hertz Vej 25.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gudrunsvej er anlagt i 1898.

Vejen er i dag opkaldt efter fru Gudrun Hjortsø, datter af overretssagfører Vald. Friis. Indtil 1921 hed vejen fra Fredens Plads til Engmosevej – Eriksvej.

I 1915 overgik strækningen fra Henrik Hertz Vej, til skel Ejgård/Skjoldgård, til offentlig vej. I 1919 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. 

I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 5,7 meter til 8,5 meter.

Gyldenholm Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Edelgave Allé 6 til Vemmetofte Allé 35.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gyldenholm Allé er anlagt i 1923.

Ved udstykningen af Baunegårdens jorder valgte man, at navngive vejene efter sjællandske herregårde.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Gyldenlundsvej (Jægersborg Allé - Norasvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé/skov til Hyldegårdsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gyldenlundsvej er anlagt før 1919.

Vejen er navngivet efter det gamle navn for Charlottenlund Skov ”Gyldenlund”.

I 1920/21 blev strækningen fra Bregnegårdsvej til Norasvej anlagt. Indtil 1923 hed strækningen fra Fredens Plads til Skjoldgårdens nordre skel – Georgsvej.

I 1928 overgik strækningen fra Hyldegårdsvej til Skjoldgårdens nordre skel til offentlig vej. I 1929 overgik strækningen fra Jægersborg Allé til Skovens nordre skel til offentlig vej.

Gyldenlundsvej (Norasvej - Hyldegårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé/skov til Hyldegårdsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gyldenlundsvej er anlagt før 1919.

Vejen er navngivet efter det gamle navn for Charlottenlund Skov ”Gyldenlund”.

I 1920/21 blev strækningen fra Bregnegårdsvej til Norasvej anlagt. Indtil 1923 hed strækningen fra Fredens Plads til Skjoldgårdens nordre skel – Georgsvej.

I 1928 overgik strækningen fra Hyldegårdsvej til Skjoldgårdens nordre skel til offentlig vej. I 1929 overgik strækningen fra Jægersborg Allé til Skovens nordre skel til offentlig vej.

Gåsebjerget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ellegårdsvej 78 til Plantagevej 29.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Gåsebjerget er anlagt i 1927/28 og 1936/37.

Vejen er navngivet efter marknavnet Gåsebjerget i Munkehøjsvangen.

I april 1940 overgik strækningen fra Ellegårdsvej 120 meter nordøst til offentlig vej. I juni 1940 overgik strækningen fra Plantagevej mod syd 50 meter til offentlig vej. I november 1945 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Hagedornsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Nybrovej til blind vej mod nordøst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hagendornsvej er anlagt i 1986.

Vejen er opkaldt efter dr.med Hans Christian Hagedorn.

H.C. Hagedorn var læge og sukkersygespecialist, født i 1888. Han blev dr. med. i 1921 på en afhandling om blodsukkeret. Sammen med apoteker Normann-Jensen angav han en nøjagtig og nem mikrometode, som bruges verden over ved blodsukkerbestemmelser.

H.C. Hagedorn viste sig i årene umiddelbart efter insulinets opdagelse, som en stor organisator, idet han sammen med apoteker Kongsted og professor Aug. Krogh var med til at skabe Nordisk Insulin Laboratorium i Gentofte.

Han var overlæge ved Niels Steensens hospital, som blev opført tæt ved fabrikken. Han forbedrede insulinet således, at man kunne undgå hyppige injektioner.

   Hagedornsvej er anlagt som offentlig vej.  

H. A. Clausens Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Adolphsvej 60 til Kildeskovsvej 77.

Vejnavnets oprindelse og historie:

H. A. Clausens Vej er anlagt i 1901.

Vejen er opkaldt efter den islandske købmand, agent Hans Arboe Clausen, der i 1851 købte lyststedet på Lundegårdens gamle grund i Gentofte By.

I 1920 overgik vejen til offentlig vej.

Hagens Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 243 sydgående til Ellemosevej, spærret ved Ellemosevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hagens Allé er anlagt i 1912.

Opkaldt efter Niels Peter Høegh Hagen (1877-1907)

Omkring 1910 begyndte den første villabebyggelse på Havsgårdens jorder med 3 foreløbigt lukkede, vestgående veje. 

To år tidligere var budskabet om Danmarksekspeditionens tragiske skæbne nået hertil, og de tre nye veje opkaldtes da efter de tre forskere Brøndlund, Hagen og Mylius Erichsen, der havde fundet døden i Grønlands ismarker.

Vejene er senere forlænget over Højsgårdens jorder til Ellemosevej. 

En række person- og stednavne med tilknytning til Grønland er senere benyttet i navne på nyere veje i kvarteret.

I 1931 overgik vejen til offentlig vej. I 1963/64 blev vejen lukket mod Ellemosevej. I 1975/76 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Hambros Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 128 til Richelieus Allé og blind ende mod Øresund.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hambros Allé er anlagt i 1903/06.

Vejen er opkaldt efter bankmanden Joseph Hambro(1780-1848), der ejede Øregård 1832 – 43.

I 1958 overgik vejen til offentlig vej.

Hans Bekkevolds Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Benny Dessaus Allé til Philip Heymans Allé.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vejen er anlgt i 1993

Vejen er opkaldt efter brygmester på Tuborg bryggeriet i 31 år.

Tuborg Bryggeriets tekniske ledelse havde fra 1873 været underlagt brygmester Hans Bækkevold. Han var med til at udarbejde planerne for bryggeriet, og det er ham der har æren for frembringelsen af den lette øltype, pilsneren.

Privat fællesvej.

Hans Edvard Teglers Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lindegårdsvej 48 til Annettevej 2.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hans Edvard Teglers Vej er anlagt i 1988.

Vejen er opkaldt efter den danske journalist og forfatter Hans Edvard Teglers (1925-88).

Hans Edvard Teglers var aktiv inden for modstandsbevægelsen under den tyske besættelse 1940-45 i BOPA og Holger Danske. Ved befrielsen i 1945 var han næstkommanderende i sabotageorganisationen Holger Danske. Ansat ved Berlingske Aftenavis og Berlingske Tidende 1947-58; ved Information 1959, 1960-66 som administrerende chefredaktør. Redaktør af Dansk Industri 1975-83. Informationschef i International Fur Trade Federation. Der udover skrev han romaner, essays, digte og filmmanuskripter.

Vejen er anlagt på privat område.

Hans Bruuns Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra L. E. Bruuns Vej til Høstvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hans Bruuns Vej er anlagt i 1928/29.

Vejen er opkaldt efter Hans Bruun, søn af grosserer L. E. Bruun. 

Lars Emil Bruun gennemførte udstykningen af Lindegaarden, der havde været i familiens eje siden 1823. Han bekostede flere udvidelses- og istandsættelsesarbejder på Gentofte Kirke.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Hans Jensens Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 49 til Lyngbyvej 270.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hans Jensens Vej er anlagt i 1924.

Vejen er opkaldt efter Bjerregårdens ejer, ” Den lærde Bonde ” Hans Jensen.(1728-81), der siges at være den første udflytterbonde i Danmark

I 1927 overgik vejen til offentlig vej.

Hartmannsvej (Tranegårdsvej - Bregnegårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranegårdsvej 42 til Viggo Rothesvej til 44 og 55 syd fra Maglemosevej fra 53 og 54 nord for Maglemosevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hartmannsvej er anlagt i 1901.

Vejen er opkaldt efter komponisten J.P.E. Hartmann(1805-1900).Han boede en årrække på Nrd.Onsgård om sommeren.

Da Hartmannsvej omkring 1970 blev lukket på begge sider, hvor vejen skæres af Eivindsvej, foreslog kommunalbestyrelsen, at ændre navnet på vejens nordlige del til Poul Reumerts Vej. Efter henstilling fra beboerne på denne vejstrækning blev forslaget trukket tilbage.

Indtil 1907 hed en del af vejen Henriksvej.

I 1905 overgik strækningen, fra Tranegårdsvej til Einar Holbølls Vej, til offentlig vej. I 1932 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter fra Maglemosevej til Viggo Rothes Vej. I 1971/72 blev den nordlige udmunding i Maglemosevej lukket.

Hartmannsvej (Bregnegårdsvej - Maglemosevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranegårdsvej 42 til Viggo Rothesvej til 44 og 55 syd fra Maglemosevej fra 53 og 54 nord for Maglemosevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hartmannsvej er anlagt i 1901.

Vejen er opkaldt efter komponisten J.P.E. Hartmann(1805-1900).Han boede en årrække på Nrd.Onsgård om sommeren.

Da Hartmannsvej omkring 1970 blev lukket på begge sider, hvor vejen skæres af Eivindsvej, foreslog kommunalbestyrelsen, at ændre navnet på vejens nordlige del til Poul Reumerts Vej. Efter henstilling fra beboerne på denne vejstrækning blev forslaget trukket tilbage.

Indtil 1907 hed en del af vejen Henriksvej.

I 1905 overgik strækningen, fra Tranegårdsvej til Einar Holbølls Vej, til offentlig vej. I 1932 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter fra Maglemosevej til Viggo Rothes Vej. I 1971/72 blev den nordlige udmunding i Maglemosevej lukket.

Hartmannsvej (Maglemosevej - Viggo Rothes Vej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranegårdsvej 42 til Viggo Rothesvej til 44 og 55 syd fra Maglemosevej fra 53 og 54 nord for Maglemosevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hartmannsvej er anlagt i 1901.

Vejen er opkaldt efter komponisten J.P.E. Hartmann(1805-1900).Han boede en årrække på Nrd.Onsgård om sommeren.

Da Hartmannsvej omkring 1970 blev lukket på begge sider, hvor vejen skæres af Eivindsvej, foreslog kommunalbestyrelsen, at ændre navnet på vejens nordlige del til Poul Reumerts Vej. Efter henstilling fra beboerne på denne vejstrækning blev forslaget trukket tilbage.

Indtil 1907 hed en del af vejen Henriksvej.

I 1905 overgik strækningen, fra Tranegårdsvej til Einar Holbølls Vej, til offentlig vej. I 1932 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter fra Maglemosevej til Viggo Rothes Vej. I 1971/72 blev den nordlige udmunding i Maglemosevej lukket.

Hartmannsvej (sidevej nr. 13-21)

Faktuelle vejdata:
Sidevej til Hartmannsvej til ejendommene nr. 13 til 21.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hartmannsvej er anlagt i 1901.

Vejen er opkaldt efter komponisten J.P.E. Hartmann(1805-1900).Han boede en årrække på Nrd.Onsgård om sommeren.

Da Hartmannsvej omkring 1970 blev lukket på begge sider, hvor vejen skæres af Eivindsvej, foreslog kommunalbestyrelsen, at ændre navnet på vejens nordlige del til Poul Reumerts Vej. Efter henstilling fra beboerne på denne vejstrækning blev forslaget trukket tilbage.

Indtil 1907 hed en del af vejen Henriksvej.

I 1905 overgik strækningen, fra Tranegårdsvej til Einar Holbølls Vej, til offentlig vej. I 1932 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter fra Maglemosevej til Viggo Rothes Vej. I 1971/72 blev den nordlige udmunding i Maglemosevej lukket.

Hartmannsvej (sidevej nr. 1-11)

Faktuelle vejdata:
Sidevej til Hartmannsvej til ejendommene nr. 1 til 11.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hartmannsvej er anlagt i 1901.

Vejen er opkaldt efter komponisten J.P.E. Hartmann(1805-1900).Han boede en årrække på Nrd.Onsgård om sommeren.

Da Hartmannsvej omkring 1970 blev lukket på begge sider, hvor vejen skæres af Eivindsvej, foreslog kommunalbestyrelsen, at ændre navnet på vejens nordlige del til Poul Reumerts Vej. Efter henstilling fra beboerne på denne vejstrækning blev forslaget trukket tilbage.

Indtil 1907 hed en del af vejen Henriksvej.

I 1905 overgik strækningen, fra Tranegårdsvej til Einar Holbølls Vej, til offentlig vej. I 1932 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter fra Maglemosevej til Viggo Rothes Vej. I 1971/72 blev den nordlige udmunding i Maglemosevej lukket.

Havsgårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tuborgvej (Kbhvn) til Lyngbyvej 217 sydgående.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Havsgårdsvej er anlagt i 1924/25.

Vejen er navngivet efter Havsgården, hvis navn er af ukendt oprindelse. En mulighed er naboskabet med krattet ”Hårrepoven” en ”hauge”, der senere kom til at udgøre parken til landstedet Søholm.

I 1929 overgik strækningen fra kommunegrænsen og 105 meter nordøst til offentlig vej. I 1933 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Havslundevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 11 til Lyngbyvej nordgående.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Havslundevej er anlagt i 1919.

Vejen er navngivet efter ejendommen ” Havslunde” ved Bernstorffsvej.

I 1939 overgik vejen til offentlig vej. I 1975/76 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Hegelsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Krathusvej 1 til Skovgårdsvej 64.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hegelsvej er anlagt i 1929/31.

Vejen er opkaldt efter familien Hegel, der i 1880 overtog Skovgården.Frederik Hegel (1817-1887)boede i somrene efter sin overtagelse på landstedet sammen med sin søn Jacob Hegel (1851-1918) og svigerdatter Julie, der overtog huset ved hans død.Efter hendes død i 1924 gik huset ud af familiens eje.

Familien grundlagde og var ejere af forlaget Gyldendal.Det bev nordens største og mange af tidens skønånder samledes på Skovgården . Fra Hegelfamiliens store kunstsamling blev de topografiske værker i 1920 til Gentofte Kommune, hvor de siden har udgjort grundstammen i Øregårds Museums samling.

I 1954 overgik vejen til offentlig vej.

Hegnsvang

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ellegårdsvej 56 til Snerlevej 31.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hegnsvang er anlagt i 1927/28.

Vejens navn er konstrueret og har ikke nogen egentlig tilknytning.

I 1940 overgik vejen til offentlig vej.

Heilsmindevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Trunnevangen 8 til Ole Bruuns Vej 9.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hejlsmindevej er anlagt før 1921.

Ved vejnavneskiftet i 1921 blev det, efter forslag fra en af vejens beboere, professor P. K. Prytz, besluttet, at mindes genforeningsåret ved, at opkalde vejen efter den lille by ved den gamle grænse.

Indtil 1921 hed vejen Lindegårds Tværvej. Se Lindegårdsvej.

I 1959 overgik vejen til offentlig vej.

Hellerupgårdvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ryvangs Allé 90 til Svanemøllevej 93 fra 20 og 23 tilkørsel fra Svanemøllevej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hellerupgårdvej er anlagt før 1928.

Opkaldt efter landstedet Hellerupgård, opkaldt efter justitsråd Johan David Heller. Han købte i 1748 en lille lystgård ved Strandvejen, som han herefter navngav efter sig selv. Indtil 1928 hed vejen Christiansvej. Vejen blev overtaget til offentlig vej i 2007

Helleruplund Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Henningsens Allé 21 til Bernstorffsvej 96.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Helleruplund Allé er anlagt omkring 1900.

Vejen er navngivet efter ejendommen Helleruplund, der indtil 1875 hed Nordre Svejgård.

Navnet Helleruplund var et opfundet navn, som ikke havde nogen rod i fortiden. Det blev imidlertid senere benævnelsen på et helt kirkesogn, idet den vestligste del af Hellerup sogn, fra begyndelsen af 1949, udskiltes som Helleruplund sogn.

I 1922 overgik vejen til offentlig vej.

Hellerupvej (Strandvejen - Kildegårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 157 til Bernstorffsvej 86.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hellerupvej er anlagt før 1850.

Indtil 1850 hed vejen Hellerupvejen. Vejen har fra de ældste tider været offentlig vej, den blev overtaget i 1868.

Omkring midten af 1860-erne lå der på Strandvejens vestside, mellem de to gårde Søndre og Nordre Onsgård, det vil sige mellem de nuværende Hellerupvej og Margrethevej, kun to villaer og et lille landhus.

Året 1887 blev skelsættende i det sydlige Hellerups historie. Dette år erhvervedes Hellerupgård af den københavnske tømmerhandler Christian Ludvig Ibsen. Denne mand, der senere er betegnet som grundlæggeren af Hellerup, havde sammen med broderen Adolf Frederik Ibsen videreført faderens trælasthandel på Østerbrogade. De havde ved flid og driftighed skabt en anselig formue som var anbragt i ejendomme i København og på Frederiksberg. C. L. Ibsen var imidlertid klar over, at der i grundene ved Nordbanens stationer også lå store muligheder.

Hellerupvej (Kildegårdsvej - Bernstorffsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 157 til Bernstorffsvej 86.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hellerupvej er anlagt før 1850.

Indtil 1850 hed vejen Hellerupvejen. Vejen har fra de ældste tider været offentlig vej, den blev overtaget i 1868.

Omkring midten af 1860-erne lå der på Strandvejens vestside, mellem de to gårde Søndre og Nordre Onsgård, det vil sige mellem de nuværende Hellerupvej og Margrethevej, kun to villaer og et lille landhus.

Året 1887 blev skelsættende i det sydlige Hellerups historie. Dette år erhvervedes Hellerupgård af den københavnske tømmerhandler Christian Ludvig Ibsen. Denne mand, der senere er betegnet som grundlæggeren af Hellerup, havde sammen med broderen Adolf Frederik Ibsen videreført faderens trælasthandel på Østerbrogade. De havde ved flid og driftighed skabt en anselig formue som var anbragt i ejendomme i København og på Frederiksberg. C. L. Ibsen var imidlertid klar over, at der i grundene ved Nordbanens stationer også lå store muligheder.

Helsebakken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hans Jensens Vej 38 til På Højden 14.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Helsebakken er anlagt i 1929/31.

Vejens navn er konstrueret, med hentydning til det nærliggende Københavns Amts Sygehus. 

I 1939 overgik vejen til offentlig vej. I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Henning Bojesens Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Brogårdsvej 17 til C.L. Ibsens Vej 4.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Henning Bojesens Vej er anlagt i 1903.

Vejen er opkaldt efter ejeren af Smakkegården, Henning Bojesen. 

Smakkegaarden lå oprindelig lige overfor Gentofte Kirke, men i sommeren 1800 flyttede Christen Andersen den ud til markerne, hvor den opbyggedes nær ved den gamle Smakkehøj, ikke langt fra Bernstorffsparkens sydvestlige hjørne.

Efter Christen Andersens død ejede hans enke, Karen Andersdatter Smakkegaarden, indtil hun i 1823 solgte den til Henning Boiesen. Henning Boiesen sad på gården til sin død i 1881, og herefter ejede enken gården i endnu fire år. Gennem dette lange tidsrum arbejdede Henning Boiesen og hans hustru sig op til at blive meget velstående folk.

Ved deres diamantbryllup oprettede de ”Henning Boiesen og Hustrus Diamantbryllupslegat” for værdigt trængende i Gentofte sogn.

Villabebyggelsen på Smakkegaardens jorder tog sin begyndelse i 1892, da digteren Carit Etlar for 14.000 kr. købte 1 tdr. land af gården og opførte ”Carit Etlars Hus” ud mod Vældegårdsvej. Ejendommens smukke have var udført af Stephan Nyeland. Carit Etlar havde bestemt, at han ville begraves ved foden af den gamle oldtidshøj.

Ved graven er senere rejst digterens portrætbuste, udført i bronze og modelleret af Vilhelm Bissen.

I 1934 overgik vejen til offentlig vej.

Henningsens Allé (Hellerupvej - Rygårds Allé)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hellerupvej 44 til Bernstorffsvej 128.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Henningsens Allé er anlagt før 1903.

Indtil 1904 hed vejen Hellerup Allé.

Vejen er i dag opkaldt efter grosserer Andr. Henningsen, ejer af Helleruplund. Navnet Helleruplund var et opfundet navn, som ikke havde nogen rod i fortiden. Det blev imidlertid senere benævnelsen på et helt kirkesogn, idet den vestligste del af Hellerup sogn fra begyndelsen af 1949 udskiltes som Helleruplund sogn.

I 1920 overgik vejen til offentlig vej.

Henningsens Allé (Rygårds Allé - Bernstorffsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hellerupvej 44 til Bernstorffsvej 128.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Henningsens Allé er anlagt før 1903.

Indtil 1904 hed vejen Hellerup Allé.

Vejen er i dag opkaldt efter grosserer Andr. Henningsen, ejer af Helleruplund. Navnet Helleruplund var et opfundet navn, som ikke havde nogen rod i fortiden. Det blev imidlertid senere benævnelsen på et helt kirkesogn, idet den vestligste del af Hellerup sogn fra begyndelsen af 1949 udskiltes som Helleruplund sogn.

I 1920 overgik vejen til offentlig vej.

Henriettevej (Ordrupvej - Ordrup Kirkegård)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 58 til Ørnekulsvej 15.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Henriettevej er anlagt i 1893.

Vejnavnets oprindelse er ukendt.

Vejen er så vidt det vides anlagt af flere gange.

I 1907 overgik strækningen fra Ordrupvej og 193 meter nordvest til offentlig vej.

I 1933/34 blev der anlagt vej over Ordruphøj areal, denne del var offentlig vej ved anlæggelsen.

Henriettevej (resten)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 58 til Ørnekulsvej 15.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Henriettevej er anlagt i 1893.

Vejnavnets oprindelse er ukendt.

Vejen er så vidt det vides anlagt af flere gange.

I 1907 overgik strækningen fra Ordrupvej og 193 meter nordvest til offentlig vej.

I 1933/34 blev der anlagt vej over Ordruphøj areal, denne del var offentlig vej ved anlæggelsen.

Henrik Hertz Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Fredensvej 50 til Gudrunsvej 21.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Henrik Hertz Vej er anlagt før 1915.

Indtil 1921 hed vejen Sigridsvej. I dag er vejen opkaldt efter digteren Henrik Hertz ( 1798-1870). Han var jurist af uddannelse, men levede hele livet som digter og forfatter af særligt skuespil og lystspil. 

I 1915 overgik vejen til offentlig vej. I 1974/75 blev kørebanen udvidet fra 5,7 meter til 8,5 meter.

Herredsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Snogegårdsvej 22 til Grænsevej 2.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Herredsvej er anlagt i 1926.

Ved udstykningen af Snogegårdens jorder, valgtes vejnavne med tilknytning til gammel administrativ inddeling.

I 1939 overgik strækningen fra Snogegårdsvej til 50 meter for Folkevej til offentlig vej. I 1955 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1973/74 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Herthavej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 64 til Ordrupdalvej 46.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Herthavej er anlagt i 1924/26. 

Vejnavnet er uden egentlig tilknytning.

I 1935/36 blev strækningen fra Ordrupdalvej til Ordruphøj østlige skel anlagt. I 1946 overgik strækningen fra Ordrupdalvej 50 meter mod syd til offentlig vej. I 1953 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Heslegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 95 til Hesselvang.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Heslegårdsvej er anlagt i 1933.

Vejen er navngivet efter ejendommen Heslehøj, som har fået navn efter den nærliggende Heslegård. Denne var ved udskiftningen navngivet efter agerstykket Hesselspjældene, der hørte til gårdens jorder.

I 1948 overgik vejen til offentlig vej.

Heslehøj Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 112 til Henningsens Allé 43.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Heslehøj Allé er anlagt i 1913.

Vejen er navngivet efter ejendommen Heslehøj, som har fået navn efter den nærliggende Heslegård. Denne var ved udskiftningen navngivet efter agerstykket Hesselspjældene, der hørte til gårdens jorder.

  I 1920 overgik vejen til offentlig vej.

Hesseltoften

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Heslegårdsvej 23 til blind vej mod syd

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hesselvang

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gisselfeld Allé 14 til Heslegårdsvej 47, blind ende fra Gisselfeld Allé mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hesselvang er anlagt i 1933/35.

Vejen er navngivet efter ejendommen Heslehøj, som har fået navn efter den nærliggende Heslegård. Denne var ved udskiftningen navngivet efter agerstykket Hesselspjældene, der hørte til gårdens jorder.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.

Hjalmarsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Carl Baggers Allé 28 til Christiansvej 33.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hjalmarsvej er anlagt omkring 1921.

Vejen er muligvis opkaldt efter en fætter til L. E. Bruun.

I 1921 overgik vejen til offentlig vej. I 1973/74 blev kørebanen udvidet fra 5,7 meter til 8,5 meter.

Hjemmevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 187 til Sønderengen 52 blind ende fra Sønderengen mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hjemmevej er anlagt i 1926.

Ved udstykning af Ellegårdens jorder valgtes konstruerede navne med til familie- og hjemmelivet.

I 1939 overgik vejen til offentlig vej.

Hjortevangen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Schimmelmannsvej 36 til Skovvangen 17.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hjortevangen er anlagt omkring 1918/19.

Vejens navn er konstrueret, med hentydning til Ordrup Krat.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej. I 1975/76 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Holck Winterfeldts Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 126 til Jacobsens Allé 3.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Holck Winterfeldts Allé er anlagt i 1905/06.

Vejen er opkaldt efter premierløjtnant, i Livgarden til Hest, Gustav Holck Winterfelt, ejer af Maglegårds hovedparcel 1799 – 1811.

I 1958 overgik vejen til offentlig vej. I 1965/66 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Holgersvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber som blind vej, ender henholdsvis fra Bramsvej 11 og 18.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Holgersvej er anlagt i 1905.

Indtil 1928 hed vejen Sønderjyllandsvej. I dag er vejen opkaldt efter Holger Bram, søn af murermester H.C.N. Bram.

Offentlig vej.

Holmegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 42 til Klampenborgvej 31.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Holmegårdsvej er anlagt i 1917.

Vejen er navngivet efter Holmegården i Ordrup.

På Holmegårdens jorder er Ordrup Kirkegård anlagt. Første del af kirkegården blev anlagt i 1890, indviet i 1892 og senere udvidet med arealerne øst for Ellensvej som herefter blev en lukket vej.

I 1928 overgik vejen til offentlig vej.

Horsevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vesterbyvej til blind vej mod nordvest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Horsevej er anlagt i 1926.

Ved udstykningen af en del af Mosegårdens og Enggårdens arealer benyttedes en række udtryk fra ældre tiders landbrug som sammensætning til vejnavne.

I 1958 overgik vejen til offentlig vej.

Hovmarksvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé til Skovvej 72.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hovmarksvej er anlagt i 1903.

Vejen er navngivet efter Bernstorff Hovmark, på hvilken vejen er anlagt.

I 1921 overgik strækningen fra Jægersborg Allé 676 meter mod nord til offentlig vej.

I 1936 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1973/74 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter fra Fortunvej til Skovvej.

Hulkærvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 197 til Sønderengen 66 og blind ende mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hulkærsvej er anlagt i 1924/25.

Vejen er navngivet efter Hulkærsagerne i Munkehøjsvangen. 

I 1939 overgik vejen til offentlig vej.

Hultmannsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Mantziusvej til Phistersvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hultmannsvej er anlagt omkring 1899 -1903.

Vejen er opkaldt efter skuespilleren Fritz Hultmann. En række skuespillere og skuespillerinder var gennem en periode, i sidste halvdel af forrige århundrede, stamgæster på Constatia om sommeren. Dette mindedes ved navngivningen af kvarterets veje.

I 1914 overgik vejen til offentlig vej. I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Hundesøvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ermelundsvej 118 til Soløsevej 6.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hundesøvej er anlagt i 1929/30.

Vejen er navngivet efter Hundesøen ved Jægersborg.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej. I 1980 blev kørebanen udvidet fra 5,5 meter til 7,2 meter fra Soløsevej 100 meter mod syd.

Hurdlevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Klampenborgvej 20 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hurdlevej er anlagt i 1926.

Vejnavnet hentyder til den nærliggende Klampenborg Væddeløbsbane.

Privat fællesvej.

Hvidørevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 389 til Klampenborgvej 23.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hvidørevej er anlagt i 1924.

Efter lokaliteten Hvidøre. Anlagt på bunden af Christiansholmsfortets gamle fæstningskanal, til forbindelse mellem Strandvejen og Klampenborgvej.

Navnet Hvidøre nævnes først ved middelalderens slutning. Fra Strandvejen til Schimmelmannsvej har vejen tidligere heddet Christiansholmsvej.

I 1927 overgik strækningen fra Strandvejen til Schimmelmannsvej til offentlig vej. I 1932 overgik strækningen fra Schimmelmannsvej til Klampenborgvej til offentlig vej. I 1937 overgik strækningen fra Strandvejen til Kystvejen til offentlig vej. I 1970 overgik Hvidørevej til amtsvej.

Hvilevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 29 til Lyngbyvej 262 nordgående.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hvilevej er anlagt i 1926/27.

Ved udstykningen af en del af ”De Ibsen´ ske Grunde ” blev vejene benævnt efter døgnets tider.

I 1932 overgik strækningen fra Bernstorffsvej til Vespervej til offentlig vej. I 1936 overgik strækningen fra Vespervej til Lyngbyvej til offentlig vej.

Hyldegårds Tværvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hyldegårdsvej 33 til Ordrupvej 55.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hyldegårds Tværvej er anlagt i 1900.

Vejen er navngivet efter Hyldegården, hvis navn sandsynligvis må hidrøre fra en bevoksning på Ordrup Oredrev, af hvilket en del hørte til gårdens jorder.

I 1920 overgik vejen til offentlig vej.

Hyldegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 89 til Ordrup Jagtvej 60.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hyldegårdsvej er anlagt omkring 1860.

Vejen er navngivet efter Hyldegården, hvis navn sandsynligvis må hidrøre fra en bevoksning på Ordrup Oredrev, af hvilket en del hørte til gårdens jorder. Indtil ca. 1900 hed vejen Skovshovedvej.

I 1868 overgik vejen til offentlig vej.

Hyrdevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 41 til Niels Andersens Vej 34.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Hyrdevej er anlagt i 1924/25.

Vejens navn er konstrueret og er uden egentlig tilknytning.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej. I 1978 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Høeghs Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 127 til Høeghsmindevej 16.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Høeghs Allé er anlagt i 1912.

Vejen er opkaldt efter provst Hans Christian Høegh, sognepræst i Gentofte 1783 – 1805. Han oprettede ejendommen Høghsminde, af en parcel af Tranegårdens jorder.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.

Høeghsmindeparken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranegårdsvej 104 til Svalevej 10.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Høeghsmindeparken er anlagt i 1936/37.

Vejen er navngivet efter ejendommen Høeghsminde ved Bernstorff. Ejendommen lå på hjørnet af Bernstorffsvej og Trangårdsvej.

I årene før den første verdenskrig blev Høeghsminde, for et kortere tidsrum restauration.

Omkring århundredskiftet var der losseplads på et areal af Høeghsmindes jorder. Der klages af mange over stanken derfra, og det hed sig, at man, når vinden var vestlig, ikke kunne arbejde i gartneriet på Taffelbays avlsgård uden at blive syg af den fæle atmosfære. 

Lossepladsen blev nedlagt i 1906. Medens ladebygningerne til Høghsminde forlængst var forsvundet, stod hovedbygningen til 1935, da den måtte vige pladsen for en moderne parkbebyggelse, Høeghsmindesparken. 

Privat fællesvej.

Høeghsmindevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 109 til Vældegårdsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Høeghsmindevej er anlagt før 1921.

Vejen er navngivet efter ejendommen Høeghsminde ved Bernstorff. Ejendommen lå på hjørnet af Bernstorffsvej og Trangårdsvej. 

I årene før den første verdenskrig blev Høeghsminde, for et kortere tidsrum restauration. 

Omkring århundredskiftet var der losseplads på et areal af Høeghsmindes jorder. Der klages af mange over stanken derfra, og det hed sig, at man, når vinden var vestlig, ikke kunne arbejde i gartneriet på Taffelbays avlsgård uden at blive syg af den fæle atmosfære. Lossepladsen blev nedlagt i 1906.

Medens ladebygningerne til Høghsminde forlængst var forsvundet, stod hovedbygningen til 1935, da den måtte vige pladsen for en moderne parkbebyggelse, Høeghsmindesparken.

Indtil 1928 hed strækningen fra Bernstoffsvej til Emmasvej – Nordbane Allé.

I 1921 overgik strækningen fra Maltegårdsvej til Kildeskovsrenden til offentlig vej. I 1923 overgik strækningen fra Kildeskovsrenden til Bernstorffsvej til offentlig vej. I 1934 overgik strækningen Maltegårdsvej til Vældegårdsvej til offentlig vej. I 1931/32 blev vejen forlænget fra Emmasvej til Maltegårdsvej. I 1932/33 blev vejen forlænget fra Maltegårdsvej til Vældegårdsvej.

Højsgårds Allé (Ellemosevej - Dyssegårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ellemosevej 2 til Teglværksbakken 5.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Højgårds Allé er anlagt i 1923/25 og 1928/29. 

Vejen er navngivet efter Højsgården, der ligesom Dyssegården havde fået navn efter broncealderhøjen Ellehøj. Oprindelig den gamle forbindelsesvej mellem Emdrup og Gentofte.

     Ellehøj er smukkest bevarede broncealderhøj, den er fredet og overtaget af Gentofte Kommune, der også vedligeholder den.

Højsgården var siden udflytningen omkring 1770 i familien Niels Nielsens eje. Den sidste Niels Nielsen der ejede Højsgården var gift med ” Dorte Lars Pæ´s ” fra Holmegården i Vangede, en djærv og dygtig bondekone, der ikke gik af vejen for en spøg.

Følgende lille historie gengives efter hendes egen beretning: Da kong Christian X som prins Christian i 1890-erne var premierløjtnant i Livgarden, holdt han ofte med sit kompagni øvelser i terrænet omkring Højsgård, og kom jævnligt under hvilet ind på gården for at få en lille passiar. Da prinsen en dag bad om et glas øl af gårdens hjemmebryg, så Dorte sit snit til at hælde et par snapse på bunden af kanden. Med et smil bemærkede prins Christian at det dog var noget usædvanligt stærkt øl, og Dorte svarede mundrapt: ” Ja, men jeg skal sige Deres kongelige højhed, at vi har osse sådan noget masendes godt vand at brygge her på Højsgård”.

Ved en gammel granplantage på Højsgårdens arealer, mellem Slangerupbanen og Gentofterenden, har Gentofte Kommune i årene omkring 1950 ladet udføre et nydeligt lille parkanlæg, der har navn efter sognet, og kaldes Dyssegårdsparken.

I 1931 overgik strækningen fra Højsgårdens nordre skel til kommunegrænsen til offentlig vej. I 1936 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Højsgårds Allé (Dyssegårdsvej - Teglværksbakken)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ellemosevej 2 til Teglværksbakken 5.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Højgårds Allé er anlagt i 1923/25 og 1928/29. 

Vejen er navngivet efter Højsgården, der ligesom Dyssegården havde fået navn efter broncealderhøjen Ellehøj. Oprindelig den gamle forbindelsesvej mellem Emdrup og Gentofte.

     Ellehøj er smukkest bevarede broncealderhøj, den er fredet og overtaget af Gentofte Kommune, der også vedligeholder den.

Højsgården var siden udflytningen omkring 1770 i familien Niels Nielsens eje. Den sidste Niels Nielsen der ejede Højsgården var gift med ” Dorte Lars Pæ´s ” fra Holmegården i Vangede, en djærv og dygtig bondekone, der ikke gik af vejen for en spøg.

Følgende lille historie gengives efter hendes egen beretning: Da kong Christian X som prins Christian i 1890-erne var premierløjtnant i Livgarden, holdt han ofte med sit kompagni øvelser i terrænet omkring Højsgård, og kom jævnligt under hvilet ind på gården for at få en lille passiar. Da prinsen en dag bad om et glas øl af gårdens hjemmebryg, så Dorte sit snit til at hælde et par snapse på bunden af kanden. Med et smil bemærkede prins Christian at det dog var noget usædvanligt stærkt øl, og Dorte svarede mundrapt: ” Ja, men jeg skal sige Deres kongelige højhed, at vi har osse sådan noget masendes godt vand at brygge her på Højsgård”.

Ved en gammel granplantage på Højsgårdens arealer, mellem Slangerupbanen og Gentofterenden, har Gentofte Kommune i årene omkring 1950 ladet udføre et nydeligt lille parkanlæg, der har navn efter sognet, og kaldes Dyssegårdsparken.

I 1931 overgik strækningen fra Højsgårdens nordre skel til kommunegrænsen til offentlig vej. I 1936 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Højgårds Have

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Højgårds Allé 21 til blind vej mod vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Højgårds Have er anlagt i 1968.

Vejen er navngivet efter Højsgården, der ligesom Dyssegården havde fået navn efter broncealderhøjen Ellehøj. Oprindelig den gamle forbindelsesvej mellem Emdrup og Gentofte.

Ellehøj er smukkest bevarede broncealderhøj, den er fredet og overtaget af Gentofte Kommune der også vedligeholder den.

Højsgården var siden udflytningen omkring 1770 i familien Niels Nielsens eje. Den sidste Niels Nielsen der ejede Højsgården var gift med ” Dorte Lars Pæ´s ” fra Holmegården i Vangede, en djærv og dygtig bondekone, der ikke gik af vejen for en spøg.

Følgende lille historie gengives efter hendes egen beretning: Da kong Christian X som prins Christian i 1890-erne var premierløjtnant i Livgarden, holdt han ofte med sit kompagni øvelser i terrænet omkring Højsgård, og kom jævnligt under hvilet ind på gården for at få en lille passiar. Da prinsen en dag bad om et glas øl af gårdens hjemmebryg, så Dorte sit snit til at hælde et par snapse på bunden af kanden. Med et smil bemærkede prins Christian, at det dog var noget usædvanligt stærkt øl, og Dorte svarede mundrapt: ” Ja, men jeg skal sige Deres kongelige højhed, at vi har osse sådan noget masendes godt vand at brygge her på Højsgård”.

Ved en gammel granplantage på Højsgårdens arealer mellem Slangerupbanen og Gentofterenden har Gentofte Kommune i årene omkring 1950 ladet udføre et nydeligt lille parkanlæg, der har navn efter sognet, og kaldes Dyssegårdsparken.

Privat fællesvej.

Høstvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Enighedsvej 39 til L. E. Bruuns Vej 42.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Høstvej er anlagt i 1894.

Indtil 1928 hed vejen Rolighedsvej. Vejen er i dag, som de nærliggende veje, benævnt efter årstiderne.

I 1921 overgik vejen til offentlig vej.

Høvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Mosegårdsvej 60 til mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Høvænget er anlagt i 1934/36.

Ved udstykningen, af en del af Mosegårdens og Enggårdens arealer, benyttedes en række udtryk fra ældre tiders landbrug, som sammensætning til vejnavne.

Privat fællesvej.

Høyrups Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 130C til Richelieus Allé og blind ende mod Øresund.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Høyrups Allé er anlagt i 1905/08.

Vejen er opkaldt efter direktør i Dansk Folkeforsikring, Chr. Høyrup (1870 – 1954).

I 1958 overgik vejen til offentlig vej.

Ibstrupvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborgvej 73 til Ermelundsvej 111.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ibstrupvej er anlagt i 1925.

Vejen er navngivet efter kongsgården Ibstrup, der fra 1670 kaldtes Jægersborg.

Ibstrup var oprindelige en kongelig jagtgård. Frederik den II ansatte en gammel jæger fra Sachsen og befalede Peder Oxe, at sørge for en bolig og passende løn til ham. Christian den IV lod samtidigt med bygningen af Rosenborg opføre ”Dronninglig Majestæts Gård” på Ibstrup.

I 1942 overgik vejen til offentlig vej.

Ibstrupvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborgvej til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ibstrupvænget er anlagt i 1940/41.

Vejen er navngivet efter kongsgården Ibstrup, der fra 1670 kaldtes Jægersborg.

Ibstrup var oprindelige en kongelig jagtgård. Frederik den II ansatte en gammel jæger fra Sachsen og befalede Peder Oxe, at sørge for en bolig og passende løn til ham. Christian den IV lod samtidigt med bygningen af Rosenborg opføre ”Dronninglig Majestæts Gård” på Ibstrup.

Indelukket

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ammentorpsvej 4 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Indelukket er anlagt i 1935/36. 

Vejens navn er konstrueret, og henviser til, at det er en lukket vej fra Ammentorpsvej mod nord.

I 1959 overgik vejen til offentlig vej. I 1978 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Ingeborgvej (L. E. Bruuns Vej - Eivindsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra L. E. Bruuns Vej 1 til Tranegårdsvej 78.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ingeborgvej er anlagt i 1913.

Vejen er opkaldt efter fru Ingeborg Bruun, født Bauditz, og gift med grosserer L. E. Bruun.

Lars Emil Bruun gennemførte udstykningen af Lindegaarden, der havde været i familiens eje siden 1823. Han bekostede flere udvidelses- og istandsættelsesarbejder på Gentofte Kirke.

I 1921 overgik strækningen fra L. E. Bruuns Vej til Kildeskovsrenden til offentlig vej. I 1925 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Ingeborgvej (resten)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra L. E. Bruuns Vej 1 til Tranegårdsvej 78.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ingeborgvej er anlagt i 1913.

Vejen er opkaldt efter fru Ingeborg Bruun, født Bauditz, og gift med grosserer L. E. Bruun.

Lars Emil Bruun gennemførte udstykningen af Lindegaarden, der havde været i familiens eje siden 1823. Han bekostede flere udvidelses- og istandsættelsesarbejder på Gentofte Kirke.

I 1921 overgik strækningen fra L. E. Bruuns Vej til Kildeskovsrenden til offentlig vej. I 1925 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Ingersvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ingeborgvej 10 til Bernstorffsvej 186.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Ingersvej er anlagt i 1931/33.

Vejen er opkaldt efter fru Inger Lindel, datter af L.E. Bruun.

Lars Emil Bruun gennemførte udstykningen af Lindegaarden, der havde været i familiens eje siden 1823. 

Han overtog i 1896 Maltegården og omkring århundredeskiftet begyndte udstykningen her. Ingersvej blev anlagt på gårdens jorder.

Han bekostede flere udvidelses- og istandsættelsesarbejder på Gentofte Kirke.

I 1948 overgik vejen til offentlig vej.

Jacobsens Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra A. N. Hansens Allé 9 til Hambros Allé 10.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jacobsens Allé er anlagt i 1903.

Vejen er opkaldt efter Lars Jacobsen, ejer af Øregård 1722 – 1806.

I 1958 overgik vejen til offentlig vej. I 1965/66 blev kørebanen udvidet fra 5,25 meter til 8,0 meter.

Jens Lillelunds Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lindegårdsvej 38 til Annettevej 12.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vejen er anlagt i 1988.

Den er opkaldt efter frihedskæmperen Jens Lillelund, 1904 - 1981.

Vejen er anlagt på privat grund.

Jahnsensvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gentoftegade 3 til Kildeskovsvej 68, spærret ved Gentoftegade.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jahnsensvej er anlagt i 1900 som en privat vej.

Vejen er opkaldt efter ejeren af ” Sørgemagasinet” grosserer P. F. Jahnsen.

I 1974 overgik vejen til offentlig vej. I 1974/75 blev vejen lukket ved Gentoftegade.

Jens Løvs Tværvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jensløvsvej 8 til Trunnevangen 5.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jensløvs Tværvej er anlagt omkring 1889.

Vejen blev anlagt af kammeråd Vilh. Nielsen, Vilhelmshåb, og opkaldt efter faderens fødeby Jenslev i Horns Herred.

I 1950 overgik vejen til offentlig vej.

Jensløvsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 7 til Enighedsvej 12.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jensløvsvej er anlagt omkring 1889.

Vejen er anlagt af anlagt af kammeråd Vilh. Nielsen, Vilhelmshåb og opkaldt efter faderens fødeby Jenslev i Horns Herred.

I 1912 overgik vejen til offentlig vej.

Johannevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 56 til Ordrupvej 127.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Johannevej er anlagt i 1889.

Vejen er opkaldt efter Johanne Bruun, datter af gårdejer Ole Bruun, Lindegården.

I 1934 overgik vejen til offentlig vej.

Jomsborgvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Onsgårdsvej 3 til Sundvej og blind ende mod Øresund.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jomsborgvej er anlagt i 1905.

Vejen er navngivet efter ejendommen ”Jomsborg” Strandvejen 102, der ejedes af skibskaptajn W. Schultz, fører af dampskibet ”Jomsborg”.

I 1921 overgik strækningen fra Onsgårdsvej til 50 meter fra Sundet til offentlig vej.

Jomsborgvej (nr. 37 - Øresund)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Onsgårdsvej 3 til Sundvej og blind ende mod Øresund.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jomsborgvej er anlagt i 1905.

Vejen er navngivet efter ejendommen ”Jomsborg” Strandvejen 102, der ejedes af skibskaptajn W. Schultz, fører af dampskibet ”Jomsborg”.

I 1921 overgik strækningen fra Onsgårdsvej til 50 meter fra Sundet til offentlig vej.

Julianehåbsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Godhavnsvej 4 til Højsgårds Allé 222.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Julianehåbsvej er anlagt i 1927/29.

Omkring 1910 begyndte den første villabebyggelse på Havsgårdens jorder med 3, foreløbigt lukkede, vestgående veje. To år tidligere var budskabet om Danmarksekspeditionens tragiske skæbne nået hertil, og de tre nye veje opkaldtes da efter de tre forskere Brøndlund, Hagen og Mylius Erichsen, der havde fundet døden i Grønlands ismarker. Vejene er senere forlænget over Højsgårdens jorder til Ellemosevej. En række person- og stednavne med tilknytning til Grønland er senere benyttet i navne på nyere veje i kvarteret.

I 1931 overgik vejen til offentlig vej.

Julie Sødrings Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bregnegårdsvej 18 til Hartmannsvej 54.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Julie Sødrings Vej er anlagt i 1930/31.

Vejen er opkaldt efter kgl. skuespillerinde Julie Sødring.

Julie Sødrings navn er uløseligt knyttet til fremstillingen af konerne og de borgerlige jomfruer i vore nationale lystspil, og står i historien som en af de ypperste blandt Holbergs fortolkere. Julie Sødring var hjemmets og moderpligternes fortolker i udpræget dansk form. Hun kunne aldrig tænke sig, at optræde på en udenlandsk scene, og kom heller ikke til det, på trods af Bjørnstjerne Bjørnsons ønske. Hendes udtryksmidler var meget diskrete. Hun maskerede sig ikke, men lod figurens indre liv danne masken. Hendes detaljerede kunst havde den samme klarhed og indadvendte bestræbelse som C. Købkes portrætter. De gjorde begge en lille beskeden verden frisk og venlig. Hun var kgl. skuespiller, men kun 52 år gammel tvang sygdom hende til at søge sin afsked. 

De små mesterværkers skaber blev aldrig en fejende primadonna, men nåede ved sin lune, jævne og ægte fremstilling alligevel en plads blandt kunstens store.

I 1936 overgik vejen til offentlig vej. I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Juliusvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Emmasvej 16 til Maltegårdsvej 11.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Juliusvej er anlagt i 1932/35. 

Vejen er opkaldt efter L. E. Bruuns svigerfader, proprietær Julius Kiær, Østerskovgård ved Tillitse på Lolland.

I 1937 overgik vejen til offentlig vej. I 1979 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Juul Steens Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Bernstorffsvej 83 til Kaas Allé.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Juul Stens Allé er anlagt før 1920.

Indtil 1929 hed vejen Gjentofte Allé. 

Vejen er i dag opkaldt efter købmand P. Juul Steen, medlem af Gentofte Sogneråd 1898 – 1909.Han var initiativtager til oprettelsen af Gentofte Folkepark på østsiden af Gentofte Sø.

I 1920 overgik vejen til offentlig vej.

Jægerbakken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé 142 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jægerbakken er anlagt i 1924/26.

Vejens navn er konstrueret og hentyder til det nærliggende Jægersborg.

I 1960 overgik vejen til offentlig vej.

Jægersborg Allé (Strandvejen - Femvejen)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 235 til Jægersborgvej 81.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jægersborg Allé er anlagt omkring 1706.

Vejen er navngivet efter Jægersborg Slot. 

Vejen blev oprindeligt anlagt omkring 1706, som kongehusets forbindelse mellem slottene Jægersborg og Charlottenlund, åbnet for almindelig benyttelse i 1829, overtaget af Gentofte Kommune 1912. Jægersborg Slot hed oprindeligt Ibstrup.

Jægersborgs Slot blev, under Frederik den V, nedrevet i 1761.

I 1930/31 blev vejen udvidet fra Vældegårdsvej til Ermelundsvej.

I 1937/38 blev vejen udrettet ved Strandvejen. I 1939/40 blev vejen udvidet fra Annettevej til Femvejen. I 1940/41 blev vejen udvidet fra Rådhusvej til Christiansvej.

I 1941/42 blev vejen udvidet fra Femvejen til Skovvej. I 1947/48 blev vejen udvidet fra Ermelundsvej til Jægersborg Allé I 1981 blev Jægersborg Allé 116A – E overtaget til offentlig vej.

Jægersborg Allé (Femvejen - "Lille Femvej", rundkørsel)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 235 til Jægersborgvej 81.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jægersborg Allé er anlagt omkring 1706.

Vejen er navngivet efter Jægersborg Slot. 

Vejen blev oprindeligt anlagt omkring 1706, som kongehusets forbindelse mellem slottene Jægersborg og Charlottenlund, åbnet for almindelig benyttelse i 1829, overtaget af Gentofte Kommune 1912. Jægersborg Slot hed oprindeligt Ibstrup.

Jægersborgs Slot blev, under Frederik den V, nedrevet i 1761.

I 1930/31 blev vejen udvidet fra Vældegårdsvej til Ermelundsvej.

I 1937/38 blev vejen udrettet ved Strandvejen. I 1939/40 blev vejen udvidet fra Annettevej til Femvejen. I 1940/41 blev vejen udvidet fra Rådhusvej til Christiansvej.

I 1941/42 blev vejen udvidet fra Femvejen til Skovvej. I 1947/48 blev vejen udvidet fra Ermelundsvej til Jægersborg Allé I 1981 blev Jægersborg Allé 116A – E overtaget til offentlig vej.

Jægersborg Allé ("Lille Femvej", rundkørsel - Ermelundsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 235 til Jægersborgvej 81.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jægersborg Allé er anlagt omkring 1706.

Vejen er navngivet efter Jægersborg Slot. 

Vejen blev oprindeligt anlagt omkring 1706, som kongehusets forbindelse mellem slottene Jægersborg og Charlottenlund, åbnet for almindelig benyttelse i 1829, overtaget af Gentofte Kommune 1912. Jægersborg Slot hed oprindeligt Ibstrup.

Jægersborgs Slot blev, under Frederik den V, nedrevet i 1761.

I 1930/31 blev vejen udvidet fra Vældegårdsvej til Ermelundsvej.

I 1937/38 blev vejen udrettet ved Strandvejen. I 1939/40 blev vejen udvidet fra Annettevej til Femvejen. I 1940/41 blev vejen udvidet fra Rådhusvej til Christiansvej.

I 1941/42 blev vejen udvidet fra Femvejen til Skovvej. I 1947/48 blev vejen udvidet fra Ermelundsvej til Jægersborg Allé I 1981 blev Jægersborg Allé 116A – E overtaget til offentlig vej.

Jægersborg Allé (Ermelundsvej - Smakkegårdsvej/Jægersborgvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 235 til Jægersborgvej 81.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jægersborg Allé er anlagt omkring 1706.

Vejen er navngivet efter Jægersborg Slot. 

Vejen blev oprindeligt anlagt omkring 1706, som kongehusets forbindelse mellem slottene Jægersborg og Charlottenlund, åbnet for almindelig benyttelse i 1829, overtaget af Gentofte Kommune 1912. Jægersborg Slot hed oprindeligt Ibstrup.

Jægersborgs Slot blev, under Frederik den V, nedrevet i 1761.

I 1930/31 blev vejen udvidet fra Vældegårdsvej til Ermelundsvej.

I 1937/38 blev vejen udrettet ved Strandvejen. I 1939/40 blev vejen udvidet fra Annettevej til Femvejen. I 1940/41 blev vejen udvidet fra Rådhusvej til Christiansvej.

I 1941/42 blev vejen udvidet fra Femvejen til Skovvej. I 1947/48 blev vejen udvidet fra Ermelundsvej til Jægersborg Allé I 1981 blev Jægersborg Allé 116A – E overtaget til offentlig vej.

Jægersborg Allé (sidevej Jægersborg Allé - Meutegårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 235 til Jægersborgvej 81.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jægersborg Allé er anlagt omkring 1706.

Vejen er navngivet efter Jægersborg Slot. 

Vejen blev oprindeligt anlagt omkring 1706, som kongehusets forbindelse mellem slottene Jægersborg og Charlottenlund, åbnet for almindelig benyttelse i 1829, overtaget af Gentofte Kommune 1912. Jægersborg Slot hed oprindeligt Ibstrup.

Jægersborgs Slot blev, under Frederik den V, nedrevet i 1761.

I 1930/31 blev vejen udvidet fra Vældegårdsvej til Ermelundsvej.

I 1937/38 blev vejen udrettet ved Strandvejen. I 1939/40 blev vejen udvidet fra Annettevej til Femvejen. I 1940/41 blev vejen udvidet fra Rådhusvej til Christiansvej.

I 1941/42 blev vejen udvidet fra Femvejen til Skovvej. I 1947/48 blev vejen udvidet fra Ermelundsvej til Jægersborg Allé I 1981 blev Jægersborg Allé 116A – E overtaget til offentlig vej.

Jægersborg Allé (sidevej Jægersborg Allé 112 - 116)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 235 til Jægersborgvej 81.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jægersborg Allé er anlagt omkring 1706.

Vejen er navngivet efter Jægersborg Slot. 

Vejen blev oprindeligt anlagt omkring 1706, som kongehusets forbindelse mellem slottene Jægersborg og Charlottenlund, åbnet for almindelig benyttelse i 1829, overtaget af Gentofte Kommune 1912. Jægersborg Slot hed oprindeligt Ibstrup.

Jægersborgs Slot blev, under Frederik den V, nedrevet i 1761.

I 1930/31 blev vejen udvidet fra Vældegårdsvej til Ermelundsvej.

I 1937/38 blev vejen udrettet ved Strandvejen. I 1939/40 blev vejen udvidet fra Annettevej til Femvejen. I 1940/41 blev vejen udvidet fra Rådhusvej til Christiansvej.

I 1941/42 blev vejen udvidet fra Femvejen til Skovvej. I 1947/48 blev vejen udvidet fra Ermelundsvej til Jægersborg Allé I 1981 blev Jægersborg Allé 116A – E overtaget til offentlig vej.

Jægersborgvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Jægersborg Allé/Smakkegårdsvej til Lyngby, nord om Vintappersøen.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jægersborgvej er anlagt 1925. Forbindelsesvejen mellem Jægersborg og Lyngby, nord om Vintappersøen

Offentlig vej.

Jægersvinget

Faktuelle vejdata:
Skriv faktuelle vejdata her eller slet denne tekst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jægersvinget er anlagt i 1938/39.
Vejen er navngivet efter sit krumme forløb.
I 1939 overgik vejen til offentlig vej.

Jægervangen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ermelundsvej 93 til Søndersøvej 52.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Jægervangen er anlagt i 1919.

Navnet hentyder til det nærliggende Jægersborg.

I 1923/24 blev vejen forlænget forbi husvildeboligerne. I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Kameliavej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranevænget til blind vej mod vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kameliavejer anlagt i 1929/30.

Ved udstykningen af jorderne til den tidligere Taffelbays Avlsgård mindedes man i vejnavnene det gartneri, der havde været drevet på ejendommen. Hertil har muligvis også bidraget den omstændighed, at Almevej, på samme areal, var anlagt allerede før århundredeskiftet.

Kanalbuen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vesterdalen 25 til Vesterdalen 29.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kanalbuen er anlagt i 1947/49.

Vejens navn er konstrueret med hentydning til Gentofterenden.

I 1967 overgik vejen til offentlig vej.

Kathrinevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hellerupvej 78 til Rygårds Allé 4.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kathrinevej er anlagt i 1903.

Vejen er sandsynligvis opkaldt efter fru Kathrine Petersen, der igennem mange år var husbestyrerinde for broderen Hans Sørensen, og senere for dennes brodersøn Søren Sørensen, ejer af Søndre Svejgård.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Kavalergården

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Strandvejen 233 til mod nordvest tilkørsel fra Jægersborg Allé.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kavalergården er anlagt i 1966.

Vejen er navngivet efter benævnelsen for bygninger ved Jægersborg Allé, øst for Charlottenlund Slot. Her var boliger for hoffets funktionærer, når slottet i Frederik VIII´s tid var sommerresidens.

Offentlig vej

Kellersvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Sognevej 40 (Vangedehuse)

Vejnavnets oprindelse og historie:

Vejen er anlagt i 1992. 

Den er opkaldt efter lægen Christian Keller( 1858 - 1934 ) som i 1884 overtog ledelsen af "Den Kellerske Åndsvageanstalt". Han oprettede herunder "Lillemosegård" og sammen med moderen "Gammel Mosehus" i Vangede.

Kaysersvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Maglemosevej 22 til Viggo Rothes Vej 28.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kaysersvej er anlagt i 1915.

Vejen er formentlig opkaldt efter tømrermester O. Kayser, der omkring 1910 ejede ”Fasanholmen” ved Bernstorffsvej.

I 1932 overgik vejen til offentlig vej.

Kildebakkegårds Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Vangedevej 140 til Buddingevej (Gladsaxe Kommune).

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kildebakkegårds Allé er anlagt i 1916.

Vejen er en fortsættelse af, den efter Kildebakkegården, opkaldte vej i Gladsaxe Kommune.

I 1926 overgik vejen til offentlig vej. I 1982 blev kørebanen udvidet til 17,0 meter og der blev anlagt cykelsti.

Kildedalen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Alrunevej, Ellegårdsvej ensrettet fra Alrunevej til Merianvej og ensrettet fra Ellegårdsvej til Merianvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kildedalen er anlagt i 1927/30.

Vejens navn er formentligt et konstrueret navn, idet der ikke er fundet overlevering om noget kildevæld på stedet.

Privat fællesvej.

 

Kildegårds Have

Faktuelle vejdata:
Skriv faktuelle vejdata her eller slet denne tekst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kildegårds Have fik sit navn 1959/60.

Vejen blev anlagt af kommunen i 1908 – 09, til forbindelse mellem Hellerup og Lyngbyvej, ved Kildegården, efter hvilken vejen fik navn. Gården var opkaldt efter markstykket Stenkildeagerne.

Kildegårds Plads

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Kildegårdsvej, Lyngbyvej/Ellegårdsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kildegårds Plads fik sit navn i 1938.

Vejen er anlagt af kommunen i 1908 – 09, til forbindelse mellem Hellerup og Lyngbyvej ved Kildegården, efter hvilken vejen fik navn. Gården var opkaldt efter markstykket Stenkildeagerne.

Kildegårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hellerupvej 65 til Kildegårds Plads.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kildegårdsvej fik sit navn i 1913.

Vejen er anlagt af kommunen i 1908 – 09, til forbindelse mellem Hellerup og Lyngbyvej ved Kildegården, efter hvilken vejen fik navn. Gården var opkaldt efter markstykket Stenkildeagerne.

I 1909 overgik vejen til offentlig vej. I 1970/71 blev kørebanen udvidet fra 10 meter til 10,83 meter fra Lyngbyvejen til Hellerupvej.

Kildegårdsvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 306 nordgående til blind vej mod øst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kildegårdsvænget fik sit navn i 1944/45.

Vejen er anlagt af kommunen i 1908 – 09, til forbindelse mellem Hellerup og Lyngbyvej ved Kildegården, efter hvilken vejen fik navn. Gården var opkaldt efter markstykket Stenkildeagerne.

I 1960 overgik vejen til offentlig vej.

Kildeskovsvej (Baunegårdsvej - Adolphsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 41 til Gentoftegade 19.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kildeskovsvej er anlagt før 1868. 

Vejen er navngivet efter Kildeskoven.

Indtil 1933 var strækningen fra Gentoftegade til jernbanen en del af Maltegårdsvej.

I 1868 overgik det tidligere Maltegårdsvej til offentlig vej. I 1920 overgik strækningen fra Kløckersvej til Maltegårdsvej til offentlig vej. I 1932 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Kildeskovsvej (Adolphsvej - Gentoftegade)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Baunegårdsvej 41 til Gentoftegade 19.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kildeskovsvej er anlagt før 1868. 

Vejen er navngivet efter Kildeskoven.

Indtil 1933 var strækningen fra Gentoftegade til jernbanen en del af Maltegårdsvej.

I 1868 overgik det tidligere Maltegårdsvej til offentlig vej. I 1920 overgik strækningen fra Kløckersvej til Maltegårdsvej til offentlig vej. I 1932 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Kildeskovsvej (sidevej til nr. 86A - 86G)

Faktuelle vejdata:
Sidevej til Kildeskovsvej ind til nr. 86A - 86G

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kildeskovsvej er anlagt før 1868. 

Vejen er navngivet efter Kildeskoven.

Indtil 1933 var strækningen fra Gentoftegade til jernbanen en del af Maltegårdsvej.

I 1868 overgik det tidligere Maltegårdsvej til offentlig vej. I 1920 overgik strækningen fra Kløckersvej til Maltegårdsvej til offentlig vej. I 1932 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej.

Kiplings Allé

Faktuelle vejdata:
Beliggende i Gladsaxe ved Kildebakkegårds Allé

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kirkebakken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Kirketorvet 7 til Udsigten 18.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kirkebakken er anlagt før 1921, hvor den indtil da hed Søbjerget.

Vejen er navngivet efter vejens stigning mod kirken.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Kirkehøj

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Niels Andersens Vej 37 til Helsebakken 4.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kirkehøj er anlagt i 1931/32. 

Vejens benævnelse hidrører fra, at opførelsen af en kirke, på et nærliggende areal, en tid havde været overvejet. (Kommunalbestyrelsens møde 30/6 1931).

I 1935 overgik vejen til offentlig vej. I 1971/72 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Kirketorvet

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Gentoftegade mellem 16 og 26.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kirketorvet er anlagt i 1928. 

Vejen er navngivet efter pladsen foran Gentofte Kirke.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Kirkevej (Fredensvej - Hyldegårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Fredensvej 54 til Hyldegårds Tværvej 39

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kirkevej er anlagt før 1897, hvor den overgik til offentlig vej.

Vejen blev navngivet i 1901 efter Ordrup Kirke.

I 1897 overgik strækningen fra Fredensvej til Hyldegårdsvej til offentlig vej. I 1934 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1979 blev kørebanen udvidet med 1 meter fra Fredensvej til Hyldegårdsvej.

Kirkevej (resten)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Fredensvej 54 til Hyldegårds Tværvej 39.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kirkevej er anlagt før 1897, hvor den overgik til offentlig vej.

Vejen blev navngivet i 1901 efter Ordrup Kirke.

I 1897 overgik strækningen fra Fredensvej til Hyldegårdsvej til offentlig vej. I 1934 overgik den resterende del af vejen til offentlig vej. I 1979 blev kørebanen udvidet med 1 meter fra Fredensvej til Hyldegårdsvej.

Kirsten Piils Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordrupvej 26D til Schimmelmannsvej 45.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kirsten Piils Vej er anlagt i 1917. 

Vejen er opkaldt efter sagnfiguren, kendt fra Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej.

Klampenborgvej (Christiansholmsvej - Hvidørevej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Christiansholmsvej 6 gennem Ermelunden til Lyngby.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Klampenborgvej er anlagt i 1912.

Vejen er opkaldt efter skovfoged Jørgen Klampe, hvis hus lå ved Standvejen.

I 1921 overgik vejen til offentlig vej. I 1970 overgik strækningen fra Lyngby-Taarbæk kommunegrænse til Hvidørevej til amtsvej.

Klampenborgvej (Hvidørevej - Kom.grænse Lyngby)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Christiansholmsvej 6 gennem Ermelunden til Lyngby.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Klampenborgvej er anlagt i 1912.

Vejen er opkaldt efter skovfoged Jørgen Klampe, hvis hus lå ved Standvejen.

I 1921 overgik vejen til offentlig vej. I 1970 overgik strækningen fra Lyngby-Taarbæk kommunegrænse til Hvidørevej til amtsvej.

Kløckersvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Erichsensvej 2 til Kildeskovsvej 39.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kløckersvej er anlagt før 1920. 

Indtil 1928 hed vejen Ole Suhrsvej. 

Vejen er i dag opkaldt efter købmanden Herman Lengerken Kløcker (d. 1765 ), der ejede Kløckers Gård, det nuværende Salem.

I 1920 overgik vejen til offentlig vej. I 1968/69 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Knud Rasmussens Vej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Dyssegårdsvej 41 til blind vej til parken.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Knud Rasmussens Vej er anlagt i 1934/35.

Omkring 1910 begyndte den første villabebyggelse på Havsgårdens jorder med 3 foreløbigt lukkede, vestgående veje.

Vejen er opkaldt efter polarfoskeren Knud Rasmussen. Knud Rasmussen blev født den 7,juni 1879 i Jacobshavn, Grønland. Han voksede op i et overvejende grønlandsk samfund, hvor han blev fortrolig med grønlandsk levevis og sprog. Han fik sin skoleuddandelse i Danmark, men han var hele tiden opfyldt af udlængsel. Allerede i 1902 deltog Knud Rasmussen i sin første grønlandsekspedition sammen med Mylius-Erichsen. I årene herefter deltog han i flere ekspeditioner og i 1910 grundlagde han sammen med Peter Freuchen handelsstationen Thule.

Den ekspedition Knud Rasmussen blev mest berømt for var den 5. Thule-ekspedition. 18.000 km fra Grønland til Stillehavet.

På den 7. Thuleekspedtion blev Knud Rasmussen alvorligt syg og blev indlagt på Gentofte Sygehus, hvor han døde nogle måneder senere, den 21 dec. 1933, kun 54 år gammel. Han blev begravet på Vestre Kirkegård i København. 

I 1950 overgik vejen til offentlig vej.

Knæbjerget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Kolonihaven, Nybrovej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Knæbjerget er anlagt i 1937.

Knæbjergene var navnet på ufrugtbart jordstykke på Vangedes jorder ved Lyngby skel. I dag er det navnet på kolonihaverne på området.

Kodansvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Marievej 21 til Frederikkevej 20.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kodansvej er anlagt i før 1929, indtil da hed vejen Karensvej.

I dag er vejen navngivet efter ejendommen ” Kodan”, beliggende ved vejen.

I 1955 overgik vejen til offentlig vej.

Koglevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Plantagevej 7 til blind vej mod syd.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Koglevej er anlagt i 1943. 

Vejens navn er konstrueret med hentydning til den nærliggende vej Granhøjen.

I 1970 overgik vejen til offentlig vej.

Kollegiehaven

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Kollegievej 6 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kollegiehaven er anlagt i 1944/45.

Vejen er navngivet efter skolen Sct. Andreas Kollegium (1873 – 1918).

I 1953 overgik vejen til offentlig vej.

Kollegievej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ordruphøjvej 21 til Mosehøjvej 33.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kollegievej er anlagt i 1935/37.

Indtil 1935 var den en del af Mosehøjvej. Vejen er navngivet efter skolen Sct. Andreas Kollegium (1873 – 1918).

Offentlig vej

Kongehøjen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Emiliekildevej 5 til blind vej mod sydøst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kongehøjen er anlagt i 1931/32.

Vejen er navngivet efter den store (nu bortgravede) broncealderhøj på Hvidøre skoles grund.

Kongeledet

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Hyldegårds Tværvej 26 over Banevej blind ende fra Banevej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kongeledet er anlagt i 1923/25.

Vejen er navngivet efter Kongeledsstykkerne på Ordrup bymark.

I 1929 overgik vejen til offentlig vej. I 1978 blev kørebanen udvidet fra 5,0 meter til 6,4 meter.

Kongelysvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 317 til blind vej mod vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kongelysvej er anlagt i 1936/37. 

Vejen er navngivet efter, at vinhandler Peter Jørgensen m.fl., i 1899, havde overtaget Søgården og påbegyndt en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter.

I 1963 overgik vejen til offentlig vej. I 1966/67 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 9,0 meter.

Kornvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Høstvej 3 til blind vej mod sydøst.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kornvej er anlagt i 1894.

Indtil 1928 hed vejen Roligheds Sidevej. Vejens navn er konstrueret, inspireret af den tilstødende Høstvej.

I 1938 overgik vejen til offentlig vej.

Korsgårdsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Teglgårdsvej 11 A til Sophus Bauditz Vej 18.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Korsgårdsvej er anlagt omkring 1907.

Vejen er opkaldt efter redaktør K. P. Korsgaard, ejer af Teglgården i Skovshoved, 1899 – 1904.

I 1920 overgik vejen til offentlig vej.

Kragevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Tranegårdsvej 74 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kragevej er anlagt 1921/22. 

Ved udstykningen af Høeghsmindes jorder fik vejene fuglenavne.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.

Krathusvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ørnekulsvej 14 til Klampenborg 43.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Krathusvej er anlagt i 1919/20.

Vejen er navngivet efter Krathuset.

I 1841 havde Hans Puggaard, lidt nordøst for Skovgården, og på dennes grund ladet opføre ” Krathuset”, som en gave til sine børn, grosserer Rudolph Puggaard, fru Marie Bolette Lehmann og dr. phil. og dr. phil. Christopher Puggaard. Fra 1855 var Rudolph Puggaard eneejer.

Krathuset var allerede fra begyndelsen en ejendommelig bygning med noget af eventyrets skær over sig. Til at forstærke dette indtryk bidrog også beliggenheden inde i krattet.

I 1921 overgik vejen til offentlig vej.

Krathusparken

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Krathusvej 27 til blind vej mod sydvest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Krathusparken er anlagt i 1968.

Vejen er navngivet i forbindelse med Krathusvej, som igen er navngivet efter ”Krathuset”. 

I 1841 havde Hans Puggaard, lidt nordøst for Skovgården, og på dennes grund ladet opføre ”Krathuset”, som en gave til sine børn, grosserer Rudolph Puggaard, fru Marie Bolette Lehmann og dr. phil. og dr. phil. Christopher Puggaard. Fra 1855 var Rudolph Puggaard eneejer.

Krathuset var allerede fra begyndelsen en ejendommelig bygning med noget af eventyrets skær over sig. Til at forstærke dette indtryk bidrog også beliggenheden inde i krattet.

Kratkrogen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Krathusvej 13 til blind vej mod sydvest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kratkrogen er anlagt i 1934/36.

Vejen er navngivet efter Ordrup Krat.

I 1996 overgik vejen til offentlig vej.

Kratvænget

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Skovgårdsvej 73 til retur Skovgårdsvej.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kratvænget er anlagt i 1933/35. 

Vejen er navngivet efter Krathuset.

I 1841 havde Hans Puggaard, lidt nordøst for Skovgården, og på dennes grund ladet opføre ” Krathuset”, som en gave til sine børn, grosserer Rudolph Puggaard, fru Marie Bolette Lehmann og dr. phil. og dr. phil. Christopher Puggaard. Fra 1855 var Rudolph Puggaard eneejer.

Krathuset var allerede fra begyndelsen en ejendommelig bygning med noget af eventyrets skær over sig. Til at forstærke dette indtryk bidrog også beliggenheden inde i krattet.

I 1955 overgik vejen til offentlig vej.

Krogen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Mitchellstræde 20 til blind vej mod nord.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Krogen er anlagt på gadejord ejet af kommunen.

Indtil 1921 hed vejen Rolighedsstræde. Vejens navn er konstrueret og angiver vejens bøjede form.

I 1933 overgik vejen til offentlig vej.

Krøyersvej (Teglgårdsvej - Exnersvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Teglgårdsvej 16 til Damgårdsvej 29.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Krøyersvej er anlagt i 1915.

Vejen er opkaldt efter maleren P.S. Krøyer (1851 – 1909).

I 1919 blev vejen forlænget med 129 meter fra Frølichsvej til Damgårdens skel.

I 1928 overgik strækningen fra Damgårdsvej til Teglgårdens nordre skel til offentlig vej. I 1920 var den resterende del af vejen allerede overtaget til offentlig vej. I 1972/73 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Krøyersvej (resten)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Teglgårdsvej 16 til Damgårdsvej 29.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Krøyersvej er anlagt i 1915.

Vejen er opkaldt efter maleren P.S. Krøyer (1851 – 1909).

I 1919 blev vejen forlænget med 129 meter fra Frølichsvej til Damgårdens skel.

I 1928 overgik strækningen fra Damgårdsvej til Teglgårdens nordre skel til offentlig vej. I 1920 var den resterende del af vejen allerede overtaget til offentlig vej. I 1972/73 blev kørebanen udvidet fra 6,25 meter til 8,5 meter.

Kyhnsvej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Emiliekildevej 22 til blind vej mod vest.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kyhnsvej er anlagt i 1933/34.

Vejen er opkaldt efter maleren Vilh. Kyhn (1819 – 1903) Vejen er anlagt på kommunens areal.

Kystvejen

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Charlottenlund langs Øresund til Bellevue.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kystvejen er anlagt i 1936 – 38 på opfyldt areal udenfor kystlinien, og åbnet 6/12 1938. 

Vejen er 2007 overgået fra amtsvej til kommunal vej.

Kærmindevej

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Lyngbyvej 330 nordgående til Begoniavej 25.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kærmindevej er anlagt i 1917.

Vejen er navngivet efter, at vinhandler Peter Jørgensen m.fl. i 1899 havde overtaget Søgården, og påbegyndt en udstykning af gårdens jorder. Da der indtil ejerskiftet havde været drevet handelsgartneri på ejendommen, valgte man at navngive de nyanlagte veje efter blomster og planter. Se Søgårdsvej. 

I 1949 overgik vejen til offentlig vej. I 1972/73 blev kørebanen udvidet fra 5,6 meter til 6,4 meter.

Kærvangen (Ellegårdsvej - Fuglegårdsvej)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ellegårdsvej 44 til Sønderbakken 25.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kærvangen er anlagt i 1926/28 – 1930/31 – 1936/37.

Konstrueret navn for vej over de lave arealer sydvest for Gentofte Sø.

Strækningen fra Sønderbakken til Plantagevej var indtil 1954 en del af Gåsebjerget. I 1940 overgik strækningen fra Plantagevej til Sønderbakken til offentlig vej. I 1945 overgik den tidligere del af Gåsebjerget til offentlig vej.

Kærvangen (Fuglegårdsvej - Sønderbakken)

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Ellegårdsvej 44 til Sønderbakken 25.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kærvangen er anlagt i 1926/28 – 1930/31 – 1936/37.

Konstrueret navn for vej over de lave arealer sydvest for Gentofte Sø.

Strækningen fra Sønderbakken til Plantagevej var indtil 1954 en del af Gåsebjerget. I 1940 overgik strækningen fra Plantagevej til Sønderbakken til offentlig vej. I 1945 overgik den tidligere del af Gåsebjerget til offentlig vej.

Kaas Allé

Faktuelle vejdata:
Vejen forløber fra Sehestedsvej 6 til Baunegårdsvej 72.

Vejnavnets oprindelse og historie:

Kaas Allé er anlagt i 1928.

Vejen er opkaldt efter minister Fr. Juul Kaas, ejer af Heslegård 1817 – 28.

I 1921 overgik vejen til offentlig vej.